God undervisning nødvendiggør god kommunikation

Dato 11/01-2011

Forfatter Christina Lüthi

God undervisning nødvendiggør god kommunikation, og god kommunikation indebærer, at læreren er god til at formidle og organisere, ligesom han eller hun skal være opmærksom på elevens signaler. Denne artikel handler om hvordan du som lærer kan styrke din kommunikation og dermed styrke elevernes engagement og lyst til at lære.

BEGREBSDEFINITION

God kommunikation handler om at overføre informationer, dele erfaringer, samt at skabe fælles forståelse og mening på en hensigtsmæssig måde.

Som underviser foregår din kommunikation med elever, kolleger og forældre både verbalt: i skrift og tale, og nonverbalt: kropssprog – via din mimik, ansigtsudtryk og din kropsholdning. Derudover kommunikerer du også via dit tonefald (måden du siger tingene på), dine handlinger (dét du gør), samt via lyde og billeder.

Størstedelen af den meningsdannelse, som foregår i kommunikationsprocesser, sker via dit kropssprog og tonefald.

VERBAL OG NONVERBAL KOMMUNIKATION

Albert Mehrabian, amerikansk professor i psykologi, har på baggrund af sin forskning, udarbejdet en model over tre kommunikative elementer: Vokal (ord), Voice (tonefald) og Visual (kropssprog) (Mehrabian, 1971).

Mehrabians forskning tyder på, at størstedelen af den meningsdannelse, som foregår i kommunikationsprocesser, sker via dit kropssprog og tonefald. Derfor er det også relevant, at du som underviser er ekstra opmærksom på måden du siger tingene på.

VIDEO SOM REDSKAB TIL AT FORBEDRE DIN UNDERVISNING

Du kan fx videooptage din undervisning og efterfølgende diskutere følgende spørgsmål med dine kolleger:

  • Hvordan viser jeg konkret, at eleverne må stille spørgsmål og vise ægte begejstring?
  • Hvordan giver jeg nonverbalt udtryk for, at dét jeg underviser i, er spændende og vigtigt at lære?

Den verbale kommunikation er også vigtig, når du vil forbedre din undervisning. Hvordan giver du fx mundtlig feedback til eleverne? Og hvordan formidler du indholdet, så du skaber engagement og virkelyst hos eleverne – og ikke tomme blikke og uro?

KOMMUNIKATION MED FORÆLDRE OG KOLLEGER

Store dele af din kommunikation med forældrene og dine kolleger foregår via digitale medier, fx via mails og sms. Her er det vigtigt at være opmærksom på den digitale kommunikation, som oftest er verbal kommunikation.

Du kan hurtigt blive misforstået, fordi dine modtagere ikke får din nonverbale kommunikation med, som fx et glimt i øjet og et smil. Faktisk tyder en amerikansk undersøgelse på, at op mod 50 % af alle e-mails muligvis kan blive misforstået af andre mennesker, fordi afsenderen ikke formår at sætte sig i den andens sted. De ellers velmenende, sarkastiske og sjove bemærkninger kan i stedet ende med at skabe konflikt. Derfor er det relevant at overveje, hvordan du kan sikre, at dine budskaber bliver opfattet efter hensigten.

DIN FEEDBACK ER VIGTIG

Din kommunikation kan også forstås ud fra Erno Metze og Jørgen Nystrup udvikling af om gensvarsmodeller, som ses i nedenstående figur.

Udvidende <——————> Afgrænsende

Kognitive <————————-> Affektive

Konfronterende <————> Dækkende

Lyttende <———————-> Ikke-lyttende

GENSVAR OG HV-SPØRGSMÅL

Gensvar er i dette tilfælde din respons på andres kommunikation, fx dine elevers, og gensvarsmodellerne tydeliggør således, hvordan du kan påvirke en samtale på forskellige måder, afhængigt af dit valg af gensvar (Metze & Nystrup 1996: 25).

Ved et udvidende gensvar stiller du fx hv-spørgsmål (hvad, hvorfor, hvordan) til dine elever. Derved viser du interesse og inviterer til en dybere samtale med dine elever, hvorimod et afgrænsende gensvar (fx enstavelsesord såsom ja/nej) begrænser mulighederne for at samtalen kan fortsætte.

Begge dele kan være fordelagtige gensvar, afhængigt af, hvilken undervisningssituation du befinder dig i. Afgrænsende gensvar vil fx være at foretrække, hvis du ikke har tid nok til en mere nærværende samtale, hvorimod uddybende gensvar vil være at foretrække, når fx du vil have flere informationer fra eleven.

Dit gensvar, og din kommunikation generelt, spiller en central rolle i undervisningen, men også når du skal diskutere og formidle skolens kulturelle værdier, visioner, strategier, politikker og regler fx til forældrene. I kommunikation med andre, kan du også opleve at få nogenlunde kontrol over din egen situation, fx når du siger til og fra, hvilket kan være forudsætningen for at du oplever gode arbejdsvilkår og arbejdsglæde.

Kulturelle forskelle og sprog har stor betydning for kommunikationen med andre mennesker. Blandt andet kan anvendelsen af metaforer skabe misforståelser mellem dig og fx forældrene, hvis I ikke har samme kulturelle fortrolighed og indforståethed.

REFERENCER

  • Brodersen, P. (2007). Undervisning. I: Brodensen, P, Fibæk Laursen, P. , Agergaard, K., Grønsbæk Nielsen, N. og Ørsten Andersen, F. (2007). Effektiv undervisning. Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. København: Gyldendals lærerbilbiotek, Nordisk Forlag
  • Gjøsund, P. & Huseby, R. (2000): Grupper og samspil – indføring i gruppepsykologi. København: Hans Reitzels forlag
  • Hermansen, M.; Løw, O. & Petersen, V. (2004): Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. København: Alinea
  • Kruger, Justin; Epley, Nicholas; Parker, Jason; Ng, Zhi-Wen (2005): Egocentrism over e-mail: Can we communicate as well as we think? I: Journal of Personality and Social Psychology. Vol 89(6) 925-936
  • Mehrabian, A. (1971). Silent messages. Belmont, CA: Wadsworth.
  • Metze, E. & Nystrup, J. (1996): Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation. 1, udgave, 12. oplag. København: Munksgaard.