Vi skal tage humor i børnelitteratur alvorligt

Dato 19/09-2019

Forfatter Anders Klebak

Vi skal tage humor i børnelitteratur alvorligt, siger Stine Reinholdt Hansen, der forsker i børns medie- og læsevaner. Den er en ventil for børnene i en tid, hvor de møder mange krav. Samtidig er humoren med til at give læseglæden og opbygge gode læsevaner.

Børn vil grine, når de læser. Når man spørger dem om, hvad de foretrækker at læse i deres fritid, ligger humoristiske og sjove bøger på førstepladsen. Skarpt forfulgt af bogserier, science fiction og fantasy. Det fremgår af en undersøgelse udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, hvor næsten 9.000 skolebørn fra 3. til 7. klasse blev spurgt til deres medie- og læsevaner.

Ifølge Stine Reinholdt Hansen, ph.d. og forsker ved Nationalt Center for Læremidler, der har været med til at lave undersøgelsen, er humor en meget fremherskende trend i børne- og ungdomslitteratur i dag. Humoristiske bøger præsterer enorme salgstal, og ser man på top 10-lister over mest populære bøger, står de sjove bøger meget stærkt. Især hos drengene. Pigerne vælger lidt bredere, men vægter også humoren højt.

Illustration af Matilde Digmann

Digitale medier er i høj grad med til at sætte turbo på humor-trenden i børnelitteraturen.

“Med de digitale medier er vi eksploderet i muligheder for at dyrke humoren. Der er rigtig mange YouTube-klip og memes, som har humor som omdrejningspunkt, og det smitter også af på bogmarkedet,” siger Stine Reinholdt Hansen.

Men en stor del af forklaringen på humor-trenden skal ifølge læseforskeren nok findes i, at børn og unge har brug for et modbillede til det pres, de oplever i at skulle præstere i hverdagen. Ikke mindst de sociale medier leverer brændstof til forestillingen om, at alle andre lever det perfekte liv. Her kan de sjove bøger udfordre perfektionismen og jagten på succes, mener hun:

“Der er meget at leve op til. Man skal have gode karakterer, en god fysik, man skal være populær blandt venner, man skal have et lykkeligt familieliv, og man skal vide, hvad man vil med sit liv. Der er mange krav til børn og unge i dag, der gør, at de har brug for at have en ventil. Og det kan humoren.”

ANTIHELTE STORMER FREM

Det kan også forklare, hvorfor nogle af tidens store børnelitteratur-hits har hovedpersoner, der absolut ikke lever op til nogle af disse krav. Tværtimod står de i opposition til dem. Fx er serier som Antboy, Kaptajn Underhyler, Wimpy Kid og Karmaboy alle i høj kurs hos børnene.

“Mange af de populære bøger handler om antihelte, som hverken er særlig stærke, kønne eller populære,” siger hun.

Hovedpersonerne er kiksede, de bliver mobbet – af både børn og voksne – og det er ok at grine ad dem, samtidig med at vi føler for dem. Antiheltene finder også altid på måder at tackle udfordringerne på, og de har gode venner, selv om de ikke lever op til normerne. Det ligger langt fra de meget populære superhelte, der klarer det hele med deres store muskler. Hvor superheltene er blevet det lidt slidte billede på det perfekte, tilbyder antiheltene børnene og de unge en form for identifikation, som de i høj grad efterspørger, forklarer Stine Reinholdt Hansen.

“Mange børn og unge tænker nok, at alle andre lever op til idealerne, og så kan det være befriende at læse om nogle, der ikke gør.”

Antiheltene er dog langt fra nye i børnelitteraturen, siger hun. Tænk på Ole Lund Kirkegaards Gummi-Tarzan eller H.C. Andersens Klods-Hans, der på hver deres måde er en kritik af deres tids normer.

“At gøre op med autoriteter og normer har ofte været en del af børns kultur og litteratur,” siger Stine Reinholdt Hansen.

“Hvor superheltene er blevet det lidt slidte billede på det perfekte, tilbyder antiheltene børnene og de unge en form for identifikation, som de i høj grad efterspørger.”

HUMOR SKAL TAGES ALVORLIGT

Undersøgelsen af børnene og de unges læsevaner viser, at børnene kan mærke, at de voksne har holdninger til, hvad der er seriøs eller “rigtig” litteratur.

“Der var en pige i undersøgelsen, der fortalte os, at hun havde hentet en stor Twilight-bog på biblioteket, men at hun blev sendt tilbage for at finde noget andet,” fortæller Stine Reinholdt Hansen.

En anden elev fortæller, hvordan hun i virkeligheden har mest lyst til at vælge et Anders And-blad frem for en mere seriøs bog, men har en fornemmelse af, at det ikke er det rigtige valg. Den slags påvirkning af børnene findes, for selvfølgelig har vi voksne holdninger til litteratur, siger Stine Reinholdt Hansen. Men i forhold til humor i litteraturen er holdningen blandt forældre, lærere og bibliotekarer langsomt ved at ændre sig.

Illustration af Matilde Digmann

“De fleste voksne forstår godt, at humor kan noget særligt. Den appellerer til børn og unge. Og appel er en vigtig forudsætning for overhovedet at få børn og unge til at læse. Derfor er vi nødt til at tage humor som appelform alvorligt,” siger Stine Reinholdt Hansen og peger på, at man ikke kan overse bogserier som fx den om den komiske antihelt Wimpy Kid, der dagdrømmer og kæmper for at blive anerkendt i sin nye klasse. Den har solgt 200 millioner eksemplarer på verdensplan.

Samtidig er humor i børnelitteratur et fænomen med mange facetter. Stine Reinholdt Hansen peger på, at det langt fra udelukkende er falde-på-halen-komik, der bliver solgt og læst. Og idéen om, at der er en modsætning mellem rigtig litteratur og sjov litteratur holder ikke, mener hun.

“Ofte bruger forfatterne humor til at tegne et nuanceret billede af den verden, som børnene er omgivet af. Jeg synes, vi ser flere og flere bøger, som har lidt af det hele,” siger hun.

LAD BØRNENE VÆLGE SELV

Men kan det ikke blive for meget Jumbobog og lette læsekalorier, hvis det hele bare skal være sjovt og underholdende?

Nej, mener Stine Reinholdt Hansen.

“Selvfølgelig er der også voksne – inklusive mig selv – der værdsætter mere kompliceret litteratur, hvor æstetikken er i fokus både sprogligt og billedligt. Det bør børn også introduceres for, men det ene udelukker ikke det andet,” siger hun.

Og når det handler om læsning i fritiden, er det afgørende, at børnene og de unge er motiverede for at læse. I dag er konkurrencen fra især digitale medier enorm. Her får de lynhurtigt noget, der falder i deres interesse. At læse kræver både lyst og ro til fordybelse.

“Derfor må børn gerne selv tage styringen og vælge den sjove litteratur, hvis det er det, der skal til for at få gang i gode læsevaner.”

I læseundersøgelsen skriver forskerne, at det er bekymrende, at 15 procent af danske elever i 9. klasse ifølge PISA ikke har funktionelle læseevner. Samtidig viser de internationale PIRLS-målinger fra 2017, at danske elevers læsekompetencer er gået tilbage. Men hvordan de mange digitale tilbud reelt vil påvirke børns læsning, er stadig usikkert, mener Stine Reinholdt Hansen.

“Vi har endnu til gode at se, hvad det betyder på sigt, at børn ikke i samme grad som tidligere er vant til at læse lange tekster. Men vi ved jo, at læsekompetencer er en forudsætning for at klare sig godt i uddannelsessystemet,” siger hun.

Derfor må børn gerne selv tage styringen og vælge den sjove litteratur, hvis det er det, der skal til for at få gang i gode læsevaner, ifølge forskeren.

“Det handler om at etablere en læsekultur, som måske ikke er der nu,” siger hun.

Når børnene har fundet lysten til at læse bøger, kan næste trin være at udfordre dem med litteratur, der peger i andre retninger end dem, de umiddelbart selv vælger.

“Det er for at sikre, at de får et varieret udbud at læsestof. Der findes så meget at læse om, som man ikke lige selv havde tænkt. Her kan både bibliotekarer og lærere hjælpe,” siger Stine Reinholdt Hansen.

Hun mener netop, at litteraturformidlere har pligt til at gøre børnene opmærksomme på, at der findes mange former for litteratur.

“Det skal helst ikke blive et spørgsmål om at udnævne børns egne valg til noget bras. Man kan bare med omtanke og måske lidt list introducere dem for noget andet,” siger hun.

BLÅ BOG

Stine Reinholdt Hansen

  • Ph.d. og forsker ved Nationalt Videncenter for Læremidler
  • Underviser på læreruddannelsen i Jelling
  • Udpeget af kulturministeren til Bog- og Litteraturpanelet, som overvåger bogmarkedet
  • Forsvarede sin Ph.d. om børns medie- og læsevaner i 2014