Har vi en skole, som drenge trives i?

Dato 18/09-2018

Forfattere Anette Schleicher og Søren Bøjgård

Drenge sakker bagud rent fagligt i forhold til piger. Drenge bliver bedømt hårdere til eksamen. De får dårligere karakterer og er efterhånden i undertal på de videregående uddannelser. Det giver anledning til at spørge: Har vi en skole, som drenge trives i? 

TRIVES DRENGE I SKOLEN?

Vi kan vælge at se det som en triumf for pigerne – som et bevis på, at 100 års kamp for ligestilling mellem kønnene, er ved at bære frugt. Man kan også vælge at se tendensen som et vink om, at vi skal være mere opmærksomme på drengenes trivsel rundt om i landets skoler.

Det er nærliggende at vi stiller os selv spørgsmål som:

  • Er skolens rammer for snævre for nogle drenges trang til at ”tumle”?
  • Er skolen blevet et sted, hvor det er feminine kulturer, der regerer?
  • Er drenges adfærd blevet så markant, at den irriterer flere lærere og påvirker deres faglige bedømmelser negativt?

DRENGE BLIVER BEDØMT HÅRDERE

I en kortlægning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) bliver drenge bedømt hårdere af deres lærere end piger. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at danske drenge får lavere årskarakterer end eksamenskarakterer i 9. klasse. Tallene er især markante i forhold til drenge med anden etnisk baggrund og drenge fra lavt uddannede familier.

Undersøgelsen viser også, at lærere har en tendens til at bedømme deres egne elever (drenge) lavere end en censor ved 9. klasses afgangsprøve.

“Skolen er noget jeg sagtens kan overleve”

De ca. 50-60 procent af en folkeskoleårgang, som klarer sig fantastisk i stort set alle aspekter af det liv folkeskolen tilbyder, er samtidig kendetegnede ved, at den kultur, de har med sig hjemmefra, passer perfekt til den kultur lærerne præsenterer for eleverne gennem 10 års skolegang. Der er et ”spil”, man skal kunne spille for at være en elev, der bliver set på som en mønsterelev:

  • Man skal vise, man er klar – selvom man ikke altid er det.
  • Man skal markere sig ofte i klasserummet rent fagligt og positivt socialt – og sørge for at læreren noterer sig dette.
  • Man skal være en god elev. Dette opnås ved smil, imødekommenhed og ved at stille nysgerrige spørgsmål.

Der er masser af kneb, som kan bringes i anvendelse, når man som elev vil klare sig godt. En smule bluf er der ikke noget galt i, men der er tale om et ”spil”, og skolens kultur er i mange tilfælde en velvillig kulisse til dette teater. Det er ikke alle elever der forstår dette spil. Måske har de ikke kulturen med sig. Måske er de for ærlige i deres udtryk. Eller måske har hverdagen bare ikke variation nok til, at også deres nysgerrighed kan fanges.

Et forskningsprojekt fra 2014 (Bøjgård, S. , Ditlevsen, M. , Hellesdatter, G: Drengeliv i et inkluderende perspektiv) blev til bogen: Drengeliv på kanten, som blandt andet rummer en række citater fra drenge i 8 klasse. En af disse drenge rammer den ovenstående problemstilling meget fint:

”Skolen er noget jeg sagtens kan overleve”

Måske har vi fået konstrueret en skolekultur, som nogle drenge vælger at tilgå med et decideret overlevelsesprojekt, der varer 10 år! Måske er det på høje tid, vi får set nøje på, om drenge, der underpræsterer, gør det, fordi de simpelthen er mindre skoleegnede end piger, eller om vores skolekultur bare ikke er egnede til drenge.

REFERENCER

ANBEFALET LITTERATUR

  • Ainscow, M. (2006). From special education to effective schools for all: a review of progress so far. Florian, L. (ed.) The Handbook of Special Education. Sage
  • Brørup Dyssegaard, C., Søgaard Larsen, M. & Tiftikci, N. (2013). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. IUP, Aarhus Universitet.
  • Farrell, P. (2004). School Psychologists: Making Inclusion a Reality for all. School Psychology International. 25/1, pp. 5-19. SAGE Publications.
  • Foucault, M. (2002 [1975]). Overvågning og straf. Fængslets fødsel. DET lille FORLAG.
  • Gergen, K. J. (1997). Virkelighed og relationer. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Gergen, K. J. & Gergen, M. (2006). Social Konstruktion – Ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Kofoed, J. (2003). Elevpli – inklusion-eksklusionsprocesser blandt børn i skolen. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
  • Tænketanken DEA: https://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/gymnasiet-taber-drengene.