Udvikl skolens naturfagsrum og få mere motiverede elever

Dato 29/03-2019

Forfatter Anders Klebak

Kan man gøre naturfagsundervisningen mere relevant og varieret ved at ændre på lokalerne? En række skoler i landet har fået hjælp til at se på deres faglokaler med nye øjne gennem indretningskonceptet NyNaturfag. Og det virker. Men det er ikke nok med nye rammer. Undervisningen skal også følge med.

nullIndretningen skal give eleverne mulighed for at arbejde projektorienteret, og der skal være plads til både gruppearbejde og individuelt arbejde.

Mange elever har svært ved at se relevansen og finde mening i naturfagene. Men det behøver ikke være sådan. Ved at ændre på naturfagslokalerne, kan lærerne få plads til at undervise på en langt mere motiverende og varieret måde. Sådan lyder tankerne bag indretningskonceptet NyNaturfag.

“I dag har vi meget viden om, hvordan vi motiverer og engagerer eleverne bedst i undervisningen. Men de traditionelt indrettede lokaler passer ikke til den undervisning,” fortæller Mette Lund Petersen, projektleder i firmaet Højer Møbler, som har overtaget konceptet fra Kata Fonden.

VÆK FRA EN ENSIDIG UNDERVISNING

Den typiske indretning lægger op til en ensidig undervisning: Stole og borde er vendt mod lærer og tavle. Efter læreroplæg kan eleverne gå ud til siden i lokalet, hvor alle skal arbejde med de samme forsøg samtidig, forklarer hun.

I NyNaturfag er ideen i stedet, at eleverne skal kunne arbejde med forskellige faser uden at forstyrre hinanden. Nogle fordyber sig i rapportskrivning, nogle brainstormer på en forsøgsopstilling, og andre er i gang med at dissekere en fisk.

“Vi skal væk fra, at alle laver det samme samtidig. Det låser rummet til én bestemt funktion. Vi skal i stedet tage højde for, at eleverne er forskellige steder i processen,” siger Mette Lund Petersen.

“Eleverne vokser, fordi de kan mærke, at der er tillid til, at de kan tænke og arbejde selvstændigt.”

Hun peger samtidig på, at eleverne skal have mere frihed til selv at vælge emner ud fra interesser.

“Det gør en kæmpe forskel. Eleverne vokser, fordi de kan mærke, at der er tillid til, at de kan tænke og arbejde selvstændigt,” siger hun.

Det kræver, at faciliteterne er på plads – fx grupperum og dedikerede områder, hvor man eksperimenterer eller fordyber sig, men hvor der også er plads til oplæg fra læreren, forklarer hun.

UNDERVISNING FOR EN HEL ÅRGANG AD GANGEN

En af de skoler, som har implementeret de ideer, der ligger i konceptet NyNaturfag, er Birkerød Skole nord for København. Skolen stod foran en større ombygning til omkring 50 millioner kroner, og det gav anledning til markante tiltag, hvor de nye lokaler skulle spille sammen med nye pædagogiske tanker, fortæller afdelingsleder og naturfagsansvarlig på Birkerød Skole Jesper Stephansen.

“De skal selvfølgelig have basal viden om de vigtigste områder i fagene, men det handler mere om at lære dem at opsøge viden selv.”

Et af tiltagene går ud på, at alle elever på en årgang undervises i samme fag samtidig. Det giver lærerne bedre mulighed for at niveauopdele undervisningen, fordi man er flere lærere, der kan tage sig af grupper med forskellige behov, siger Jesper Stephansen. Derfor har skolen indrettet naturfagsområdet sådan, at der er et fælles område med plads til en hel årgang, og andre steder der er bygget til gruppearbejde og undersøgende arbejde.

nullErfaringer viser, at man ved at ændre de fysiske rammer kan løfte elevernes interesse for naturfagene.

Fysik, geografi og biologi er samlet under en fælles “science”-paraply. Både på skemaet, men også i selve bygningerne, hvor “science” udgør et af fire faglige områder på skolen. Det skaber grobund for mere tværfaglig undervisning, hvor eleverne kan angribe et naturfagligt spørgsmål fra flere vinkler, siger han.

PROJEKTORIENTERET UNDERVISNING

Jesper Stephansen peger på, at undervisningen i de nye rum i højere grad er projektorienteret, og hvor eleverne vælger et emne, som de dykker ned i. Og det hænger godt sammen med intentionerne i den nye naturfagseksamen, mener han.

“I den nye prøve skal de både arbejde i grupper, forsøgene er sværere, og eleverne skal vise, at de kan gå i dybden. Det kræver, at man har lært at arbejde projektorienteret,” siger han.

nullIndretningen af de nye lokaler på Birkerød Skole skal give eleverne mulighed for at arbejde projektorienteret – bl.a. for at forberede dem til eksamen.

Til gengæld bruger lærerne mindre tid på at lære eleverne paratviden fra de enkelte fag.

“De skal selvfølgelig have basal viden om de vigtigste områder i fagene, men det handler mere om at lære dem at opsøge viden selv,” forklarer Jesper Stephansen.

LOKAL SMED LAVEDE VASK

På Ellemarkskolen i Køge har man også bygget naturfagslokalerne om med inspiration fra konceptet NyNaturfag, fordi skolen havde en ambition om at styrke den naturfaglige undervisning. Blandt andet ville skolen have faciliteter til at kunne undervise en hel årgang samtidig. Men med et budget på 300.000 kroner skulle der tænkes i at udnytte de eksisterende rammer bedst muligt, siger Peter Hindborg, lærer og naturfagsansvarlig på Ellemarkskolen.

Et eksempel er fysiklokalet, som på grund af installationerne var for dyrt at ombygge. I stedet er bordene nu samlet i klynger, som i højere grad lægger op til en aktiv undervisning end til lange forelæsninger, forklarer Peter Hindborg.

PLADS TIL DET EKSPERIMENTERENDE

Ellemarkskolen har også inddraget og ombygget en række depotrum til naturfagene. Et af dem er blevet til et “brainstorm”-rum, hvor der er plads til gruppearbejde med hvide vægge, man kan skrive på med tusch, som kan vaskes af igen. Et andet depotrum er indrettet, så eleverne uforstyrret kan arbejde med mikroskoper.

På Ellemarkskolen fokuseres der på at give eleverne plads til at være undersøgende. Til det er der bl.a. indrettet lokaler, hvor eleverne kan arbejde uforstyrret med mikroskopi.

Udover, at det giver plads til, at eleverne kan være i gang med forskellige aktiviteter, giver det også en bedre udnyttelse af skolens kvadratmeter, fortæller Peter Hindborg.

Det var også vigtigt at give et løft til den eksperimenterende del af naturfagene, siger han. I samarbejde med en lokal smede-virksomhed fik skolen for eksempel specialfremstillet en aflang vask, som er placeret som et centralt element i et af de tre store naturfagslokaler. Vasken bliver blandt andet brugt til forsøg med bølger og dissektion.

Vasken på Ellemarkskolen er speciallavet af en lokal smed og bruges i undervisningen til forsøg med bølger og dissektion.

LÆRERNE SKAL MED I PROCESSEN

I alt har 92 skoler modtaget rådgivning eller støtte til ny indretning via konceptet NyNaturfag. I både stor og lille skala. Men det nytter ikke kun at ændre på rammerne, hvis målet er at løfte elevernes glæde ved faget, lyder det fra Mette Lund Petersen.

Hun fremhæver, at succesen i høj grad afhænger af, om skolens lærere er indstillet på at arbejde anderledes. Derfor bør de involveres, når skolen planlægger nye lokaler. Ellers rykker det ikke.

nullHvis elevernes glæde ved naturfag skal løftes, er ny indretning ikke nok. Lærerne skal være med på at have en mere undersøgende tilgang.

“Du kan ikke bygge om og så tro, at forandringen sker automatisk. Hvis lærerne ikke har ejerskab til projektet, kan det give dårligere undervisning i de nye lokaler. De tanker der ligger i vores koncept er ikke egnet til den mere traditionelle undervisningsform,” siger hun og forklarer, at nogle skoler er fanget i denne fælde, fordi man ikke har fået lærergruppen nok med fra begyndelsen. Eller fordi de lærere, som købte ind på konceptet til en start, ikke længere er på skolen.

Afdelingsleder Jesper Stephansen fra Birkerød Skole kan nikke genkendende til, at det ikke er helt nemt at gennemføre så store forandringer. Mange af skolens lærere var ikke med på ideerne, der betød markante forandringer på hele skolen, og det betød stor udskiftning på lærerværelset over en kort årrække.

“Det har helt sikkert krævet nogle kampe. Nogle siger ‘det passer ikke til mig’, og det er jo helt fair. Til gengæld har vi nu en gruppe lærere, der er meget tændte på vores måde at arbejde på. Men det tager nogle års tilvænning at få det til at fungere,” siger han.

ELEVERNES NYE ADFÆRD ER POSITIV

Men hvordan reagerer eleverne på den nye indretning og undervisningsform? Ifølge Peter Hindborg fra Ellemarkskolen er selve ombygningen et hit. Lokalerne er blevet så attraktive, at eleverne gerne bruger dem til gruppearbejde og lektier – også når de ikke har naturfag.

nullEleverne på Ellemarkskolen er glade for de nye lokaler, der giver bedre mulighed for gruppearbejde.

Peter Hindborg peger på flere forandringer i adfærden. Fx opdagede han en dag , nærmest ved et tilfælde – en dag hvor rengøringspersonalet havde flyttet stolene væk fra bordene og ud til siden – at de manglende stole påvirkede elevernes deltagelse positivt.

“Det signalerede, at det er et fag, hvor man skal deltage aktivt og ikke bare modtage viden. Det har taget lidt tid for eleverne at vænne sig til, men det fungerer godt. Vi kan se, at de er meget mere koncentrerede, så vi har gjort det til en permanent løsning, at undervisningen foregår stående,” forklarer han.

DYGTIGERE FAGLIGT?

Peter Hindborg fortæller, at de på skolen har kunnet spotte en svagt opadgående kurve i karakterniveauet i afgangsprøven i naturfag de sidste par år. Altså sammenfaldende med ombygningen. Men – understreger han – det kan selvfølgelig også skyldes andre faktorer.

Jesper Stephansen fra Birkerød Skole fortæller, at de nye lokaler understøtter den undervisning, skolen gerne vil praktisere. Mere tværfaglighed, gruppe- og projektarbejde. Og det gør eleverne mere opsøgende og i stand til at arbejde på egen hånd.

“De bliver meget bevidste om, hvad de selv skal gøre. Hvis man kommer på skolen for første gang, vil man blive overrasket over, hvor selvstændigt vores elever arbejder,” slutter han.

OM INDRETNINGSKONCEPTET

NyNaturfag

NyNaturfag er et indretningskoncept for naturfagslokaler, som blev lanceret af den almennyttige fond Kata Fonden i 2013.

Konceptet, der er udviklet af lærere og forskere, er afprøvet ved at ombygge en gammel lade til et naturfagshus. Man testede indretningen og principperne på en række skoleklasser, der fik undervisning i huset med deres egen lærer, mens forskere observerede indretningens betydning for elevernes engagement og interesse.

Resultaterne var positive. Udsagn fra elever og lærere viste, at de anderledes omgivelser gav læreren mulighed for en mere varieret undervisningsform, som eleverne fandt mere spændende og relevant.

Læs mere om konceptet på nynaturfag.dk