Videndeling i skolen med Josefine Jack Eiby

Dato 27/02-2017

Forfatter Anders Schunk

Hvordan deler vi de gode idéer med hinanden i skolen? Er der tid til videndeling – er der i egentlig tid til lade være med at videndele?

Mød lærer Josefine Jack Eiby der de sidste par år i stor stil har delt idéer fra sin undervisning via sociale medier og blogindlæg på bloggen edu21.dk. Josefine er initiativtager til hashtagget #skolepral, som i begyndelsen af 2016 gav anledning til en del debat på folkeskolen.dk om hvorvidt, vi som lærere bør prale med vores undervisning. Den debat samlede bladet Folkeskolen i begyndelsen af 2017 op på med et længere portræt af den engagerede lærer.

I denne podcast taler vi med Josefine, der til daglig er lærer på Øster Farimagsgade Skole, om hvordan hun bruger nettet til at finde inspiration til sin undervisning og dele viden med kollegaer fra hele landet. Josefine opfordrer andre lærere til også at dele idéer fra deres undervisning, og i podcasten giver hun idéer til, hvordan man kan komme i gang med at blogge og bruge de sociale medier til videndeling i skolen.

Rigtig god fornøjelse med denne podcast der foruden emnet om videnling også præsenterer en sand ildsjæl, der brænder for sit arbejde.

https://vimeo.com/205739900

Læs mere:

Josefines blog: Edu21.dk

Josefines facebookside: Edu21 på Facebook

Josefines blogindlæg på folkeskolen.dk om #skolepral: Pral nu!

Artikel folkeskolen: Lærer i modvind efter #skolepral

Edcamp: http://edcamp.dk/