Hjælp elever til succes med deres håndskrivning – 10 gode råd

Dato 25/10-2017

Forfatter Trine Rask

Den digitale tidsalder er over os, og flere og flere skoler investerer i digitale læremidler. Ikke desto mindre skal eleverne i grundskolen stadig lære at skrive i hånden. I Fælles Mål for dansk står, at eleverne ved afslutningen af 9. klasse, skal ”beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift”. Men hvordan opnår man dette, og hvor skal man starte?

HVORFOR OG HVORDAN HÅNDSKRIVNING?

Arbejdet med håndskriften starter selvfølgelig allerede i 0. klasse, og hele forudsætningen for en vellykket undervisning er at forstå, hvad det kræver at kunne skrive i hånden og afdække, hvad børnene allerede kan. Forskellige motoriske udviklingstrin giver forskellige outputs og vigtigst er, hvordan udviklingen kan fortsætte, og hvor langt eleven er nået. Ikke hvor langt der er til målstregen og om det ligner.

At skrive i hånden er finmotorisk krævende, og mange børn, der starter i 0. klasse, er ikke parate til det. Nogle børn starter endda i skolen uden at kunne holde på en blyant. De har aldrig tegnet og er slet ikke klar til at skrive. For at sikre succesoplevelser er det vigtigt, at læreren tager udgangspunkt i børnenes individuelle niveau. I mange vuggestuer og børnehaver sker dette helt naturligt ved almindelige aktiviteter som klippe-klistre og perler, men måske i mindre grad i eksempelvis udebørnehaver. Man skal under alle omstændigheder være klar i skolen til at ruste de børn, der har brug for finmotorisk udvikling, og til at kunne vurdere, om de er klar til skrivning. Hermed er det ikke sagt, at børn på 6 år ikke kan skrive, det er blot et spørgsmål om hvordan, med hvilket redskab, og hvor motorisk trænede de er.

I artiklen vil jeg komme ind på en række punkter, som jeg mener, skal være på plads for, at sikre udviklingen af en god håndskrift.

1. SIDDESTILLING

Børnene skal sidde med ret ryg, som ved stående stilling for at få bedst bevægefrihed til arme, håndled og fingre. De må meget gerne sidde på forkanten af stolen, da det ofte giver en bedre rank holdning og er mindst belastende for kroppen. Det er vigtigt, at stolen har den rigtige højde, så barnets fødder når gulvet. Men det vigtigste er, at barnet ikke skal løfte skuldrene for at lægge sine underarme på bordet. Med ret ryg skal armene kunne bevæges frit. Hvis barnet har en dårlig siddestilling, så start med at stå op, derefter sid på en stol uden et bord foran, og til sidst på stolen ved bordet. I alle tre tilfælde skal overkrop og arme fungere ens.

En god øvelse for indlæring af fingergreb er at samle noget småt op eks. en perle med tommel- og pegefinger.

 

2. SKRIVEGREB

Med tiden skal børnene udvikle et trefingergreb, som de måske ikke behersker, når de starter i skole. Håndled skal være lige, de skal holde let på skriveredskabet, og pegefinger må ikke være bøjet kontra i yderste led. Prøv at snuppe blyanten ud af hånden for at afgøre om grebet er let. En god øvelse for indlæring af fingergreb er at samle noget småt op eks. en perle med tommel- og pegefinger. Dette overføres til blyant, og derefter sættes langemand på under blyanten som støtte. Træn dette i forbindelse med alle indledende øvelser, så det bliver naturligt at have et let greb. Man skal ikke forcere trefingergrebet ved fx at binde fingre sammen. Musklerne skal trænes, og det gør børnene bedst ved at bruge fingrene.

Skift mellem kridt og en kort tyk blyant, hvis skrivegrebet endnu ikke er i fingrene.

 

3. SKRIVEREDSKAB

Det er en god idé, at lade de mindste børn, og andre begyndere, skrive med en tyk blyant. En trekantet blyant understøtter et godt skrivegreb, hvor man holder med tommel-, pege- og langefinger, men det kan være lidt krampagtigt med dette tvungne greb i starten. Hvis det er tilfældet, kan man starte med en sekskantet jumboblyant. Som hovedregel er enhver kantet blyant at foretrække fremfor en rund, og en ru fremfor en glat. Man kan også bruge farveblyanter. Det vigtigste er, at blyanten er blød, så det ikke er nødvendigt at trykke hårdt.

Kridt giver naturligt et trefingergreb, hvis det ikke er for langt eller for tykt, og kan bruges både på tavle, udendørs og på papir. Skift mellem kridt og en kort tyk blyant, hvis skrivegrebet endnu ikke er i fingrene.

4. SKRIVEFLADE

Hvis det er muligt at finde en kridttavle, så lad børnene skrive på den. Modstanden mellem kridt og tavle er meget givende, både fordi børnene bedre kan kontrollere bevægelsen, men også fordi de kan mærke bevægelsen. Undgå at skrive på whiteboard og andre glatte overflader, det kræver alt for meget kontrol over ens bevægelser. Børnene kan også skrive på fortovet eller en egnet væg. Vælg papir der ikke er glat, f.eks. karduspapir.

For at udvikle en brugbar håndskrift skal børn have tre ting; en god finmotorik, en sikker hånd-øje-koordination, og mest overset, en klar formopfattelse.

5. VENSTRE ELLER HØJRE HÅND

For højrehåndede bør papiret ligge lige foran på bordet. Det kan evt. flyttes sidelæns, til armen er mest afslappet. Blyanten holdes med trefingergreb ca. 2 cm. fra spidsen.

Da vi skriver fra venstre mod højre, kan en højrehåndet let trække stregen efter blyanten og samtidig se det skrevne, mens en venstrehåndet for ikke at skubbe stregen og have dårligt udsyn, må dreje papiret og holde længere væk fra spidsen, så hånden ikke dækker.

For venstrehåndede kan papiret roteres til kl. 1. Det gælder om at bevare et lige håndled og samtidig kunne se. Derfor må den venstrehåndede også holde lidt længere væk fra blyantspidsen ca. 4 cm. På denne måde kan stregen trækkes efter blyanten, så længe skriften er lodret og ikke skrå.

6. FORMFORSTÅELSE

For at udvikle en brugbar håndskrift skal børn have tre ting; en god finmotorik, en sikker hånd-øje-koordination, og mest overset, en klar formopfattelse. Formforståelsen bruges for at genkende og skelne mellem bogstaverne, og da alle børn kender en fodbold, en stige og en snemand, er det netop formforståelsen, som er stærkest hos børn. Det er vigtigt, at videreudvikle og styrke børnenes formkendskab. Herefter skal der arbejdes på at knytte bevægelsesretning til form, så børnene får automatiseret, at bogstaver der bygger på samme form, også skrives ens, fx at bogstaverne d a g i håndskrift alle en variation af a.

Alle børn kan skrive eller tegne bogstaver, når man lader dem starte frit, og lader dem skrive i den størrelse, de selv vælger.

7. SKRIVERETNING OG STØRRELSE

Når vi afkoder bogstaver, bruger vi områder i hjernen, der er forbundet med formgenkendelse. Og helt specifikt for bogstaver bruger vi også områder, der er knyttet til bevægelse. Det skyldes, at man er nødt til at knytte bevægelsesretning på, for at skelne mellem fx b og d. For netop at forstå, at et bogstav ikke er det samme, hvis det er spejlet eller roteret.

Skriveretning øves med helarmsbevægelser, så motorikken ikke står i vejen for træning af formforståelsen, og gennem motoriske øvelser trænes derefter finger- og håndledsmuskler, så tegning bliver til skrivning. Alle børn kan skrive eller tegne bogstaver, når man lader dem starte frit, og lader dem skrive i den størrelse, de selv vælger. På blankt papir skal børnene udelukkende koncentrere sig om bevægelsesretningen for de enkelte bogstaver, og når de lærer mange bogstaver ad gangen og hurtigt kan skrive ord, motiverer det dem til at fortsætte.

Rækkefølgen for indlæring af bogstaverne, skal baseres på, hvor motorisk krævende en bevægelse er. Mange af de STORE er kun bevægelse i én retning, hvorimod flere af de små kræver en mere avanceret kombination af håndled- og fingermuskler , fx bogstaver med op- og nedstreger som m og w eller s, der snor sig og skifter retning.

8. ORD

At skrive er at sætte bogstaver sammen til ord. Hver bogstavgruppe skal trænes isoleret. Herefter kan bogstavgrupper blandes med opmærksomhed på, at en stor del af udfordringen ved at skrive, er at skifte mellem bevægelserne. Fokus er her, at holde fast i bogstavers ligheder og tydeliggøre deres forskelle. Får man indøvet bevægelserne forkert, kan det være svært efterfølgende at lære bevægelsen korrekt , fx skriver mange et d oppefra og ned i stedt for som et a, og dermed kan forvekslingen med b opstå.

9. RYTME

Det er vigtigt, at holde en skriverytme, da tempoet også påvirker formen. Ofte vil en hurtig skrift være mindre rund og muligvis hældende. Det er umuligt at skrive ensartet, hvis der skrives skiftevis hurtigt og langsomt. Ligesom i musik skal grundtakten holdes, og hvis nogle bogstaver bliver ulæselige, skal tempoet nok sættes ned. Senere kan de samme ord og sætninger skrives flere gange, hvor tempoet sættes op efterhånden som skrivningen automatiseres.

10. SAMMENBINDING

Når alle bogstaver er helt på plads, er det tid til at starte på sammenbundet skrift. Børnene kan arbejde videre med samme alfabet, så skriften er lodret og der er et ligeværdigt udgangspunkt for venstre- og højrehåndede. De forskellige bindinger introduceres én for én, og kombineres i ord på samme måde, som bogstaverne blev introduceret. Fra enkel til kompliceret skiften mellem de forskellige bevægelser. Der kan introduceres alternative hurtige og dekorative former, og fokus er igen at få en ensartet skrift i et jævnt tempo.

At det er den fysiske del af skrivningen, der fokuseres på, betyder, at korrektioner i de fleste tilfælde virker med det samme. Om de har en god håndskrift, når de forlader skolen, afhænger stadig af, om de øver sig. Men et godt skridt på vejen er, at få alle med fra start, og acceptere, at eleverne udvikler sig i forskellige tempi.

HVAD HÅNDSKRIVNING OG MUSIK HAR TIL FÆLLES

Min tilgang til håndskrivning er, at det skal være et sammenhængende forløb fra simpel bevægelse til læsbar, personlig, sammenhængende skrift. Skrivning kan sammenlignes med musik, og hvordan man lærer at spille et instrument. Det, der skal indøves, er sekvenser (ord & sætninger) for det er ikke den enkelte tone (bogstavet), der udgør musikken. Og læreren skal være bevidst over, at denne skiften mellem bevægelser er krævende, især fordi det ikke sker i et fast mønster. Det er vigtigt at bygge på dét, barnet kan, og hele tiden vende tilbage til de nemme sekvenser, så bevægelserne ikke bliver indøvet forkert.

I starten skriver man langsomt, og senere forsøger man at sætte tempoet op. Går det ikke godt, kan man sætte tempoet ned, vende tilbage til de simplere former eller vende helt tilbage til tegneundervisningen. Har et barn udviklet en uheldig håndskrift, er det bedst at begynde igen med de motoriske øvelser, og indlæringen af bogstaverne som formgrupper, for at flytte fokus væk fra, hvad der ikke lykkes.

Det skrevne afslører, om bevægelsen er udført rigtigt, men det er altså udførelsen, der er vigtigst. At bogstaver, der deler form, udføres på samme måde, så man skifter mellem de få grundbevægelser, når man skriver. Jo enklere et bogstav udføres, jo bedre tåler det, at skrivehastigheden øges. Det er en sikker automatisering af bevægelserne, som fører til en hurtig og tydelig skrift.

FOKUS PÅ DET FYSISKE

Alt hvad jeg har lært og set virke, har jeg kunnet underbygge i gamle fagbøger og nyere forskning. Det har slået mig, at især R. H. Pedersens værk »Undersøgelser over Haandskrivning«, der blev trykt i 1943, beskriver en masse problemstillinger og giver svar på det meste. Også i norske Alvhild Bjerkenes’ materiale, der bygger på Marion Richardsons engelske materiale fra 1928, og som er forløber for Christian Clemens skrivehæfter, er der mange gode betragtninger.

Det er min opfattelse, at det, der virker bedst, er at isolere håndskrivning til at starte med, og se det som en fysisk aktivitet. Den alfabetiske rækkefølge giver ikke mening, heller ikke en opdeling af vokaler og konsonanter, og det giver slet ikke mening ikke at angribe den motoriske udfordring. I faget dansk, introduceres bogstaverne i en anden rækkefølge af andre årsager. Der er altså modstridende interesser, og derfor er det en god idé at holde det adskilt. Denne tilgang, hvor formerne indøves isoleret og helst forud for den øvrige bogstavundervisning, spiller også fint sammen med opdagende skrivning, hvor man skrible-skrabler, før man kan stave. Vi skal imødekomme, at der bruges mindre tid på håndskrivning end tidligere, så det skal være så simpelt som muligt og gerne listes ind, når der alligevel tegnes i 0. klasse. Mon ikke det kan lade sig gøre?

Trine Rask er skriftdesigner og underviser i håndskrivning og skriftdesign.

……………………………………………………………………………………………………………………

Christian Clemens skrivehæfter Bedre håndskrivning udgives af Alinea.

Den nye udgave af Bedre håndskrivning er tilpasset Fælles Mål 2014, og dækker hermed færdigheds- og vidensmål inden for ”Håndskrift og layout” efter hhv. 2. og 4. klassetrin.

LITTERATUR