Hulemanden og de hundrede bøger

Dato 02/04-2019

Forfatter Søren Flott

Bent Haller er forfatteren bag nogle af de mest elskede danske børne- og ungdomsromaner, men han er også et menneske med et mylder af dystre tanker, der sjældent lader ham være i fred. Han deler dem dog gerne med sit unge publikum, for de kan godt tåle at opleve verden, som den er, mener han.

nullFoto: Jesper Balleby

”Klik-klik-klik-klik … klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik …”

Fra indkørslen ved rækkehuset i en af Aalborgs forstæder kan man gennem det åbne vindue høre Bent Hallers fingre spille på den stationære computers tastatur. Der går lidt tid, efter at dørklokken har afbrudt ham, før lyden holder op, og hoveddøren bliver åbnet. Forfatteren ser først på sit ur og dernæst anerkendende på sin gæst: ”Det var præcist!” bemærker han. Klokken er 14.00 som aftalt.

Interviewet med en af landets mest produktive forfattere burde faktisk have ligget et par timer senere, for almindeligvis arbejder han hver dag inde i sin hule fra klokken 8.00 om morgenen til 16.00 om eftermiddagen, men der er indimellem undtagelser, når han – egentlig meget mod sin vilje – siger ja til at få besøg af en journalist.

Hulen inde i værelset ved siden af entreen har fulgt ham det meste af livet i overført betydning. Som barn følte han ikke, at han passede ind sammen med de andre børn, men han var så bange for, at de andre skulle finde ud af det, at hans hjerne i frikvartererne arbejdede på højtryk for at skjule det.

”Der var en væg mellem mig og omverdenen – og sådan er det stadigvæk.”

”Det var noget med at forsøge hele tiden at være som alle de andre,” husker han. Til gengæld forsvandt han ind i det, han kalder for sin osteklokke, når det ringede ind, og ofte anede han ikke, hvad undervisningen handlede om, fordi tankerne var helt andre steder.

”Der var en væg mellem mig og omverdenen – og sådan er det stadigvæk,” siger Bent Haller.

ASPERGERS SYNDROM

Væggen, osteklokken og hulen har et videnskabeligt navn, selv om Bent Haller aldrig har været klar over det. Ikke før nu. Hans datter er uddannet psykolog og arbejder med udredning af børn, og hun har gennem årene tit tænkt på, at børnenes træk mindede om hendes fars. For to år siden lavede hun en række tests og undersøgelser, der viste, at den berømte forfatter har Aspergers syndrom – en form for autisme. For Bent Hallers familie har det betydet, at de bedre forstår ham og agerer på en måde, der hjælper ham, ligesom han selv har fået en del af svaret på det tankemylder, han altid går rundt med. En formel udredning har han dog ikke behov for.

”Jeg har jo haft det fint nok inde i osteklokken,” som han konstaterer. Det er svært at argumentere imod. Bent Haller har skrevet mere end 100 romaner foruden noveller, dramatik og lyrik, og han har aldrig prøvet at sidde og kigge på en blank skærm – tværtimod.

nullFoto: Jesper Balleby

”Jeg bruger ikke noter – det kører rundt i hovedet hele tiden. Jeg forsøger at skubbe idéerne fra mig, og langt de fleste glemmer jeg igen, og så har de ingen betydning. Sætter de sig fast, må de være vigtige, og så skriver jeg, uanset om det så bliver en lille historie på to sider eller en hel roman. Jeg skriver det hele – stort og småt,” forklarer han.

BØRN FORTJENER ÅBNE SLUTNINGER

Og som en af de få forfattere har han haft succes lige fra begyndelsen, som da han i 1976 deltog i forlaget Borgens konkurrence om bedste samfundskritiske ungdomsroman og vandt med bogen ’Katamaranen’. Den handler om en gruppe unge, der vokser op i et socialt belastet boligbyggeri i udkanten af Aalborg, hvor vold er en del af hverdagen, og hvor romanens hovedpersoner brænder en skole af. Det var så hård kost, at byrådet i Thisted fjernede den fra hylderne på det lokale bibliotek.

”Jeg er blevet beskyldt for at skrive til børn ud over deres egen erfaring, men med den rette formidling kan børn forstå meget mere, end vi voksne tror.”

”Dengang var alting – også børnelitteraturen – så politiseret, at alt blev sort-hvidt. Den tilgang kan jeg ikke bruge i dag. Jeg var med på den socialrealistiske vogn dengang, men personligt var jeg faktisk langt mere optaget af det kunstneriske end det politiske,” fortæller han.

Der gik derfor heller ikke lang tid, før han bevægede sig over i fablernes verden, hvor han følte, der var større frihed til at fortælle en historie godt og mindre firkantet. Et af resultaterne blev hans nok mest berømte roman, Kaskelotternes sang, om to hvaler og deres møde med mennesket og dets forurening af havene. Bogen om de store dyr er samtidig et godt eksempel på såvel de temaer som den fortællestil, der kendetegner en stor del af Bent Hallers forfatterskab. Hans romaner er ofte dystre med alvorlige emner som forurening, død, krig og ondskab, men der er plads til både humor og det groteske, og hans bøger har næsten altid en åben slutning.

”Jeg er blevet beskyldt for at skrive til børn ud over deres egen erfaring, men med den rette formidling kan børn forstå meget mere, end vi voksne tror,” mener han.

EN FORFATTER I MOL

Faktisk synes han ikke, der er den store forskel på at skrive til børn og voksne, og når han går i gang med en ny historie, er han ikke engang klar over, om den skal være til de små eller de store læsere. Der kan endda gå så lang tid med en historie, at det først er, når hans redaktør læser med, at det bliver afgjort, hvem der skal læse den. Først her bliver teksten rettet til, så den passer til målgruppen. Tilpasningen handler dog kun om selve sproget – temaerne er nemlig sjældent i dur, uanset hvem Bent Haller skriver til.

”Jeg er i mol, og derfor ender jeg som regel med ganske alvorlige emner, og det bør børn også konfronteres med, for de er jo i verden. Får de ikke deres spørgsmål besvaret, bliver chokket endnu større, når de finder ud af, hvordan virkeligheden er sat sammen,” mener han.

Den holdning kostede en kontrakt med et amerikansk forlag, der ellers havde vist interesse for Fuglekrigen, for da det gik op for amerikanerne, hvor mørk bogen om den lille fuglekonge, der forsøger at samle skovens fugle til kamp mod høgen, egentlig er, meldte de pas – den slags kunne man ikke udgive til børn, mente de.

nullFoto: Jesper Balleby

Såvel hvalerne som fuglene har også det til fælles, at de optræder i historier, der i lighed med de fleste af Bent Hallers værker har åbne slutninger. Det er de fleste voksne læsere vant til, men for de mindste kan det være svært at kapere, hvis en bog, de har været bidt af, ikke kommer med en fiks og færdig konklusion.

”Jeg får breve fra børn, som er irriterede over, at jeg ikke gør det færdigt, men det viser jo, at jeg har rørt ved noget i dem. Det er de eneste læserreaktioner, jeg tager seriøst, og når de skriver, svarer jeg, for der ligger et engagement, jeg tager alvorligt. Men jeg er ærlig og fortæller dem, at jeg faktisk ikke ved, hvad der sker, efter at Kaskelotternes sang slutter – jeg vil ikke pådutte dem en mening.”

BØGER TIL BØRN SKAL UDFORDRE

Det er en indstilling, der lægger sig op ad det, Bent Haller mener, at god børnelitteratur skal kunne, ud over naturligvis at byde på en god og engagerende fortælling, som er skrevet godt.

“De skal opdrages til at tænke selvstændigt frem for at sluge alt råt, og det kan de tankeprocesser, som litteraturen sætter i gang, hjælpe med.”

”Ved hjælp af ord danner den gode litteratur billeder i børnenes hjerner. I modsætning til når de ser film, er de nødt til selv at tænke – også abstrakt – og det er vigtigt, hvis ikke de vil tages ved næsen, også politisk. De skal opdrages til at tænke selvstændigt frem for at sluge alt råt, og det kan de tankeprocesser, som litteraturen sætter i gang, hjælpe med,” siger han.

Det gælder også i dag, mere end 40 år efter, at Katamaranen udkom og med ét slag gjorde Bent Haller landskendt. Dengang gav han stemme til et miljø, der sjældent optrådte i romaner – og slet ikke i historier til børn og unge – og ifølge forfatteren er det mindst lige så vigtigt i dag, at de yngre læsere oplever, hvor forskellig tilværelsen kan være for andre end dem selv.

”I virkeligheden handlede Katamaranen om en ghetto – det hed det bare ikke dengang. Problemerne er langt større i dag, og jeg ville ønske, jeg kunne skrive om dem. Men i dag befinder jeg mig et andet sted. Jeg håber, at nogen vil skrive en roman, der foregår i det miljø, til de unge,” lyder opfordringen.

Selv har han det sidste års tid arbejdet på en mursten af en science fiction-roman, men hvem den skal henvende sig til, og om den overhovedet når frem til forlaget, aner han ikke endnu. Manuskriptet skal først gøres læsbart for ham selv, som han udtrykker det, og det indebærer blandt andet at skære 200 sider fra, hvor tankemylderet har overtaget historien.

Der går da heller ikke mange øjeblikke, før jeg efter interviewet ude fra vejen igen kan se en skikkelse inde i hulen. Og jeg kan atter høre fingrene suse hen over tastaturet – næsten som i et håb om at indhente den halvanden time, der er gået med at svare på spørgsmål:

”Klik-klik-klik-klik … klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik-klik … ”

BENT HALLERS FAVORITTER

”Jeg hører ikke til de forfattere, der læste James Joyce som 5-årig.” Det var derimod klassikere som Tarzan, Davy Crockett og Jules Vernes bøger, der begejstrede ham, men han læste alt, hvad han kunne komme i nærheden af – også morens romanblade.

For sine børnebørn læser han det, de beder ham om – undtagen de bøger, han selv har skrevet. I øjeblikket er eventyret om ulven og de tre grise et hit, men han har været vidt omkring og holder især meget af Mummitroldene.

”For min egne børn læste jeg også Alice i Eventyrland og Ringenes Herre.”

BLÅ BOG

Bent Haller, forfatter

  • Født i Bangsbostrand tæt på Frederikshavn.
  • Hans far arbejdede på værftet, og det lå i kortene, at det skulle Bent Haller også – imidlertid kom han på Det Jyske Kunstakademi og blev uddannet maler og grafiker i 1973.
  • Det blev imidlertid ord, han kom til at leve af efter debuten Katamaranen fra 1976.
  • Blandt de mest kendte titler er Kaskelotternes sang, Blåfolket, Fuglekrigen, Det romanske hus og Brage Kongesøns saga. Sidste år kom Abelone på Bangsbo, der handler om Bent Hallers oldemor.
  • Har modtaget Silasprisen og Ordkraftprisen, og i 2011 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
  • Bent Haller er til november aktuel med Hundeliv, en titel i Alineas nye serie Miniværk, som bedst kan beskrives som ‘stor litteratur til de små’.