Sådan gør du dine elever skarpe til danskprøverne

Dato 22/11-2019

Forfatter Louise Wandel

”Øvelse gør mester”, lyder ordsproget. Men det gælder kun, hvis eleverne øver sig på den rigtige måde. Det er budskabet fra to dansklærere, der vil have gennemtænkte øvelser ind i undervisningen – i stedet for tanketomt terperi.

Tanja Levy og Cecilie Høyrup har selv øvet sig i en del år på at undervise udskolingselever, som skal op til prøverne i dansk. De har haft klasser, der har læst og læst, men som alligevel ikke har rykket sig særlig meget til læseprøverne. De har også prøvet at bruge timer på isoleret grammatikundervisning, uden at det kunne ses på resultaterne i elevernes retskrivningsprøver. Bøtten skulle vendes, lød deres dom over deres egen undervisning, og de skulle gribe undervisningen an på en helt anderledes måde.

De to dansklærere har sammen skrevet bøgerne Greb om retskrivningsprøven og Greb om læseprøven. Det virker nærliggende at spørge dem, om deres undervisning er en form for den ellers noget udskældte teaching to the test-tilgang, hvor undervisningen er målrettet prøverne, så eleverne gennem gentagen træning af testopgaver bliver bedre til at klare prøverne. Men begge lærere svarer kategorisk og meget bestemt nej.

”Kernen i den måde vi underviser på, er at øge elevernes sproglige bevidsthed, og det er en kompetence, som de kommer til at bruge i mange sammenhænge gennem hele livet.”

”Kernen i den måde vi underviser på, er at øge elevernes sproglige bevidsthed, og det er en kompetence, som de kommer til at bruge i mange sammenhænge gennem hele livet,” siger Cecilie Høyrup.

NEJ TIL TANKETOMT TERPERI

”Man kan få eleverne til at tage 10 retskrivningsprøver på et år, uden at de opnår bedre resultater. For det handler netop ikke om repetition. Det nytter heller ikke, at læreren gang på gang siger til eleven: ‘Du har problemer med nutids-r’ eller ‘Du skal være bedre til at spotte dine fejl’. Det vi laver, er noget andet. Vi arbejder på, at eleverne skal gå bagom sproget,” fortæller Tanja Levy.

’At gå bagom sproget’ betyder, at eleverne ikke bare skal afkode sprogets indhold. De skal gå et skridt videre og lære at se sprogets former. Med andre ord, de skal forstå, hvad de læser. Men de skal også lægge mærke til, hvordan det er skrevet – og hvornår, noget er skrevet forkert.

”I retskrivningsprøven er der mange elever, som synes at opgaven Ret en tekst er svær. Vi oplever, at nogle elever har det med at give op på forhånd, når de ser en lang tekst, hvor de ikke umiddelbart kan spotte fejl. Og så kan det være lige meget, hvor mange gange de bliver præsenteret for opgaven, den virker stadig uoverskuelig. Så vi bryder opgaven ned, og gør den vedkommende for eleverne,” fortæller Cecilie Høyrup.

Man kan fx tilrettelægge undervisningen på denne måde: Først skal eleverne parvis se på, og diskutere en række skilte med stavefejl. Så skal de selv gå på jagt i deres eget gadebillede, for at finde skilte med fejl, som de præsenterer i klassen. Næste skridt er, at eleverne skal finde fejl i hele sætninger, og inden de prøver den rigtige Ret en tekst-opgave, skal de selv lave en tekst, hvor de indsætter fejl, som deres klassekammerater skal prøve at finde.

”På denne måde bliver eleverne gradvist mere bevidste om, hvordan sproget ser ud – dets stavemåder, og hvordan sproget kan bruges. De får øje på sprogets regler og virkemidler, og de bliver samtidig opmærksomme på, hvordan de rent faktisk ’ser på sproget’. Med andre ord, de udvikler både en række generelle læringsstrategier og specifikke sproglige strategier, som læse- og staveteknikker,” forklarer forfatterne.

GØR UNDERVISNINGEN SJOV OG MENINGSFULD

Der er flere forskellige måder, man kan gøre ’øve-arbejdet’ sjovt og meningsfyldt på, pointerer Tanja Levy og Cecilie Høyrup. For det første, er det vigtigt, at læreren selv viser, at de synes, at det er sjovt at øve sig på prøverne, fordi man i processen bliver klogere på sproget. Det næste er at gøre øve-opgaverne meningsfulde for eleverne. Det kan fx gøres ved at bytte rundt på rollerne, så eleverne bliver sprogeksperterne:

”Vi beder fx eleverne om at forestille sig, at de er opgavekommissionen, og de skal vurdere, hvilke ord eleverne vil blive bedt om at skrive på den tomme linje i indsætningsdiktaten til prøven. De synes, at det er en rigtig sjov opgave, og ved selv at lege opgavekommissionen bliver de bevidste om, at der en bagtanke med alle de ord, som de skal stave til. Og når de skal forklare, hvilke ord de valgte til diktaten, bliver de skarpe på, hvilke fejltyper der typisk optræder i prøverne,” siger Tanja Levy.

”Eleverne skal tale om sproget sammen, for det er sådan, de afprøver deres egen viden og hypoteser om sproget.”

Det er en gennemgående tilgang til øve-arbejdet i begge af bøgerne, Greb om retskrivningsprøven og Greb om læseprøven, at eleverne selv skal på banen og producere de prøver, de senere skal op i. Dette greb øger elevernes engagement væsentligt. Dels fordi de synes, at det er tilfredsstillende, at de selv skaber et produkt (fx en indsætningsdiktat eller en læseprøve), og dels fordi det sætter afgangsprøverne ind i en kontekst, så øvearbejdet giver mere mening. Eleverne får en bedre forståelse for, hvad de bliver prøvet i, og hvorfor. Og det er med til at skabe grundlaget for en dybere sprogforståelse, som bliver forankret i eleverne, og som de derfor kan bruge i alle mulige sammenhænge – også uden for skolen.

ELEVERNE SKAL IKKE ARBEJDE ALENE

Eleverne går til prøverne alene, men dansklærerne påpeger, at det er vigtigt, at eleverne arbejder sammen i par eller i grupper i den daglige undervisning:

”Eleverne skal tale om sproget sammen, for det er sådan, de afprøver deres egen viden og hypoteser om sproget,” siger Cecilie Høyrup, og forklarer, at det er vigtigt at lave aktiviteter, hvor eleverne skal diskutere og argumentere for deres valg. For det er igennem deres interne snakke, at eleverne gradvist bliver mere og mere sprogbevidste.

De to forfattere tilføjer, at hvis eleverne skal forstå, hvorfor de skal tale sammen i næsten alle opgaver, kan det være en gode idé at forklare dem hvorfor: at de har lettere ved at huske de ting, de selv har formuleret.

”Jo mere aktive eleverne er, dvs. jo mere de undrer sig, stiller spørgsmål, argumenterer og diskuterer, når de øver sig, jo større er sandsynligheden for, at der finder læring sted.”

”Helt generelt, jo mere aktive eleverne er, dvs. jo mere de undrer sig, stiller spørgsmål, argumenterer og diskuterer, når de øver sig, jo større er sandsynligheden for, at der finder læring sted,” fortæller Tanja Levy.

De to dansklærere peger på endnu en gevinst ved par- og gruppearbejdet. Igennem deres dialoger lærer eleverne både noget af hinanden og mere om sig selv. De lægger mærke til, hvordan deres klassekammerater gør og tænker i forskellige opgaver, og det betyder, at de bliver bevidste om deres egne strategier. Men, påpeger Tanja Levy og Cecilie Høyrup, for at få det optimale ud af sprogsnakkene, er det vigtigt at sætte eleverne sammen i par, hvor deres zone for nærmeste udvikling ikke ligger for langt fra hinanden, da det skaber bedre muligheder for lige deltagelse.

Læs mere om Greb om-serien her

Se hvordan Tanja Levy bruger Greb om-serien med 9.a på Skovlunde Skole.

Læseprøven og Retskrivningsprøven

Gode råd og øvelser

LÆSEPRØVEN
Selvom eleverne kan læse udmærket, er læseprøven er svær størrelse for mange elever, da det både handler om læsehastighed, læseteknikker og elevernes forståelse af, hvad prøven går ud på, og hvordan den er bygget op. Derfor er det en god idé at begynde øvearbejdet allerede i 8. klasse.

En god øvelse, der aktiverer alle elever, og sætter gang i deres sproglige opmærksomhed, er Dagens ord.

Download og prøv Dagens ord med dine elever.

RETSKRIVNINGSPRØVEN
Til forskel fra Læseprøven, hvor eleverne blandt andet skal øve sig i at få fart på læsningen, så de kan nå igennem de mange læseopgaver, er der i Retskrivningsprøven et større fokus på opmærksomhed, grundighed og præcision. Men de mål kan ikke nås ved, at eleverne lærer ordbogen udenad, eller at de laver en diktat om ugen. Arbejdet med Retskrivningsprøven kan begynde i 8. klasse, men man kan også sagtens vente til 9. klasse. Det vigtigste er, at eleverne arbejder på at ’blive kloge på sproget’.

Ø-råd er en øvelse, hvor eleverne øver sig i at se forskelle på individuelle ord og argumenterer for forskellene.

Download og prøv Ø-råd med dine elever.

BLÅ BOG

Tanja Levy

Tanja er uddannet lærer og har undervist i 22 år. Hun underviser primært i dansk i udskolingen, og har altid været interesseret i didaktiske metoder til at fremme elevernes engagement og udbytte af undervisningen.

I 2011 blev hun uddannet bibliotekar, og i 2015 desuden læringsvejleder. Til daglig er hun med til at drive skolens pædagogiske læringscenter, og hun holder kurser for lærere, hvor hun klæder dem på til at undervise i grammatik i udskolingen.

Tanja blev tilknyttet Alinea i 2016 og har sammen med Cecilie Høyrup skrevet Greb om retskrivningsprøven og Greb om læseprøven. Begge bøger henvender sig til udskolingen.

BLÅ BOG

Cecilie Høyrup

Cecilie er uddannet lærer og har undervist i 9 år, primært i udskolingen. Hun har i sit arbejde som dansk- og dansk som andetsprogslærer altid været optaget af at styrke elevernes sproglige bevidsthed og interesse for sprog. Hun holder kurser for lærere, hvor hun klæder dem på til at undervise i grammatik i udskolingen.

Hun blev i 2018 uddannet inklusionsvejleder, og hun arbejder dagligt på at skabe deltagelsesmulighed for alle elever uanset deres baggrund.

Cecilie blev tilknyttet Alinea i 2016 og har sammen med Tanja Levy skrevet Greb om retskrivningsprøven og Greb om læseprøven. Begge bøger henvender sig til udskolingen.