Theory U

Dato 11/01-2011

Forfatter Tatiana Chemi

Theory U er en model, som visualiserer individuelle (individ-i-organisationer) og kollektive organisatoriske læringsprocesser i det nuværende verdensbillede og er målrettet en systemisk fremtidsvision. Essensen i teorien er det dybe niveau for læringskompetence, ”presencing”, som kan opnås ved at aktivere alle de kendte, ukendte, glemte eller skjulte menneskelige ressourcer.

BAGGRUND

Theory U er udviklet af en gruppe akademikere tilknyttet MIT: Otto Scharmer i samarbejde med Joseph Jaworski og Adam Kahane.
Den teoretiske baggrund er uden tvivl Senges systemiske tænkning og tilgang til organisatorisk læring. Ikke desto mindre er teoriens afprøvning i praksis lige så vigtig: i denne henseende har de 10 års erfaringer ved SOL (Society for Organizational Learning) og de mange interviews med verdensledere og eksperter i organisatorisk læring i projektet ”Dialogue on Leadership” bidraget til en klar forankring af teorien i reelle udfordringer.

BESKRIVELSE

U-Modellen kan anvendes både som teori dvs. som beskrivelse af et nyt ontologisk og epistemologisk perspektiv, og som social teknologi dvs. som redskab for at skabe dybere forhold og samtaler blandt individer-i-organisationer eller mellem mennesker og natur. Et særligt kendetegn er en proaktiv og samarbejdsbaseret strategi, som adskiller sig fra andre modeller ved dens ikke-lineære, u-formede bevægelse fra viden til handling, som hænger sammen med principperne i systemisk tænkning.

Når vi skal til at lære noget i organisationer, aktiverer vi ifølge Scharmer (2007) ofte de sædvanlige kognitive processer baseret på fortidens læring, og vi handler ukritisk derefter. Dette resulterer i sædvanebestemte handlingsmønstre, som fører os henimod en performance, som er håndgribelig og overskuelig, men også er ”more of the same”.

Dét med at være ekspert på sit felt er ikke altid en fordel, idet man specialiserer sig indenfor et område og udelukker nye, usædvanlige muligheder eller løsninger. I en verden præget af hurtige forandringer og kaotiske begivenheder er kreativ parathed og åbenhed en nødvendighed for at kunne tilpasse sig en udfordrende virkelighed. Eksperter downloader ofte dét, de har lært, erfaret eller oplevet i fortiden og glemmer ofte at være til stede i nuet.

“LEARNING JOURNEY”

Scharmer foreslår at gå i dybden med læringsprocessen således, at læring forvandler sig til en dannelse, en eksistentiel og social ”Bildung”. Dette opnås ved at aktivere tre på hinanden følgende niveauer af tænkning: 1) at se; 2) at sanse; 3) at pre-sanse.

  1. ”Seeing” er det niveau, hvor man lærer eller øver sig i at se, hvad det er, vi ser og at høre, hvad det er, vi hører. Vi er stadigvæk tilknyttet en traditionel kognitiv proces og arbejder hen imod et åbent sind (”open mind”).
  2. ”Sansning” er det niveau, hvor man aktiverer alternative læringskanaler ved at stimulere det følgende: æstetisk sans; spiritualitet; kontakt med naturen. Sansning bidrager til at åbne op for vores følelsesmæssige intelligens (”open heart”) og til at forandre vores opfattelsesevner. Dette er et nødvendigt trin i retning af helheden og nærværet.
  3. ”Presencing” er et ord, som spiller med to udtalemåder og to betydninger. Udtales det som ”pre’sencing” fremhæves nærvær og tilstedeværelse; udtales det som ”prese’nsing” lægges der eftertryk på dét, der findes før-sanserne. I begge tilfælde oplever man en omformning af selvet og viljen (”open will”) og en enestående forståelse af nødvendighed. Presencing er altid både en individuel og en kollektiv proces, fordi man lærer samtidigt at være i kontakt med sig selv og de andre i en vis kontekst. I bunden af U-modellen (”at the bottom of the U”) findes kilden til ens egen motivation, som udspringer fra en refleksion om én selv (”who are you?”) og om ens rolle i verden (”what is my job?”).

Denne åbenhedsproces kan ses i venstre side af modellen, hvorimod den højre side visualiserer de forskellige faser i en handlingsproces.

PERFORMING

En performance kræver ifølge Theory U en omvendt og tilsvarende proces som minder om venstre side af modellen. Dette er fordelt i: 1) krystallisering, 2) prototype, 3) performance eller handling.

  1. Når man oplever en ”presencing” tilstand, opstår der en indre motivation og klarhed i form af et paradoks: Det bliver umuligt ikke at handle. På den baggrund, begynder man at ”krystallisere” sine tanker i mulige aktioner, dvs. at føre den læring man har været igennem ud i livet.
  2. Derefter arbejder man målrettet på en hurtig prototype af sin handling.
  3. At handle med det samme, før vi sætter en skadelig censur og rationalisering af vores intentioner i gang, er vigtig for at bevare den gode og innovative energi, som kan være udbyttet af denne proces. Denne handling adskiller sig fra den performance man er i stand til at yde straks efter en downloadingsproces, fordi den er genereret ud af en bevidsthedsrejse, ”a learning journey”.

HVAD KAN DEN BRUGES TIL?

I pædagogisk sammenhæng kan modellen anvendes til en alternativ refleksion over læringsprocesser, især hvis man betragter skolen som en læringsorganisation, i stand til at håndtere og facilitere både gruppe- og individuel læring (individ-i-organisationer).

STYRKER OG SVAGHEDER

Scharmers teori repræsenterer ikke i sig selv en stor nyhed. Bortset fra dens fokus på sansning, som ikke er nævnt i The Fifth Discipline, er Theory U en systematisering af Senges organisatoriske læringsteorier. Andre har udtrykt et behov for en holistisk tilgang (Gardner 1993), en kognitiv interesse som ikke glemmer det følelsesmæssige (Goleman 1996) eller en flow tilstand, når man bliver til et lærende individ (Csiksentmihalyi 1990). Scharmer selv skjuler ikke de teorier, han baserer Theory U på: bl.a. Maturanas ”decentering” og Jon Kabat-Zinns mindfulness (se Senge-Scharmer-Jaworski-Flowers 2007). Det nye er den måde Scharmer sammensætter de kendte elementer på i en ny, simpel, anvendelig model og samtidigt har fokus på nutidens sociale og politiske kontekst.

Svagheder i teorien falder sammen med teoriens styrke: Opmærksomheden overfor, at de spirituelle, følelsesmæssige og sanselige elementer i menneskets overlevelse i verden kræver et større paradigmeskift på tværs af miljøer. Hvis dette ikke sker, kan presencing og sensing forveksles med en overfladisk og uaktuel forblindelse af uspecificerede østlige spirituelle traditioner.

REFERENCER

  • Scharmer, Otto. (2000). Presencing: Learning from the Future as it Emerges. On the Tacit Dimension of Leading Revolutionary Change. Helsinki: School of Economics.
  • Scharmer, Otto. (2007). Theory U: Leading from the Future as it Emerges. Cambridge, Massachusetts: SOL.
  • Senge, Peter. (2006). The Fifth Discipline: The Art & Practice of the Learning Organization (revideret ed.; I 1990). New York: Doubleday.
  • Senge, Peter M. et alii. (1996). The Fifth Discipline Fieldbook (revideret ed.; I 1994). London: Nicholas Brealey.
  • Senge, Peter, Scharmer, Otto C., Jaworski, Joseph, Flowers, Betty Sue. (2007). Presence: Exploring Profound Change in People, Organizations and Society (I 2005). London: Nicholas Brealey.
  • Senge, Peter, Scharmer, Otto C., Jaworski, Joseph, Flowers, Betty Sue. (2007). Skabende nærvær: Om nutidsforståelse og fremtidsvisioner, Århus: Klim. Oversætter: Steen Fiil. Forord af: Steen Hildebrandt, Michael Stubberup.

ANDRE REFERENCER

  • Csiksentmihalyi, Mihaly. (1990). Flow: The Psychology of Optimal Experience. New York: Harper and Row.
  • Gardner, Howard. (1993). Multiple Intelligences: The Theory in Practice. New York: Basic Books.
  • Goleman, Daniel. (1996). Emotional Intelligence: Why It Can Matter More Than IQ. Bantam Books.
  • Kabat-Zinn, Jon. (2005). Wherever You Are There You Are: Mindfulness Meditation in Everyday Life. Hyperion.