Fantasy er ikke bare en genre, men en måde at tænke på

Dato 20/03-2020

Forfatter Signe Tonsberg

Fantasy er så meget mere end billige plot med drager og orker. Genren gør os klogere på både verden og os selv – og måske er det i fantasybøgerne, at svaret på fremtidens udfordringer ligger. Kom med ned i fantasy’ens dyb med litteraturprofessor Marianne Børch.

Foto: Katrine Becher Damkjær

Den blev foragtet, set ned på, mobbet, indtil den foldede vingerne ud. Historien om fantasygenren minder lidt om eventyret om en lille, grim ælling, der blev til en stor, smuk svane. Det er historien om en genre, som blev buhet af, men som nu har fået oprejsning ikke bare i litteraturen, men også i film, tv-serier og computerspil.

Og det er der mange gode grunde til, fortæller Marianne Børch, der er litteraturprofessor med speciale i ældre engelsksproget litteratur og har et blødt punkt for fantasy. Ifølge hende kan fantasy noget helt særligt, som kun få andre litterære genrer kan i samme grad: Fantasy kan gøre filosofi og livets store spørgsmål og dilemmaer konkrete og vedkommende.

”Jeg kalder fantasy for ’filosofi for almindelige mennesker’, fordi de fleste fantasybøger og fantasyplot er filosofi i konkret udfoldelse. Det er ikke teoretisk på nogen måde. Du ser de eksistentielle valg udspille sig i handlinger og dilemmaer: Der kommer to af de onde. Den ene vil begå vold mod jomfruen, som hovedpersonen elsker, og den anden vil piske hans bror. Hvem skal han undsætte? Skal han vælge familien eller kærligheden? Det er den slags eksistentielle, men også lavpraktiske dilemmaer, som viser, hvem hovedpersonen er, og hvad han tror på – og som får læseren til at reflektere,” forklarer hun.

REALISMENS UNDERVURDEREDE LILLEBROR

Realistiske dannelsesromaner kredser også om eksistentielle valg og trusler – blot i vores virkelighed med alle dens forsinkede morgentog, parforholdskriser og spirende venskaber. Her er hjælperne og modstanderne kolleger, forældre eller ægtemænd, og farerne er alt fra arbejdsløshed og depression til racisme og politisk korruption.

I fantasy derimod er karaktererne hobbitter, troldmænd og magiske væsner. Og modstanderne er gustne drager, ork-krigere eller ondskabsfulde konkurrerende slægter. I fantasy handler det ikke om fornuft og socialrealisme. I fantasy kommer læseren ind i en centrifuge af eksistentielle spørgsmål: Det handler om liv og død. Om det, vi begærer, afskyr, og det, vi er klar til at dø eller leve for, forklarer Marianne Børch.

“Du bliver i dén grad konfronteret med tilværelsen, når hovedpersonen står over for en drage og ikke en udfordring i hverdagen.”

Mange realistiske romaner rummer selvfølgelig også dilemmaer og kan på samme måde skubbe til os læsere og få os til at reflektere.

”Der er dannelsesromaner, der gør det samme. Men fantasy’en sætter trumf på de eksistentielle ting på en meget tydeligere måde, end realismen kan. Du bliver i dén grad konfronteret med tilværelsen, når hovedpersonen står over for en drage og ikke en udfordring i hverdagen,” siger hun.

BEVÆGELSE OG BEVÆGET AF FANTASY

Sproget spiller også en vigtig rolle. I fantasy bliver mange af de metaforer, vi bruger om følelser og sindstilstande, nemlig virkelige. Faktisk er vores sprog allerede gennemsyret af tankerne fra fantasy. I fantasy er logikken: Hvis ’mit hjem er mit slot’, jamen, så lad os sige, at hovedpersonen bor på et slot. Og hvis helten har lyst til at flyve væk, så lad os give ham en drage at flyve på.

Og metaforerne er koblet tæt til plottet. ”En af grundmetaforerne i fantasy er fx at rejse – rejse væk, tage ud på eventyr, rejse ud i rummet. Det hænger sammen med, at hvis jeg bevæger mig, så sker der en forandring,” siger Marianne Børch.

Hun peger på sammenhængen mellem det at være bevæget og at være i bevægelse – på engelsk motion og emotion.

”Hvis jeg er i godt humør, er jeg opløftet; jeg bobler indeni. Og på samme måde beskriver vi den modsatte sindsstemning: Hvis jeg er nedtrykt, er jeg forstenet, lammet og så videre,” forklarer hun.

FANTASY FØRTE OS TIL MÅNEN

Fantasygenren oplever en kæmpe opblomstring lige nu. Forfattere som Terry Pratchett, Neil Gaiman, Philip Pullman og Harry Potter-skaberen J.K. Rowling har solgt millioner af bøger. Populære serier og film som Game of Thrones og Star Wars tiltrækker millioner til skærmene verden over, og det samme gør computerspil som World of Warcraft, League of Legends og Diablo.

For Marianne Børch er fantasy ikke bare en genre, men også en måde at tænke på. ”Fantasy er mytisk tænkning. Det er et sted, hvor vi kan bygge historier op om virkeligheder, som ikke findes. Men samtidig overvejer vi, hvordan det er at leve i de virkeligheder. Det udvider vores konceptuelle formåen og nedbryder vanetænkning,” forklarer hun.

”Fantasy er mytisk tænkning. Det er et sted, hvor vi kan bygge historier op om virkeligheder, som ikke findes. Det udvider vores konceptuelle formåen og nedbryder vanetænkning.”

Der er masser af eksempler på, at det er fuldstændig nødvendigt for os mennesker at køre vores forestillingsevne ud i ekstremer, pointerer Marianne Børch. Fx havde vi formentlig aldrig sat vores fod på månen uden den engelske forfatter H.G. Wells, som i 1901 skrev bogen The First Men in the Moon (og som i øvrigt også er forfatter til Klodernes kamp).

”Fantasyuniverserne er med til at generere nye ideer. Wells’ bog plantede en idé og fik nogen til at tænke: ’Hvad skal der til, for at vi kan lande på månen, og hvad er der brug for, for at vi kan realisere det?’. Hans idé gjorde, at nogen begyndte at eksperimentere med det,” forklarer hun og tilføjer, at klimakrisen også kun kan løses, hvis vi udfordrer vores forestillingsevne.

EN GENRE FOR DE MANGE

Imaget som en okkult og lidt fladpandet genre med værker af tvivlsom litterær kvalitet har klæbet til fantasy i mange år. Men siden 1950’erne har interessen for vores irrationelle, fantasiskabte og følelsesmotiverede sider været stigende. Og fantasy har vist sig at være en genre, der appellerer bredt på tværs af litterær interesse.

”Fantasy flytter grænserne for, hvor meget vi kan pille ved virkeligheden. Personernes radius er større, og de kan nemmere bevæge sig i og påvirke verden,” forklarer Marianne Børch.

En anden grund til genrens popularitet er, at man kan gå til bøgerne uden mange forudsætninger.

”Fantasy hylder den gode historie. Du kan læse med, uanset om du er højintellektuel eller mere simpel. Fantasy kan læses på mange niveauer,” siger hun og peger på, at historien om Indiana Jones og gralen fx er lige fantastisk, uanset om man er arkæolog eller blot vil have en god historie.

”Fantasy er en tilgængelig genre, og den rammer måske særligt dem, der ikke ellers interesserer sig for litteratur. Meget fantasy kan du læse med relativt få forudsætninger. Og måske er det også derfor, at genren af og til bliver nedgjort. I fantasy behøver historierne ikke være brillant skrevet for at være gode. Du kan have en fantastisk tankegang uden at være æstetisk,” pointerer Marianne Børch, der ofte selv er blevet mødt med et slet skjult nedvurderende: ’Nåh, læser du sådan noget’, når hun har fortalt om sin begejstring for genren.

DET SOCIALE OG HVERDAGSAGTIGE BLIVER SPRUNGET OVER

Men er der overhovedet noget, fantasygenren anno 2019 ikke kan? Det er der, siger Marianne Børch. Når det handler om sociale forhold, er fantasygenren stort set tonedøv.

”Fantasy interesserer sig ikke for konkrete sociale forhold. De bliver elegant sprunget over. Der er ikke ret mange almindelige mennesker blandt hovedpersonerne i fantasybøger, og de lærer dig heller ikke noget om at vælge uddannelse eller erhverv eller at navigere i kærligheden. Det sociale og hverdagsagtige bliver sprunget over til fordel for filosofi og det eksistentielle. En fantasybog kan åbne dine øjne og hjælpe dig med at opdage, hvem du er, og hvad dine værdier er, men du må selv gå tilbage til virkeligheden og finde ud af, hvad du så vil gøre ved det,” forklarer hun.

”Sagen med fantasy er, at det er drømmernes, opfindernes og nytænkernes genre. Det er i fantasy, man opfinder nye virkeligheder.”

Og som med alle andre genrer, er det heller ikke al fantasy, som er af høj litterær kvalitet.

”Der er en meget ujævn æstetisk standard i genren. Der er meget møg, og der er meget kedelig fantasy, hvor handlingen bare cykler derudad. Det er ikke altid sjovt at høre om, at nogen dræber en drage, hvis der ikke er nogen dybere værdier på spil.”

FANTASY KOMMER TIL AT DOMINERE

Måske ender fantasy med at blive den mest dominerende litterære form, vi har. Det mener Marianne Børch i hvert fald. For fantasy giver os noget, som vi tørster efter.

”Fantasyuniverserne lægger sig op ad den protest, der er mod det rationelle i vores postmoderne tid. Vi forsøger at udvide orienteringen, både i vores helt almindelige liv og i videnskaben. Vores tid og vores udfordringer gør simpelthen, at det er nødvendigt at tænke ud af boksen,” siger Marianne Børch og giver som eksempel, at forskerne i dag kombinerer discipliner, som vi aldrig ville have troet, at man kunne kombinere. Det kan være i forbindelse med at løse klimaudfordringerne eller i arbejdet med kvanteteori, men også når forskere som det naturligste i verden kobler dybt forskellige metoder som medieanalyse og neurovidenskab sammen for at finde ud af, hvordan vores hjerne og sind reagerer på en film.

”Sagen med fantasy er, at det er drømmernes, opfindernes og nytænkernes genre. Det er i fantasy, man opfinder nye virkeligheder. Når krisen kradser, lokummet brænder, eller tingene ikke fungerer, så har man brug for at tænke ud af boksen. Og det er det, fantasy kan.”

Marianne Børch siger om fantasygenren, at den ...

  • udvider vores konceptuelle formåen og nedbryder vanetænkning
  • kan sætte trumf på de eksistentielle ting på en meget tydeligere måde, end realismen kan
  • er filosofi for almindelige mennesker og kan hjælpe os med at navigere i verden
  • samler eventyrlystne læsere på tværs af landegrænser, kultur, køn, fag og uddannelsesniveauer
  • måske rummer svarene på fremtidens problemer
  • er på vej til at blive den mest dominerende litterære form, vi har.
BLÅ BOG

Marianne Børch

  • Professor emeritus i litteratur på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.
  • Beskæftiger sig primært med engelsksproget litteratur og har en særlig interesse for fantasylitteraturen.
  • Interessen for fantasy startede med ridderromaner, og hun siger selv, at hun blev blæst omkuld, da hun blev præsenteret for forfatterne Terry Pratchett og Neil Gaiman.
  • Har skrevet flere artikler om emnet og har bidraget til flere antologier med fokus på litteratur og idéhistorie.