’Fremtiden kommer ikke af sig selv. Der er altid nogen, der har skabt den. Og det kunne lige så godt være dig.’

Dato 29/01-2020

Forfatter Dorthe Junge

Eller dine elever!

Som lærere skal vi skabe innovative læringsmiljøer, som gør eleverne stærke og kompetente, så de reelt kan være med til at forme fremtiden. Vi skal sørge for, at eleverne oplever, at det nytter at sætte egne talenter og potentialer i spil i den virkelige verden.

Læs artiklen og få en guide til, hvordan du på en overskuelig måde bringer innovation ind i klasselokalerne.

Illustration: Anders Morgenthaler

“Fremtiden kommer ikke af sig selv. Der er altid nogen, der har skabt den. Og det kunne lige så godt være dig.”

Ovenstående citat fra svenske Lasse Zäll giver anledning til at huske på, at vi har en vigtig opgave i at give vores børn og de unge mennesker mod på og kompetencer til at forme fremtiden. Både i familien, men i høj grad også i skolen anno 2020. Vi skal gøre børnene og de unge mennesker klar til at være medskabere af fremtiden – både deres egen personlige og vores fælles fremtid. Den proces er noget, der sker i lærende fællesskaber. Derfor må vi gribe til innovationsdidaktik. Det kan have mange navne; Innovativ læring, Designprocesser, Design Thinking, Entreprenørskab, Social Innovation m.m. Og de konkrete didaktiske tilgange kan hedde FIRE-modellen, Design To Improve Life, Den Kreative Platform, KIE-modellen, DIVE-in Engineering eller noget helt syvende.

INNOVATIV – HVAD FOR NOGET?

I virkeligheden er det ikke så vigtigt, hvad man kalder den pædagogiske tilgang eller modellerne. Det vigtige er, at vi som voksne skaber rammerne, så eleverne vokser op og udvikler sig gennem innovative læringsmiljøer.

Her i artiklen vil jeg guide dig igennem, hvad der kender innovative læringsforløb, og hvordan du kan bruge dem i din undervisning.

Innovative læringsforløb vil typisk forløbe i en række trin, ofte kaldet faser, der pædagogisk og læringsmæssigt bygger videre fra det ene trin til den næste, sådan som vi kender det fra traditionelt projektarbejde. På de skoler, hvor jeg er involveret i innovative læringsforløb, arbejder vi altid ud fra nedenstående principper for designtænkning.

PRINCIPPER FOR DESIGNTÆNKNING

  • Kvalificér problemforståelse ved at undersøge problemet fra mange perspektiver. Problemet skal sandsynligvis redefineres flere gange i løbet af processen.
  • Kvalificér hele tiden idéer til løsninger med brugere og andre relevante aktører for at vurdere idéernes potentiale.
  • Arbejd visuelt og taktilt med viden og idéer.
  • Byg prototyper og test idéer til løsninger med relevante aktører.
  • Vær nysgerrig og inddrag ekstern feedback og nye indsigter, der kan ændre dine idéer.
Fra Innovative læringsforløb af Dorthe Junge, 2019.

1. HVEM SKAL HAVE HJÆLP – OG MED HVAD?

Første trin i et innovativt læringsforløb handler om at finde ud af, hvem der har brug for hjælp, og hvad de skal have hjælp til at løse. Det er en virkelig vigtig pointe i alt innovativ didaktik. Her defineres innovation nemlig som det at få en ny idé, der – når den er gennemført – skaber værdi for andre. Hvem har brug for hjælp til hvad? Hvad kan de savne nede på plejehjemmet? Hvad kunne de godt tænke sig at få hjælp til ovre på biblioteket eller på det lokale museum? Hvad vil de gerne have løst ude på rensningsanlægget? Hvad har de brug for ideer til i det lokale supermarked? Spørgsmålene kan være mere eller mindre lukkede afhængig af elevernes alder og deres erfaring med at arbejde innovativt og projektorienteret.

Den autentiske ramme, der altid er omkring et innovativt læringsforløb, betyder øget motivation for stort set alle børn og unge. Det giver mening, at det man laver, de udfordringer man finder løsninger på, betyder noget for nogen. At det skal bruges i virkeligheden. Derudover øger det en egenskab hos børn og unge, som ser ud til at være en ret efterspurgt og sjælden egenskab hos mange moderne mennesker, nemlig altruisme; det at gøre noget for nogen, uden at få noget igen.

2. LAV UNDERSØGELSER OG INDHENT VIDEN

Næste trin i det innovative læringsforløb er som regel det, der tager mest tid. Eleverne skal nu have en grundlæggende forståelse for det område, de skal skabe nye løsninger indenfor og for den problematik, de skal løse, og de behov der er for nye løsninger. Aktiviteterne på dette trin drejer sig derfor på den ene side om at finde og få viden i traditionel forstand ved f.eks. at læse bøger, finde oplysninger på nettet, lytte til oplæg fra eksperter (eller lærere/forældre) og lignende. Det er også værd at finde ud af, hvad man allerede har af viden selv på området.

På den anden side skal der hentes viden gennem eksperimenter og undersøgelser både hjemme på skolen og ude i den virkelighed, som vi er i gang med at blive klogere på. Der skal laves interview-undersøgelser på mange forskellige arenaer. Blandt dem, der ved noget om emnet. Blandt dem, der har en holdning til det. Blandt dem, der har behov for de nye løsninger.

Der kan også laves observationer af adfærd. Hvor smider folk skraldet nu? Er der steder i byen, hvor der ligger mindre affald? Hvor mange skraldespande står der ved butikkerne i Hovedgaden? På dette trin får eleverne både styrket deres faglige kompetencer og øget deres faktaviden, men de bliver også skarpe på at stille spørgsmål, at undersøge systematisk, at opstille hypoteser samt at observere og lave gode undersøgelsesdesign. Og endelig øger de deres samarbejdsevner – som for alvor står sin prøve, når man skal samarbejde med folk, man ikke kender.

3. FÅ EN GOD IDE

Herefter kommer det trin i det innovative læringsforløb, hvor der skal udvikles idéer. Her er der for alvor gang i de kreative processer, men ikke i form af noget særligt, som kun de såkaldte ’kreative sjæle’ kan byde ind med. Derimod som nogle teknikker og processer, som alle kan træne og lære. Der skal arbejdes med at skabe et hav af banebrydende, nye ideer, som ikke behøver at være nye i verden. Det kan sagtens være kendte ideer, som bringes i spil i en ny sammenhæng.

Divergent tænkning, uendelige mængder af idéer, præger den første del af idéudviklingen, og der hentes inspiration ved på forskelige måder at ’lege’ for at åbne for de kreative ideer. Der findes masser af kreative procesværktøjer, som det handler om at få valgt ud og bragt i spil i en stramt styret systematik – modsat hvad man egentlig kunne tænke om de kreative idéprocesser.

Et effektivt kreativitetsværktøj er en eller anden udgave af begrænsningens kunst, dvs. når vi ikke må sige/gøre/bruge dette eller hint. I sådanne processer opstår de vilde ideer oftest lettere – og de bliver tit vildere.

Efter at have fundet på en masse ideer, handler anden del af idéudviklingen om såkaldt konvergent tænkning – om at præsentere, kvalificere og til sidst udvælge den eller de ideer, der har størst potentiale i det videre arbejde. Det er sjældent den første idé eller den idé, som den mest populære elev i klassen foreslår, der har det største potentiale. Her findes også mange forskellige kreative udvælgelsesværktøjer, stadig på den mere legende bane.

Hvad får eleverne så ud af, at ’lege’ sig gennem idéudviklingen? Udover at blive klogere på og dygtigere til divergent og konvergent tænkning, ligger der en masse læring om præsentation, fremlæggelse, give og modtage feedback, argumentation samt de sociale kompetencer i at samarbejdet, dele, gå-med-på, arbejde vedholdende samt lytte og forstå andre. Hvor ellers lærer man på en konstruktiv måde at afgive sin bedste idé? Eller hvor lærer man i øvrigt at holde effektfulde elevatortaler?

4. GENNEMFØR DET I VIRKELIGHEDEN

Derefter skal der handles på idéerne, og de skal blive til noget. Det er den mere systematiske og strukturerede del af udviklingsprocessen i de innovative læringsforløb. Også her gælder det, at det langtfra altid er den første løsning, der er den bedste. Derfor skal der planlægges og gennemføres en række tests af prototyper, som kun er førsteudgaver og skitser af det endelige produkt eller den endelige løsning. Det kan være i form af modeller, pap- eller papirudgaver, rollespil, storyboards eller andre testudgaver. Her vil der være en læring for mange børn og unge i at være vedholdende i afprøvning, gentagelser og forbedring. Der skal lyttes til feedback fra testpersoner og sluttes af med en præsentation for den autentiske bruger, inden eleverne justerer og gennemfører den endelige udgave af løsningen – typisk et produkt eller en procedure.

I denne del af forløbet læres nye formidlings- og præsentationskompetencer – eller de afprøves i hvert fald endnu engang. Eleverne lærer at give og lytte til feedback, at bruge feedbacken konstruktivt og ikke mindst at blive i en proces indtil den er færdig og ender med et tilfredsstillende resultat for en virkelig modtager.

Innovative læringsforløb afsluttes, som al anden god undervisning, med grundig evaluering i form af refleksion over det man har lært og måden, man lærte det på. Med til evalueringen hører også videreformidling, mundtlig eller skriftlig, af den nye læring og de nye erkendelser. Allerbedst er det, hvis man husker evaluering og opsamlinger på nye tillærte kompetencer og ny viden undervejs i hele det innovative læringsforløb. Her bruges de evalueringsmetoder, man kender fra sin vante undervisningspraksis.

………………………

I bogen Innovative Læringsforløb kan du hente yderligere inspiration i de mange små historier om forløb for indskoling, mellemtrin og udskoling.