Rollespil

Dato 11/01-2011

Forfatter Niels Bonderup Dohn

BEGREBSDEFINITION

Rollespil kan inddrages i undervisning, hvor de lærende skal agere som i en virkelig situation. Navnet rollespil kommer fra det engelske ”role play”. Ordet play betyder både spil og leg. Det er netop kombinationen af spil og leg i simulerede situationer, der gør det muligt at anskue og diskutere temaer og problemstillinger fra helt nye perspektiver, hvor deltagerne kan reflektere og lære på deres egne præmisser.

Rollespil i undervisning kan beskrives som et spilforløb, der udspiller sig i et simuleret rum, hvor deltagerne i en fælles historie ved hjælp af et perspektivskift oplever konflikter, foretager valg og efterfølgende reflekterer selvstændigt og kritisk over deres valg for derefter at benytte den tillærte viden selvstændigt.

Rollespil handler grundlæggende om at opleve kollektive historier, hvor deltagerne, iscenesat som hovedpersoner, indlever sig i konflikter, foretager valg og mærker konsekvenserne. Det er vigtigt, at rollespillet er dramatisk opbygget, og at der er frie valg indenfor historierammen. Disse to forhold giver sammen med spilelementer som konkurrence og fællesskab grundlaget for deltagernes indlevelse, engagement og ansvar for egne valg (Wellejus & Agger, 2006).

FORDELE VED ROLLESPIL

  1. Rollespil giver mulighed for at simulere en virkelig situation.
  2. Rollespil giver mulighed for at praktisere noget af det, de lærende forinden har arbejdet med.
  3. Konflikter og personlige problemstillinger er mere ufarlige i rollespil – de lærende har derved lettere ved at tale om det.
  4. Rollespil opleves ofte som en sjov og motiverende læringsform.
  5. Rollespil kan virke stimulerende for diskussioner.

ULEMPER VED ROLLESPIL

  1. Hvis et rollespil ikke er velorganiseret og velstruktureret, kan man risikere, at de lærende betragter det som en leg og ikke som en læringsaktivitet.
  2. Et rollespil må planlægges omhyggeligt. Ellers kan man risikere, at de lærende ikke fanger vigtige pointer og dermed ikke får det tilsigtede læringsudbytte.
  3. Det er tidskrævende at tilrettelægge et godt rollespil.
  4. Det kan være svært at finde meningsfulde roller til alle de lærende. Det er ikke optimalt, hvis kun få lærende er aktive deltagere, og resten er henvist til at være tilskuere.

KENDETEGN VED ROLLESPIL AF HØJ KVALITET

  1. De lærende er helt indforstået med rollespillets hensigt.
  2. Rollespillets historie skal være troværdig, dvs. være baseret på realistiske personkarakteristikker, handlinger og procedurer.
  3. Alle de lærende er aktivt involveret i rollespillet – enten som aktører eller som publikum. De lærende, der overværer rollespillet skal have forskellige opgaver i relation til rollespillet, f.eks. et særligt fokus på valg af strategier, som skal kommenteres ved den afsluttende refleksion.
  4. Afsluttende refleksion og perspektivering, hvor det simulerede stof relateres til den enkelte vha. diskussion og evaluering af egne valg.

ROLLESPIL I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG

Rollespil kan medvirke til at udvikle elevers etiske kompetencer og interesse for de naturvidenskabelige fag (Gräber et al.,2001). Dette kan bl.a. gøres ved at inddrage etiske og ideologiske perspektiver i en naturvidenskabelig problemstilling. Eleverne kan påtage sig forskellige holdninger, der præger debatten, og gennem spillet får de udfordret deres egne meninger ved at skulle argumentere for holdninger, der måske står i modsætning til deres personlige præferencer. Et eksempel på en sådan form for rollespil er “Manhattanprojektet“, som er et tværfagligt undervisningsforløb med bl.a. fysik. Rollespillets tema er i korte træk, at præsident Truman har indkaldt til møde i Det Hvide Hus. Skal USA kaste en atombombe over Japan? Et andet eksempel er det tværfaglige, IT-understøttede undervisningsforløb “Ulv i Norge“. En tredje mulighed er “Kampen om regnskoven”.

I stedet for personlige roller kan man vælge at give eleverne “grupperoller”. Eleverne i en gruppe udfylder samlet de funktioner, som i virkelighedens verden udfyldes af samspillet mellem forskellige specialister. I en sådan form for rollespil skal eleverne ikke forholde sig til rollens personlighed, men kan koncentrere sig om målet med spillet, både fagligt og i fiktionen.

En tredje mulighed er at afvikle rollespil som en konsensuskonference. Konsensuskonferencer er en metode, hvor almindelige borgere (lægfolk) inddrages i vigtige teknologiske problemstillinger og skal udforme en anbefaling til politikerne. Teknologirådets konsensuskonferencer har givet ide til et undervisningsprojekt til det gymnasiale niveau; Science con Sensus. Science con Sensus går i korte træk ud på, at eleverne i en gymnasieklasse spiller rollerne som lægfolk, der gennem projektet skal samle informationer til at kunne tage aktiv stilling i forbindelse med en bestemt problemstilling. Eksperterne spilles af naturvidenskabsstuderende tilknyttet “Naturligvis” ved Københavs Universitet. De studerende træner deres roller ved dels at læse artikler af deres eksperter og dels ved at være i direkte personlig kontakt med disse.

REFERENCER

  • Gräber, W., Nentwig, P., Becker, B.-J., Sumfleth, E., Pitton, A., Wollweber, K. & Jorde, D. (2001): Scientific literacy: from theory to practice.
  • Research in Science Education – Past, Present and Future. Dordrecht: Kluwer Academic, pp 49-60.
  • Jorde, D. & Mork, S. (2007): A socio-scientific issue in science: wolves in Norway. I Corrigan, D., Dillon, J. & Gunstone, R. (eds.): The re-emergence of values in science education, 179-195.
  • Kofoed, M.H. (2006): The Hiroshima and Nagasaki bombs: role-play and students’ interest in physics. Physics Education 41(6), 502-507.
  • Kolstø, S.D. (2000): Consensus projects: teaching science for citizenship. International Journal of Science Education 22(6), 645-664.
  • Møller, M. & Larsen, S.A. (2006): Murder by design. I Sandevik, K. & Waade, A.M. (red.): Rollespil – i æstetik, pædagogisk og kulturel sammenhæng. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
  • Wellejus, A. & Agger, A. (2006): Lyst, leg og læring. I Sandevik, K. & Waade, A.M. (red.): Rollespil – i æstetik, pædagogisk og kulturel sammenhæng. Århus: Aarhus Universitetsforlag.