TEMA
af Trine Hornemann

Lær dine elever at tale det matematiske sprog

Definer en trekant. Forklar sammenhængen mellem de to grafer. Diskuter funktionsforskriften. 

Dine elever skal kunne forstå og beherske fagsproget i matematik. Men hvordan sætter du fokus på sproget i din matematikundervisning, og hvad giver det dine elever?

Læs interviewet med Lone Wulff, som forsker i matematisk sprog, og lad dig inspirere af de gode erfaringer, som matematiklærer Gitte Stenberg Rosenkilde og hendes kolleger har gjort på Islev Skole.

Indhold

ARTIKEL

Er det ikke noget med kanter? Eller noget med linjer? 

Det er ikke nødvendigvis så let at definere en trekant, men hvis man har lært at bruge de matematiske fagbegreber, er det et stort skridt på vejen til at blive god til matematik. Derfor forsker lektor Lone Wulff i, hvordan man i matematikundervisningen kan forbedre elevernes fagsprog.

ARTIKEL

”Man kan ikke længere bare sige, at svaret er 7”

På Islev Skole har de sat særligt fokus på at arbejde med sproget i matematikundervisningen. Det har blandt andet betydet, at lærerne skal lære at tøjle deres snakke-gen, ligesom det kan ses i opgaveløsningen, fortæller lærer Gitte Stenberg Rosenkilde.

GRATIS OPGAVE

Ordet på bordet

Lad dine elever arbejde med sproget i matematik. I denne opgave skal de arbejde med de fagbegreber og handlinger, der indgår i deres matematikbog. Opgaven kan anvendes på alle klassetrin.