Præstationer, udbytte og resultater

Dato 11/01-2011

Forfatter Hans Henrik Knoop

I pædagogik og ledelse kan man grundlæggende skelne mellem to forskellige typer præstationer/udbytte/resultater:

  1. De der handler om at leve op til ydre fastlagte standarder (fx at lære at læse, skrive, regne eller opføre sig på bestemte måder)
  2. De der handler om at udvikle sig som unik person, hvilket selvsagt ikke kan være fastlagt udefra/af andre på forhånd.

FÆLLES STANDARDER OG HENSYN TIL INDIVIDUELLE FORSKELLIGHEDER

De to typer er i princippet nøjagtig lige vigtige for udviklingen af et harmonisk samfund, for hvis man ikke lever op til visse kompetencemæssige standarder, vil man hurtigt blive udkonkurreret af andre samfund, som gør – og omvendt: Hvis de ydre standarder kvæler individualiteten bliver mennesker både passive og uinteressante for hinanden, hvilket der selvsagt heller ikke er meget perspektiv i.

Både i den pædagogiske verden og på mange arbejdspladser er der løbende risiko for, at standarder skrider, fordi folk holder op med at tage dem alvorligt – ligesom folk typisk føler sig afmægtige og fremmedgjorte, hvis standarder fylder for meget. Det ser med andre ord ud til, at hensyn til fælles standarder og hensyn til individuelle forskelligheder som hovedregel bør have nogenlunde lige vægt.

UDBYTTET BØR STÅ MÅL MED INDSATSEN

Udbyttet bør ofte vurderes direkte i forhold til indsats. Hvis man oplever, at “det er umagen værd” – så noget fx bliver lettere eller mere interessant – er man tilbøjelig til at fortsætte med en aktivitet. Hvis ikke, er man tilbøjelig til at afbryde den.

Dette gør sig fx gældende, når man anvender test og evaluering i pædagogikken eller på arbejdspladsen. Hvis arbejdet bliver lettere og mere indholdsrigt derved, vil man være tilbøjelig til at understøtte brugen af test og evaluering. Hvis ikke, vil man være tilbøjelig til at modarbejde det.