Professionelle læringsfællesskaber i skolen

Dato 14/09-2020

Forfatter Micki Sonne Kaa Sunesen

Nøgleordene i et professionelt læringsfællesskab er refleksion, samarbejde og en undersøgende tilgang til egen og andres praksis. At opnå et professionelt læringsfællesskab kræver både opbakning hos skolens professionelle, forankring på alle niveauer og at teamarbejdet vægtes højt. Målet er et fælles fokus på elevernes læring og deres udbytte af undervisningen.

Denne artikel handler om professionelle læringsfællesskaber og kommer omkring disse fire spørgsmål:

  1. Hvad er professionelle læringsfællesskaber?
  2. Hvad kan en skole få ud af at arbejde med professionelle læringsfællesskaber?
  3. Hvad bliver ved med at være svært – selvom man arbejder med professionelle læringsfællesskaber?
  4. Hvis man gerne vil i gang med at arbejde med professionelle læringsfællesskaber, hvad kan man så gøre?

HVAD ER PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER?

Professionelle læringsfællesskaber – eller blot PLF – er, når en skole har en fælles tilgang til udviklingen af de voksnes pædagogiske praksis. Altså når et fagligt kollektiv ”fællesgør” arbejdet med eleverne og deres egen læring.

“Når det virker bedst, hjælper det os til at skabe fremdrift i vores drøftelser”

Et professionelt læringsfællesskab definerer jeg sådan:

”Et refleksivt lærende fagligt kollektiv, som efterstræber at realisere fælles visioner og mål, og som samarbejder i dynamiske og vedvarende processer med henblik på at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for alle elever”.

Thomas Albrechtsen, som forsker i didaktik og pædagogik, beskriver, at et professionelt læringsfællesskab er baseret på fem søjler:

Hvad kan en skole få ud af at arbejde med professionelle læringsfællesskaber?

I et nyere forskningsprojekt afviklet i en dansk kommune, har jeg undersøgt, hvad lærere og pædagoger på to folkeskoler oplever, når de arbejder med professionelle læringsfællesskaber – set i forhold til skolens arbejde med inklusion.

På det tidspunkt, hvor jeg laver undersøgelsen på de to skoler, som involverer i alt 100 lærere og pædagoger, har alle skoler i kommunen arbejdet med professionelle læringsfællesskaber i tre år, nogle skoler mere intensivt og fokuseret end andre. På nogle skoler er det i højere grad accepteret som en fælles faglig vej at gå i inklusionsarbejdet, end det er på andre skoler.

På spørgsmålet om, hvilken forskel arbejdet med de professionelle læringsfællesskaber gør for skolehverdag på de to skoler, jeg undersøger, svarer de blandt andet:

  1. ”PLF hjælper os ved at vi arbejder mere systematisk, databaseret og målrettet”.
  2. ”Det øger medarbejderes og lederes refleksionsniveau; det medvirker til nye forståelser af elever, udfordringer og løsninger. Når det virker bedst, hjælper det os til at skabe fremdrift i vores drøftelser”.
  3. ”Det er igennem de professionelle læringsfællesskaber vi bliver introduceret for de nye tiltag, vi skal bruge på skolen”.
  4. ”Altså vi har anvendt en struktur og arbejdsmetode, som allerede var kendt af alle som PLF og indsat de områder, som vi skulle arbejde fokuseret med i projektet”.

Udsagn 1 og 2 peger på, at skolen med professionelle læringsfællesskaber kan opnå en højere grad af systematik i deres fælles bestræbelser, og at det medfører, at de professionelle sammen reflekterer over egen og hinandens praksis. Kvaliteten er, at refleksionen udfordrer fastgroede forestillinger, og derved skaber fremdrift i det pædagogiske arbejde med at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for alle elever.

I en spørgeundersøgelse skal lærerne og pædagogerne på de to skoler svare på, om ”professionelle læringsfællesskaber er et godt fundament at basere inklusionsarbejdet på”.

De adspurgte lærere og pædagoger svarer på en skala, som spænder fra ”i høj grad” til ”slet ikke”.

Svarene viser, at lærerne og pædagogerne oplever og vurderer, at professionelle læringsfællesskaber kan være et godt fundament at basere inklusionsarbejdet på. Andre dele af samme undersøgelse peger dog også på, at de professionelle læringsfællesskaber ikke kan stå alene. Fx efterlyser lærerne og pædagogerne viden om undervisningsdifferentiering, adfærd og adfærdsproblemer, diagnoser og konkrete pædagogiske metoder – for at lykkes med inklusionsarbejdet.

Ovenfor listede jeg fire udsagn. Lad mig vende tilbage til dem. Udsagn 3 og 4 siger noget om, at de professionelle med professionelle læringsfællesskaber oplever at have en fælles platform for nye udviklingsprojekter. Det giver dem en oplevelse af ikke at skulle starte fra scratch, hver gang noget nyt søsættes på skolen.

At blive et professionelt læringsfællesskab er altså ikke noget, man bare lige gør.

Professionelle læringsfællesskaber giver på den måde noget at tænke det nye ind i. Denne indsigt er interessant, da anden forskning viser, at der netop kan være store problemer forbundet med nye udviklingsprojekter, hvor professionelle skal tilegne sig ny viden og bruge denne viden i deres praksis.

Hvad forbliver svært – selvom man arbejder med professionelle læringsfællesskaber?

At blive et professionelt læringsfællesskab rummer en del vanskeligheder. At lave om på vaner og rutiner er i sig selv svært. Det kræver ændringer i 1) skolens måde at organisere sig på, 2) ændrede måder at samarbejde på og derved 3) ændrede måder at være professionel på. Vanskelighederne ses altså både på skoleniveau, teamniveau og på individniveau.

At blive et professionelt læringsfællesskab er altså ikke noget, man bare lige gør. Man skal bruge tid på det, og det kræver investeringer i form af opmærksomhed og vedholdenhed over tid.

Selv om alle professionelle på skolen vedkender sig indholdet af de fem søjler, som er vist i figur 1 ovenfor, så er det stadigvæk svært at samarbejde i dynamiske og vedvarende processer. Det er en tilbagevendende problematik at holde igangsatte processer på sporet. Ofte løber de af sporet, fordi man oplever, at der ikke er den tilstrækkelige tid.

En anden grund er, at en sådan proces rummer en massiv kompleksitet. Fx skal professionelle have kompetencer til både at lave undersøgelser (generere data), kommunikere refleksivt om og ud fra undersøgelser, designe processer omhandlende praksisudvikling og evaluere kvaliteten af eget arbejde målt på elevernes læringsudbytte. Alt det er svært at rumme i en travl hverdag. Af den grund bliver et samarbejde med ledere og forskellige former for supportfunktioner (Fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) afgørende.

Hvis man gerne vil i gang med at arbejde med PLF, hvad kan man så gøre?

Det er svært at lave en eksakt opskrift på, hvordan man griber et skoleudviklingsarbejde an. Men hvis man som skole overvejer at gå i gang med at arbejde som et professionelt læringsfællesskab, så er dette nogle af de nøglespørgsmål, I kan starte med.

  1. Skab legitimitet omkring professionelle læringsfællesskaber:
         a. Find svar på spørgsmålet ”hvorfor skal vi arbejde med netop PLF – og ikke noget andet?
         b. Hvilke problemer og udfordringer bliver mere håndterbare med PLF?
  2. Involver alle niveauer af organisationen:
         a. Hvilke roller og opgaver har ledere, lærere og pædagoger og resursepersoner?
         b. Hvordan samarbejder vi med forældre og elever i et PLF?
  3. Prioritér teamarbejdet
         a. Hvordan skal temaet samarbejde?
         b. Hvilke rammer og vilkår skal teamet have for at kunne samarbejde i vedvarende og dynamiske processer, hvor refleksion er et nøglebegreb?
  4. Brug resursepersoner som ”organisatoriske agenter”
         a. Hvordan kan vi samarbejde med fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning om at nå skolens mål?
         b. Hvordan kan andre former for resursepersoner understøtte skolen i at nå sine mål?

Artiklens pointer

  1. PLF handler om at udvikle en fællesskabsorienteret pædagogisk kultur, hvor de professionelle samarbejder om at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for alle elever.
  2. Refleksion, samarbejde og at have en undersøgende tilgang til egen og andres praksis er nøgleområder.
  3. Hvis en skole arbejder med PLF, kan det opleves som en understøttende platform i forhold til at optage indhold fra nye tiltag på skolen.
  4. Det er ofte vanskeligt at udvikle et læringsfællesskab, hvor de professionelle kan arbejde fordybet med en afgrænset problemstilling, ganske enkelt fordi det er en udfordring at finde tiden til det – og fordi denne arbejdsform kræver en del særlige kompetencer.
  5. Arbejdet med PLF skal baseres på en opbakning blandt personalet, forankres på alle organisationens niveauer, vægte teamarbejde og gøre brug af resursepersoner som strategiske redskaber for, at skolen når sine mål.

Litteratur

  • Albrechtsen, T (2013): Professionelle læringsfællesskaber – teamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo.
  • Marzano, R. og DuFour, R. (2016): Ledere af læring. Hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevernes læring. Dafolo.
  • Sunesen M. (2016): Læreres og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – med inklusion som eksempel. Aarhus Universitet.