Læring – Piaget

Dato 11/01-2011

Forfatter Christina Lüthi

Bliv klogere på, hvordan du kan styrke dine elevers læring ved fx at tage udgangspunkt i fænomener, de allerede kender.

BEGREBSDEFINITION I ET ELEVPERSPEKTIV

Læring kan forstås som en aktiv, kognitiv tilpasningsproces, dvs. som en proces, hvor der foregår en form for mentale (re-)organiseringer af den måde dine elever tænker og opfatter verden på. Den kognitive proces finder sted, fordi dine elever hele tiden må konstruere eller rekonstruere deres syn på verden, jo mere de lærer den at kende.

Med andre ord kan dine elevers læring således opfattes som en psykisk begivenhed, hvorigennem de udvikler og ændrer deres oplevelse af, hvordan verden er skruet sammen.

Som underviser tager du således udgangspunkt i en eksisterende viden – i et eksisterende skema (om grammatik) for at kunne (re-)konstruere et nyt (om tysk grammatik).

ELEVENS LÆRINGSPROCESSER

Læring kan forstås ud fra adaptationsbegrebet, der er udviklet af den schweiziske erkendelsesteoretiker Jean Piaget. Adaptation er en form for kognitiv tilpasningsproces, der består af to forskellige delprocesser: assimilation og akkommodation, der foregår samtidig.

I assimilationsprocessen får dine elever tilpasset og reduceret nye erfaringer, så de passer ind i deres eksisterende erfaringsmængde – i et eksisterende “skema”. Begrebet skemaer kan her forstås som vores måde at opfatte verden på, på et givent tidspunkt (Piaget 1992: 9). I akkommodationsprocessen opbygger og udvikler dine elever derimod deres kognitive strukturer, så de matcher deres nye erfaringer i et ændret skema.

Idet assimilationsprocessen og akkommodationsprocessen foregår samtidig, men er to forskellige og modsætningsfyldte processer, er adaptationsprocessen en dynamisk proces, hvor forholdet mellem de to forskellige delprocesser søges stabiliseret af elevernes kognitive funktion, som Piaget kalder for “ligevægt” (Piaget 1954:353).

HVORDAN LÆRING FOREGÅR IFØLGE PIAGET

Adaptationsprocessen foregår fx når dine elever skal lære tysk. Her skal du som lærer sørge for at tage udgangspunkt i noget, dine elever kender på forhånd fx grammatikken, fordi de allerede har en eller anden forståelse for grammatikkens logik – en form for “gitter”, som de kan binde kasserollebøjningerne op på. Som underviser tager du således udgangspunkt i en eksisterende viden – i et eksisterende skema (om grammatik) for at kunne (re-)konstruere et nyt (om tysk grammatik).

Pointen er altså her, at selve læringsprocessen egentlig først starter, når eleverne udfordres i en sådan grad, at det forventede resultat af en assimilationsproces ikke passer ind i det eksisterende skema, hvorved der sker en forstyrrelse af den kognitive ligevægt. Denne ligevægt genetableres med akkomodationsprocessen ved, at “skemaet” for grammatik rekonstrueres og udbygges til et skema for tysk grammatik.

Det vil sige, at du som underviser skal være endnu mere opmærksom på at balancere mellem at tilbyde eleverne ny viden, som kan “forstyrre” og rekonstruere nye kognitive skemaer, og på den anden side være endnu mere skarp på, hvordan du kan formidle din viden på en måde, så den læner sig op ad noget, eleverne allerede kender.

REFERENCER

  • Piaget, J. (1954): The Construction of Reality in the Child. New York: Basic books.
  • Piaget, J. (1976): The Grasp of Consciousness. Action and Concept in the Young Child. London and Worchester: Billing & Sons.
  • Piaget, J. (1978): The Development of the Child. Equilibration of Cognitive Structures. Oxford: Basil Blackwell.
  • Piaget, J. (1992 /1977): Barnets psykiske udvikling. København: Hans Reitzels forlag.
  • Vejleskov, L. (1999): Tænkningens udvikling – en introduktion til Piaget. København: Dansk Psykologisk Forlag.