Konflikthåndtering

Dato 11/01-2011

Forfatter Hans Henrik Knoop

Konflikter mellem mennesker kan være noget af det mest opslidende overhovedet, hvis ikke de håndteres ordentligt.

Man kan skelne mellem tre typer sociale konflikter:

  • Sproglige konflikter (pseudokonflikter)
  • Konflikter vedr. hvordan man gør tingene (vedr. midler/metoder)
  • Konflikter vedr. hvad man skal gøre (vedr. værdier/mål)

HÅNDTERING

Konflikter kan generelt håndteres ved, at man:

  • gør dem manifeste (gennem bevidstgørelse, mobilisering og konfrontation) og
  • derefter enten ophører med at forfølge de uforenelige idéer (opgiver idéer, som ikke kan “realiseres”), skaber kompromisser (give lidt afkald på idéer) eller som det fineste transcenderer virkeligheden og skaber noget nyt (nye videreudviklede idéer).

Naturligvis kan man også løse en konflikt ved at destruere modparten (intra-psykisk ved fortrængning og socialt ved vold, social degradering, udelukkelse eller indespærring), men det er karakteristisk, at der ikke sker nogen udvikling derigennem – snarere tværtimod.

En særlig teknik til håndtering af hårde konflikter kaldes “mediering”. Her er et eksempel på en almindelig fremgangsmåde ved mediering:

  • Bring parterne sammen
  • Lad dem hver for sig fremlægge deres synspunkt uden at blive afbrudt
  • Lad dem hver for sig fremlægge løsningsforslag uden at blive afbrudt
  • Lad parterne diskutere de fremkomne løsningsforslag. (Det er først nu de overhovedet får lov at tale sammen.)
  • Beslut jer i enighed for en løsning og lad evt. parterne underskrive en aftale herom. (Skriftlighed giver oftest aftaler en særlig status).

HVAD SKAL MAN KUNNE?

En person, der er god til at håndtere og begrænse konflikter, har typisk mange af disse karaktertræk:

  • Høj selvagtelse
  • God til at lytte
  • Kan skabe respekt om sine synspunkter
  • Relativt fordomsfri – kan skelne andres værdier fra egne
  • Kan arbejde systematisk – gøre en ting ad gangen
  • Kommunikerer autentisk – kan bl.a. konfrontere jeg-budskaber
  • Fleksibel og tolerant
  • Realitetssans og proportionssans
  • Ærlighed overfor sig selv og andre
  • Følelsesmæssigt rimelig stabil
  • Humoristisk
  • Høj stress-tærskel

ETIK

Ole Thyssen og Hans Siggaard Jensen (1991) har opstillet et sæt etiske principper for det multi-kulturelle samfund, som også kan bruges som inspiration til at udvikle et grundlag for god kommunikation og konflikthåndtering. Principperne er følgende:

  1. Udvikling sker i dialog, indtil der er opnået enighed.
    En mulighed: Opnåelse af konsensus.
    Anden mulighed: I forhandlingssituationen (hvor der ikke kan opnås konsensus) gælder det om at blive enige om en overenskomst på baggrund af uenigheden. Når overenskomsten skal føres ud i livet, handler det om at skabe vind-vind-relationer, hvor alle har fordel af samarbejdet.
  2. Alle berørte parter inddrages i dialogen – uden at det må blive for tungt.
  3. Der vises tolerance og respekt over for hinanden – god kommunikation – se hinanden, høre hinanden og tage hinanden alvorligt.
  4. Man suspenderer til tider egne interesser – det er selvfølgelig fortsat ud-mærket ”at kæmpe for alt hvad man har kært”, når blot man husker at det kan blive for meget en gang imellem. Hvis vi indser, at vi må give for at kunne modtage, er det ikke pinligt, men flot, at give efter engang imellem.
  5. Man følger vedtagne regler – når der er forhandlet en overenskomst igen-nem, overholdes den af alle parter.

Bemærk: Fundamentalisme er forbudt, fordi fundamentalisme ikke tillader anderledeshed og derfor i sidste ende fører til krig. ”Flertal” indgår ikke som ledende princip.

REFERENCER

  • Thyssen, O. & Siggaard Jensen, H. (1991). Kvalitet og etik. Oplæg på Novemberkonferencen i Odense.
  • Thyssen, O. & Siggaard Jensen, H. (1991). Den etiske udfordring. Gyldendal.