Livslang læring

Dato 11/01-2011

Forfatter Niels Bonderup Dohn

Undersøgelser viser, at hjernebarken kan stimuleres gennem hele livet, og at mennesket dermed har biologiske forudsætninger for livslang læring. Forsøg viser for eksempel, at hvis man anbringer rotter i et beriget miljø med mange farver, opgaver og legetøj, klarer de labyrintopgaver bedre. Der er i det hele taget meget, der tyder på, at et beriget miljø sætter elevers læringsstile i spil.

BIOLOGISK GRUNDLAG FOR KOGNITION

Den mest basale enhed i hjernen er en neuron –  en nervecelle – der kan transmittere et elektro-kemisk signal. Der er omkring 100 milliarder neuroner i den menneskelige hjerne. Hver af disse har signalforbindelse med tusindvis af andre neuroner via synapser. En synapse er mellemrummet mellem neuronerne, hvor det elektro-kemiske signal videreføres fra den ene celle til den anden.

De mange nerveceller transmitterer døgnet rundt store mængder informationer mellem forskellige områder i den menneskelige hjerne – også mens man sover.

HJERNEBARKEN KAN STIMULERES HELE LIVET

Neural plasticitet betyder, at hjernen kan forandre sig rent fysisk.

Man har længe vist, at der er en betydelig plasticitet i specifikke områder i cortex – hjernebarken – i menneskets første leveår. Det gælder områderne for højere ordensfunktioner som sprog og matematik.

I menneskets første leveår dannes et meget stort antal synapser, og denne plasticitet omtales i daglig tale som nervesystemets modning.

De seneste knap 10 års forskning viser imidlertid, at det voksne menneskes hjerne også kan ændre sig fysisk som en tilpasning til omgivelsernes påvirkning. Det man også kalder erfaringsafhængig plasticitet.

Afhængigt af, hvordan omgivelserne stimulerer individet, kan forskellige strukturer i den cerebrale cortex øges i tæthed eller volumen.

TAXACHAUFFØRERNE I LONDON

En kendt undersøgelse af taxachauffører i London viser, hvordan hjernebarken kan stimuleres gennem hele livet.

I London gennemfører nye chauffører en intensiv 2-årig træning i at navigerer rundt mellem tusindvis af lokaliteter i den centrale del af London.

Scanninger viste, at den bagerste del af hippocampus – et område, der behandler rumlig hukommelse i hjernen – havde større volumen hos taxachaufførerne end kontrolgruppen. Denne volumenændring var korreleret med, hvor mange år chaufførerne havde været ansat.

Mennesket har således biologiske forudsætninger for livslang læring.

HVORDAN KAN DET BRUGES I NATURFAGSUNDERVISNINGEN?

Forsøg har vist, at rotter anbragt i et beriget miljø med mange farver, opgaver og legetøj, udvikler større synaptisk tæthed i hjernen og klarer labyrintopgaver bedre end kontrolrotter i almindelige laboratoriebure.

Det er nærliggende at antage, at dette også gør sig gældende hos mennesket. Man har derfor anbefalet at stimulere børn på forskellig vis ved for eksempel at lytte til Mozart (den såkaldte Mozart-effekt) eller se på farvestrålende objekter.

Mozart-effekten refererer til en berømt undersøgelse, som viste, at studerende som i 10 minutter lyttede til en Mozart-sonate klarede sig bedre i tre intelligenstestopgaver end kontrolgrupperne.

Undersøgelsen viste også, at effekten kun var kortvarig: 10-15 minutter, men resultaterne medførte hurtigt en udbredt misforståelse i medierne: ”Mozart makes you smarter”.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at man hidtil ikke har kunnet påvise, at et beriget miljø har en direkte effekt på menneskets intelligens. Til gengæld kan et beriget miljø stimulere elevers læringsstile og læringsmotivation.

REFERENCER

  • Huttenlocher, P.R. (2002): Neural plasticity: the effect of environment on the development of the cerebral cortex. Cambridge MA: Harvard University Press.
  • Maguire, E., Gadian, D.G., Johnsrude, I.S., Good, C.D., Ashburner, J., Frackowiak, R.S.J. & Frith, C.H. (2000): Navigation-related structural change in the hippocampi of taxi drivers. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America 97(8), 4398-4403.
  • OECD (2002): Understanding the brain – towards a new learning science. Paris Cedex: OECD Publication Services.
  • Posner, M.I. & Rothbart, M.K. (2005): Influencing brain networks: implications for education. Trends in Cognitive Sciences 9(3).