Kom godt i gang med læsebåndet

Dato 10/08-2017

Forfattere Andreas Munk Scheller og Cecilie Bogh

De fleste skoler arbejder med en eller anden form for læsebånd. Men det er ikke nok kun at lade eleverne læse selvstændigt, hvis deres læsefærdigheder skal udvikles bedst muligt. Få svar på, hvorfor det er så vigtigt at strukturere læsebåndet, og få konkrete ideer til, hvordan du gør.

Den afgørende faktor for at eleverne bliver gode læsere er, at de læser. At vise eleverne, at læsning har værdi, og at sætte tid af til elevernes læsning, er vigtigt. De fleste skoler arbejder da også med en eller anden form for læsebånd. Men det er ikke nok kun at lade eleverne læse selvstændigt, hvis deres læsefærdigheder skal udvikles bedst muligt. De skal også støttes i at vælge bøger af passende sværhedsgrad, og de skal undervises i læsestrategier og øve sig i at bruge dem. Der er således stadig et stort uudnyttet potentiale i at kvalificere læsebåndet, så tiden bruges optimalt.

Ofte kan tiden i læsebåndet smuldre, fordi eleverne bruger tid på at finde bøger og finde ud af, hvad de skal. For at læsebåndet kan fungere, skal hver elev vide præcis, hvad de skal, når læsebåndet starter. Og de skal kende målet. Lav derfor aftaler med eleverne om, hvordan og hvornår valg af bøger foregår, hvordan de skal læse, hvad de gør efter de har læst, og hvordan de finder og kommer i gang med nye bøger.

Valg af frilæsningsbog
I nogle klasser tager man det med frilæsning meget bogstaveligt, så eleverne helt frit vælger bøger uafhængigt af, om bøgerne er for nemme, eller omvendt: Alt for svære. I andre klasser har det omvendt været så styret af lixtal, lettal og pædagogisk omsorg, at det vil være en tilsnigelse at kalde det frilæsning.

At blive en kompetent læser kræver masser af læsning, og ved at tænde elevernes læselyst, er du nået et godt stykke vej i forhold til at støtte eleverne. Det er derfor afgørende, at eleverne også læser bøger, som de selv vil læse. Du kan opleve elever, der med stor glæde og motivation får stavet sig igennem bøger, der niveaumæssigt er for svære, fordi de bare vil læse om et bestemt emne, eller bliver fanget af en særlig god historie. Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at eleverne ikke knækker nakken på alt for svære bøger.

Styr ikke kun efter lix- og lettal
På trods af, at flertallet bruger lix-tal og let-tal til at navigere efter, kan det være problematisk alene at styre efter det. Lix- tal og let-tal er begge indikatorer for, hvor svær en bog er. Mens lix-tallet fortæller noget om antallet af ord, sætninger og lange ord, fortæller let-tallet om antallet af ord, antallet af lange ord, antal ord i de længste sætninger, syntaktiske træk, antal sider og om der er billedstøtte. Let-tallet egner sig bedst til at sige noget om de helt lette bøger, mens lix-tallet egner sig bedst til at klassificere de bøger der normalt læses fra omkring midten af 2. klasse.

Men der er andre parametre, der er med til at definere sværhedsgraden på en bog. Fx hvor mange gange særlige ord gentages. I fagbøger er lix- og let-tallene ofte meget højere end for tilsvarende skønlitterære bøger. Det skyldes oftest, at der er ord og begreber, som bliver nødt til at blive introduceret fra start. Når eleverne alligevel kan stave sig igennem fagbøgerne, handler det, ud over elevernes motivation for emnet, ofte om, at de samme ord gentages mange gange.

Forskellige strategier
Lær eleverne strategier til, hvordan de finder bøger af passende niveau. Væn dem fx til at læse bagsideteksten. Og til efterfølgende at danne sig et overblik over sværhedsgraden ved at læse en enkelt side. En tommelfingerregel er, at hvis der er mere end 5 ord, som eleven ikke kan afkode eller forstå på en side, er bogen for svær. Lad eleverne bruge denne regel, når de selv finder bøger.

Fem-finger-reglen

Skab struktur med ”Daily five”
Eleverne skal vænne sig til at arbejde selvstændigt i læsebåndet. Sørg for at skabe en fast struktur, hvor alle elever er klar over:

Du kan evt. lade dig inspirere af tankegangen fra Daily five. I Daily five vælger eleverne selv mellem fem forskellige typer opgaver/aktiviteter, som du har defineret og forklaret, og som eleverne arbejder selvstændigt med. Det kan fx være at:

Fortæl eleverne præcis, hvad de skal
Vær tydelig med din gennemgang af de forskellige typer opgaver, så eleverne ved præcis, hvad de skal, og hvordan de kommer i gang. Når eleverne ved, hvad de skal og kan arbejde selvstændigt med opgaven, får du frigivet tid til at hjælpe de elever, der har brug for ekstra undervisning eller støtte.

Start hvert læsebånd med en hurtig gennemgang af hvad, hvorfor, hvordan, hvor og hvor længe. Lad så eleverne gå i gang med opgaverne. Og rund læsebåndet af med at samles og lave en fælles evaluering. Du kan fx lave evalueringen ved at hver elev rækker mellem en og fire fingere i vejret for at vise, hvordan det gik med at nå målet. Fire fingere er, når eleverne mener de gjorde det ekstraordinært godt. Tre fingre er, når de mener, at de har gjort det, de skulle. To fingre er, når der er mulighed for forbedringer. Og én finger er, når der er mulighed for mange forbedringer. Tal om, hvad der skal til for, at alle i klassen kan række tre eller fire fingre i vejret.

Vigtigt at kunne arbejde selvstændigt
Det kræver træning, at eleverne selvstændigt går i gang og arbejder med en given opgave. Tal sammen i klassen om, hvorfor det er vigtigt at kunne arbejde selvstændigt og gå i gang med det samme. Og vær tydelig med, hvordan det ser ud, når eleverne arbejder hen imod målet. Tal også om, hvordan det kan se ud, når eleverne ikke arbejder hen imod målet. Lad gerne eleverne komme med eksempler. På sigt kan eleverne vælge det sted, hvor de vil sidde og arbejde. Også dette kræver dog øvelse. Din opgave som lærer er dels at lade eleverne arbejde uden din indblanding. Dels at holde tiden.

Du kan læse meget mere om Daily Five på thedailycafe.com

Her kan du hente en plakat om at vælge den rigtige frilæsningsbog. Print evt. et par stykker ud i A4 og lim op på hvert bord.