Mindfulness

Dato 11/01-2011

Forfatter Tatiana Chemi

Mindfulness kan på dansk oversættes til ”opmærksomhed” og/eller ”omhyggelighed”. Ikke desto mindre ligger der i begrebet meget mere end det. Mindfulness er en individuel mental tilstand kendetegnet af fuld tilstedeværelse og bevidsthed omkring egne tanker og handlinger.

AT FINDE FRED I SIG SELV

Baggrunden for mindfulness kan nemt findes i buddhismen, hvor der grundlæggende henvises til en bestemt praksis, målrettet mod at finde fred i sig selv og med sig selv. I en mere religiøs buddhistisk vending kan man sige, at Mindfulness er et frigørende redskab, som sikrer individets rejse hen imod visdom og dyb indsigt.

Senmoderne interesse for Østens filosofier har spredt bl.a. buddhismens lære til ikke-religiøse kontekster, og begreber som mindfulness er blevet omsat til generelle kognitive indsigter. Vestlige psykologer, terapeuter og organisationsteoretikere har anvendt begrebet i deres faglige områder til gavn for en holistisk tilgang til mennesker. Inden for feltet organisationsteori anvender f.eks. Peter Senge og Otto Scharmer mindfulness-lignende begreber såsom presencing (se opslag om Theory U) – som næsten beskrives som synonymt med mindfulness.

Den danske innovations- og ledelsesekspert, Steen Hildebrandt, bygger også sine teorier om forandringer i organisationer på systemiske tilgange, som er følsomme over for spirituelle begreber som mindfulness. Hildebrandt, som er både populær og beundret på sit felt, overraskede med sit nye begreb funderet på den buddhistiske filosofi, company karma (Hildebrandt – Stadtil 2007), og med den anekdotiske dokumentation, at en hvis forståelse for mindful tænkning praktiseres aktivt i det danske erhvervsliv.

Endda Barack Obama nævnte tydeligt en mindful tilstand i sin indtrædelsestale som 44. præsident af USA: “My fellow citizens: I stand here today humbled by the task before us, grateful for the trust you have bestowed, mindful of the sacrifices borne by our ancestors” (mine fremhævelser- se fuld video her). Fordi ”mindful” nævnes her sammen med de andre to elementer af den buddhistiske filosofi (ydmyghed og taknemlighed), så skal begrebet forstås ikke blot som en generisk henvisning til bevidsthed, men som en henvisning til en specifik ideologisk tradition.

Med hensyn til mindfulness i terapi og klinisk sammenhæng kan man nævne Jon Kabat-Zinn, en amerikansk læge, som systematisk anvender mindfulness-træning for at mindske smerte, angst og stress og for at aktivere en ”coping”-strategi i tilfælde af sygdom.

I KONTAKT MED SIG SELV

Anerkendelsen af, at alt forandrer sig, fører i mindfulness tilgang til en dyb accept af livet, som det er. Langt fra at være tegn på opgivelse modellerer denne tilgang både tanker og handlinger. Tankerne målrettes en høj grad af ikke-dømmende selvbevidsthed: Man abstraherer sig fra en bestemt aktivitet og kommer i kontakt med sig selv, hvilket resulterer i en:

  • genforening af kropslig og følelsesmæssig opmærksomhed: man er i sin krop frem for at være sin krop
  • stigende empati for sig selv og omverdenen

Handlinger baseret på mindfulness sker hovedsageligt i ens bevidsthed, hvilket ikke betyder, at man behøver at finde sig i alt, hvad man oplever i sit liv. I negative omstændigheder kan man reagere på forskellige måder:

  1. man kan flytte sig
  2. man kan ændre situationen
  3. man kan acceptere situationen

MINDFULNESS ER:

  • ET redskab, f.eks. i mindfulness meditation, som sikrer:
    • tilstedeværelse i den fortagede aktivitet
  • EN ”pause” fra aktiviteter, et ”break”, hvor man finder ro
  • EN tilstand over tid, når man vælger at aktivere empati, selvindsigt og positive reaktioner til negative omstændigheder igennem hele sit liv
  • EN ”modus”, dvs. en kvalitet og en modalitet for tanker og handlinger. Den ”hvordan” vi agerer og reagerer på, kan defineres mindful, når vi er tilstede, opmærksomme, omhyggelige og empatiske.

MINDFULNESS I PÆDAGOGIKKEN

Man kan aktivt praktisere mindfulness med øvelser, der stimulerer:

  • koncentration
  • observation
  • acceptering

Alle disse elementer kunne uden tvivl gavne pædagogikken og didaktikken, hvis det blev anvendt i hverdagen.

Nogle specifikke bidrag om mindfulness i pædagogikken peger på begrebets positive betydning i lærings- og transfersituationer (se Salomon – Globerson 1987) eller i skabelsen af positive emotioner, som styrker en fleksibel antiautoritær pædagogisk kultur, som er følsom over for forskellige perspektiver (Langer 1993).

Den mest oplagte kontakt mellem mindfulness og pædagogikken er i styrkelsen af opmærksomheden: hvis det er rigtigt, at ”de potentielle kompetencer eller intelligenser […], kan ikke udvikles optimalt, hvis ikke man lærer at kontrollere og styre sin opmærksomhed” (Andersen 2002; 37), så kan mindfulness være en vej hen imod understøttelsen af en flowkultur, hvor stilhed, fleksibilitet og kreativitet dyrkes. Især den ikke-dømmende positive holdning kunne være med til at understøtte børnenes selvtillid og selvværd.

Den største udfordring i at anvende mindfulness i skolerne er måske i tilfælde af vanskelige børn, som ofte handler ud fra en trang, endnu før de har lært at mærke sig selv. Denne er en meget interessant mulig anvendelse af mindfulness, men der er stadigvæk brug for at samle mere empiri om det.

man kan imidlertid slet ikke komme i flow, hvis man ikke har en vis portion af følgende evner: Opmærksomhed og koncentration

MINDFULNESS OG FLOW

En interessant sammenligning, som ikke er beskrevet nok i litteraturen, kan findes mellem mindfulness og flow. Som beskrevet ovenfor ligner mindfulness på mange måder en positiv koncentreret tilstand som flow (se opslag om Flow).

Selv om Csikszentmihalyi (1990) ikke direkte nævner mindfulness som begreb, ser han på yoga og meditation som flow-skabende aktiviteter. I flow er ens opmærksomhed nemlig helt opslugt af en aktivitet, så meget at selvkontrollen viger til side for en ikke-refleksiv tilstand, nemlig en selvforglemmelse.

Mindfulness og flow er to forskellige, men relaterede begreber, som befrugter hinanden. En mindful meditation kan føre til en flow-oplevelse, og flow kan ikke opleves uden en mindful tilstedeværelse. Det vil sige, at en positiv koncentreret tilstand ikke kan skabes uden en aktivitet; uden en oplevelse over tid; uden en mindful ”modus”, dvs. en sammensætning af fordybelse og tilstedeværelse. Floweksperten Frans Ørsted Andersen, siger f.eks.: ”man kan imidlertid slet ikke komme i flow, hvis man ikke har en vis portion af følgende evner: Opmærksomhed og koncentration” (Andersen 2002; 13).

REFERENCER

  • Andersen, Frans Ørsted. (2002). Flow og pædagogik. Frederikshavn: Dafolo.
  • Ben-Shahar, Tal. (2007). Happier: Learn the Secrets to Daily Joy and Lasting Fulfilment. New York: McGraw Hill.
  • Csikszentmihalyi, Mihaly. (1990). Flow: The Psychology of the Optimal Experience. New York: HarperCollins.
  • Fjorback, Lone. (under udgivelse). Manual: Mindfulness-baseret kognitiv terapi.
  • Fjorback, Lone et al. (under udgivelse). Mindfulness-Based Stress Reduction & Mindfulness-Based Cognitive Therapy: A Literature Review of Randomized Controlled Trials.
  • Hildebrandt, Steen. (2003). Mangfoldighedsledelse. København: Børsens Forlag.
  • Hildebrandt, Steen. (2005). Hildebrandt om ledelse. Ledelsesforlaget.
  • Hildebrandt, Steen – Brandi, Søren. (2005). Ledelse af forandring. København: Børsens Forlag.
  • Hildebrandt, Steen – Stadil, Christian. (2007). Company Karma. København: Børsens Forlag.
  • Langer, Ellen J. (1993). A Mindful Education. In Educational Psychologist. 28 (Issue 1 January 1993). 43-50.
  • Salomon, Gavriel – Globerson, Tamar. (1987). Skill May Not Be Enough: The Role of Mindfulness in Learning and Transfer. In International Journal of Educational Research. 11 (6). 623-37.
  • Kabat-Zinn, Jon. (1994). Wherever You Go, There You Are: Mindful Meditation in Everyday Life. Westport: Hyperion.
  • Kabat-Zinn, Jon. (1990). The Full Catastrophe Living: Using the Wisdom of Your Body and Mind to Face
    Stress, Pain and Illness. New York: Dell.
  • Kabat-Zinn, Jon – Kabat-Zinn, Myla. (1997). Everyday Blessings: The Inner Work of Mindful Parenting. New York: Dell.