Gør din skole ordblindevenlig

Dato 24/09-2019

Forfatter Louise Wandel

– og styrk læringsudbyttet for ordblinde elever

I Storbritannien har man gennem mange år udviklet didaktiske metoder og principper, der gør hverdagen for ordblinde elever lettere, og som øger deres læringsudbytte væsentligt. Læs, hvad det betyder at være en ordblindevenlig skole, og hvordan det skaber positive resultater i form af højere eksamenskarakterer, mindre fravær, færre konflikter og gladere forældre, elever og lærere.

Den britiske ordblindeforening, British Dyslexia Association, har eksisteret siden 1972, og gennem de seneste 20 år har den arbejdet målrettet og systematisk med at gøre skoler til ’ordblindevenlige skoler’. Foreningen koordinerer i dag en 2-årig certificeringsproces, hvor skolerne gennem omfattende selvevalueringer arbejder sig frem til at opnå certificeringen Dyslexia Friendly Quality Mark .

For at blive en ordblindevenlig skole skal hver skole arbejde med fire nøgleområder:

  1. Skoleledelse og organisering
  2. Undervisningskvalitet
  3. Skabelsen af et ordblindevenligt læringsrum på skolen
  4. Skole-hjem-samarbejde

SKOLELEDELSE OG ORGANISERING

Det er ikke tilfældigt, at skolerne som det første i certificeringsprocessen mod at blive en ordblindevenlig skole skal arbejde med området ’skoleledelse’. Hvis en skole skal lykkes med at gennemføre certificeringen, er det ifølge British Dyslexia Association nødvendigt, at hele skoleledelsen går ind i arbejdet og påtager sig ansvaret for at involvere alle skolens ansatte – fra ledelsen selv til de løst ansatte vikarer.

Arbejdet indebærer først og fremmest, at ledelsen udarbejder skriftlige retningslinjer for, hvordan skolen hjælper dens ordblinde elever. I retningslinjerne skal det være tydeligt, hvordan skolen følger og evaluerer de ordblinde elevers faglige udvikling, og hvilke ressourcer der er afsat til arbejdet. Det skal også fremgå, hvilke mål skolen har sat sig (fx tal for, hvor mange ordblinde elever der opnår en bestemt karakter, eller hvor meget fraværet falder), hvordan den vil opnå disse mål, og hvilke indsatser der bliver iværksat, hvis skolen ikke lever op til målene.

Retningslinjerne skal beskrive, hvordan skolen kommunikerer og samarbejder med forældrene til ordblinde elever. Og der skal være en vejledning til forældrene om, hvordan de kan få hjælp, hvis de oplever, at de ikke får tilstrækkelig hjælp af skolen, og hvor mange forældre der har benyttet sig af hjælpen. Sidst, men ikke mindst skal skolen kunne give konkrete eksempler på, hvordan skolen fremmer en kultur, hvor individers forskelligheder værdsættes.

UNDERVISNINGSKVALITET

Det andet kerneområde i certificeringsprocessen dækker alt, hvad der har med elevernes læring at gøre. Her skal skolerne vise, at samtlige skolens ansatte har en funktionel viden om ordblindhed og kan genkende tegn på ordblindhed. Herudover skal alle ansatte vide, hvordan ordblinde elever støttes bedst, både når det gælder, hvilke fysiske hensyn eleverne har gavn af, og hvilke didaktiske strategier der understøtter de ordblinde elevers læring.

British Dyslexia Association har udarbejdet checklister til skolerne, så lærerne husker, hvilke hensyn der er tale om. Listerne dækker tre områder:

Klasselokalet – fysiske hensyn, der hjælper ordblinde elever
Undervisningen – didaktiske strategier, der fremmer ordblinde elevers læring
Evaluering – evalueringspraksisser, som ikke udstiller ordblinde elever, men tilgodeser deres individuelle behov.

Under hver af de tre områder har British Dyslexia Association opstillet en række kriterier, bl.a.:

Klasselokalet:

  • Lokalet er tilstrækkeligt oplyst – helst fra naturlige lyskilder
  • Ordblinde elever sidder i den forreste del af klasselokalet, hvor læreren nemt kan se dem
  • Ordblinde elever sidder, så de kan se tavlen tydeligt
  • Ordblinde elever, særligt venstrehåndselever, har god bordplads
  • Der er ro i klasselokalet
  • Forstyrrelser uden for klasselokalets vinduer minimeres for at undgå at ordblinde elever distraheres
  • Hjælperessourcer er markeret tydeligt og opbevares på en organiseret måde
  • Nøgleord, der knytter sig til undervisningens aktuelle emner, er trykt i en ordblindevenlig font og størrelse og er placeret, så eleverne nemt kan se dem.

Undervisningen:

  • Læreren begynder hver lektion med at forklare, hvad der skal ske, og ridse de specifikke faglige mål op
  • Læreren husker at knytte an til det, eleverne allerede har lært
  • Nøgleord forklares tydeligt og udstilles (på tavlen, plancher e.l.)
  • Der er et minimumskrav om, at ordblinde elever tager noter til timerne, enten skriftligt (fx gennem mindmaps, modeller eller tegninger) eller ved at indtale noter
  • Ordblinde elever bliver ikke bedt om at læse eller skrive foran klassen
  • Ny viden og instrukser er brudt ned i små og overskuelige dele, der er ikke flere end tre punkter ad gangen, og læreren tjekker elevernes forståelse løbende
  • Lektier bliver forklaret grundigt i klassen og noteres på skrift til ordblinde elever – og lektier gives ikke i de sidste minutter af timen
  • Undervisningen slutter med, at læreren gentager lektionens emne og læringsmål.

Evaluering:

  • Al evaluering af eleven skal fokusere på elevens viden (og ikke på deres stavning), og formålet med evalueringer skal være at fremme succesoplevelser og afdække udviklingsområder, og derfor skal feedback være positiv og konstruktiv
  • Mængden og typen af lektier differentieres, så de passer til den enkelte ordblinde elev
  • Det gøres tydeligt, hvor lang tid der skal bruges på lektien
  • Elever får mulighed for at aflevere lektier/opgaver på forskellige måder (fx lydfiler)
  • Rettekriterier skal forklares grundigt for eleven
  • Forældre og elever opfordres til at kommentere på lektierne, hvis der er behov for det, og denne feedback bruges af lærerne til at tilpasse lektierne.

SKABELSEN AF ET ORDBLINDEVENLIGT LÆRINGSRUM

Det tredje område har to niveauer: et overordnet skoleplan og et individuelt elevplan. På det overordnede plan skal skolen sørge for, at elevers indlæringsmæssige forskelligheder anerkendes og værdsættes. I praksis betyder det:

  • at skolen udbreder kendskabet til både ordblindhed og andre former for særlige behov
  • at både lærere og elever ved, hvad det betyder at være ordblind
  • at skolens ansatte fremmer en ’jeg kan’-kultur (på engelsk ’can do’ culture)

På elevplanet skal skolen arbejde på at styrke de ordblinde elevers selvtillid. Det betyder:

  • at skolens ansatte møder de ordblinde elever med høje forventninger og ikke har en forhåndsantagelse om, at ordblinde elever ikke kan præstere på et højt fagligt niveau
  • at eleverne roses for deres indsats på alle områder (faglige såvel som personlige)
  • at lærerne hjælper eleverne med at finde de læringsstrategier, der hjælper dem bedst
  • at eleverne inddrages i formuleringen af deres egne læringsmål.

For at disse indsatsområder ikke blot bliver hensigtserklæringer på skolernes hjemmesider, sørger British Dyslexia Association for altid at lave elevinterview, når de besøger skolen i forbindelse med den afsluttende evaluering, inden skolen opnår certificeringen som ordblindevenligskole. Her bliver eleverne spurgt om, hvordan de helt konkret oplever, at skolen støtter dem.

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Som det sidste område i certificeringsprocessen er der fokus på, hvordan skole-hjem-samarbejdet foregår i forhold til ordblinde elever. Skolen skal kommunikere tydeligt, hvordan den håndterer hele forløbet – fra en forælder eller lærer ser tegn på ordblindhed, til der udarbejdes planer for elevens faglige og personlige udvikling. Skolen skal huske at inddrage forældrene aktivt i denne proces.

Derfor skal skolerne også dokumentere, at de afholder workshops for forældrene, hvor de både får viden om, hvordan skolen støtter deres barn, og hvor de selv får viden om, hvordan de bedst hjælper barnet derhjemme.

Herudover lægges der vægt på, at det skaber tryghed for både forældre og elever, at skolen har en klar og velfungerede intern kommunikation om, hvilke elever der er ordblinde, og hvilke behov de har. Det er vigtigt, at denne viden ikke er bundet til individuelle lærere, så man undgår uheldige situationer, hvor en elev fx ikke får aftalte hjælpemidler til en prøve, fordi kontaktlæreren er syg.

2-ÅRIG PROCES AT BLIVE ORDBLINDEVENLIG SKOLE

Det tager typisk omkring 2 år, og det koster 11.000 kroner for skoler at kvalificere sig til certificeringen Dyslexia Friendly Quality Mark. Det er British Dyslexia Association, der administrerer certificeringen, og når en skole tilmelder sig, får de en informationspakke, som giver et detaljeret overblik over, hvordan certificeringsprocessen er opbygget, og hvilke krav skolen skal opfylde. Som noget af det første skal skolerne udfylde en selvevaluering for at se, hvilket niveau de er på.

Ud fra denne startevaluering skal skolerne udarbejde en plan for, hvordan de vil opnå kravene. Det gør de ved at bruge SMART-metoden, hvor de skal beskrive, hvordan deres fastsatte mål er Specifikke, Målelige, Achievable (Opnåelige), Relevante og Tidsbestemte.

Det meste af arbejdet foregår gennem selvevalueringer, som skolerne sender ind til British Dyslexia Association. Efter det første års arbejde skal følgende dokumentation indsendes:

  • Opdateret selvevaluering og plan for den resterende del af certificeringsprocessen
  • Udviklingsplan, der viser, hvordan skolen indarbejder fokusområdet dysleksi
  • Powerpoints, der viser den træning/efteruddannelse, samtlige skolens ansatte har fået for at kunne afdække elever med ordblindhed
  • Powerpoints, der viser, hvilken information der er givet til forældre ved særlige informationsmøder
  • Rapport om skolens indsats for elever med særlige behov, herunder ordblindhed, er tilgængelig på skolens hjemmeside.

Efter det andet år indsender skolerne igen dokumentation for deres arbejde, herunder to cases, der beskriver, hvordan skolen har arbejdet med helt specifikke elever. Hvis ordblindeforeningen vurderer, at dokumentationen viser, at skolen har opnået de beskrevne krav, aftales der et afsluttende skolebesøg, hvor foreningens konsulenter overværer undervisningstimer og interviewer både skoleledelsen, lærere og ordblindeelever for at vurdere, om skolen er klar til at få certificeringen Dyslexia Friendly Quality Mark.

Baggrunden for begrebet Dyslexia Friendly School

Ophavsmanden til begrebet ’Dyslexia Friendly School’ er Neil Mackay. For 26 år siden var han almindelig lærer på en skole for udskolingsklasser i det nordlige Wales. Her blev han ansvarlig for at udarbejde en indsats, der skulle forbedre eksamensresultaterne for en stor gruppe ordblinde elever, som i lang tid ikke havde fået tilstrækkelig hjælp.

Neil Mackay tog udgangspunkt i forskning på ordblindeområdet, især forskning i formativ evaluering. Sammen med sine kolleger begyndte han at udarbejde en pædagogisk tilgang og didaktiske metoder til undervisningen, som skulle hjælpe de ordblinde elever. Men det stod hurtigt klart, at hans ’ordblindevenlige pædagogik’ var til stor gavn for alle elever, fordi den ganske enkelt fokuserede på at sikre rammerne for effektiv indlæring.

Indsatsen på skolen i Wales skabte hurtigt positive resultater. Neil Mackay arbejdede videre på at forfine og udbygge principperne bag den ordblindevenlige skole, og han indledte et samarbejde med British Dyslexia Association om organiseringen af det, der i dag er blevet til certificeringen Dyslexia Friendly Quality Mark.