Fantasiens muskler skal trænes

Dato 20/03-2020

Forfatter Mathias Clasen

– og fantastikken er et fremragende træningscenter

Den fantastiske litteratur – fantasy, horror og science fiction – udspringer af vores unikke forestillingsevne og er ikke nødvendigvis en flugt fra virkeligheden. Der kan være nok så mange trolde og tidsmaskiner, men de menneskelige karakterer opfører sig som os selv, og de moralske konflikter og dilemmaer er både typiske og genkendelige.

Foto: Martin Stampe

Magi, spøgelser og tidsrejser. Fantastikken, som er en samlebetegnelse for de litterære genrer horror, fantasy og science fiction, scorer højt, når børn og unge skal pege på deres yndlingslæsning. De elsker historier, der udspiller sig i fiktive universer, og som på helt afgørende vis adskiller sig fra den verden, vi kender.

I en landsdækkende undersøgelse af danske børns læse- og medievaner fra 2017, udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, blev næsten 9.000 børn spurgt til, hvad de bedst kan lide at læse. 40 procent pegede på fantasy/science fiction, og 31 procent på gyser-, spøgelses- og horrorbøger.

For blot få årtier siden blev fantastikken betragtet med en vis skepsis for ikke at sige foragt. Den danske fantastik-forfatter Dennis Jürgensen har beskrevet, hvordan han gik i skole under den socialrealistiske bølge i 1970’erne: ”Jeg blev tvunget til at læse bøger, som var klinisk renset for alt, hvad der bare mindede om eventyr og fantasi … Hvis man kom til at sige ’varulv’ eller ’hobbit’, kunne man godt gå ud og vaske sin mund med sæbevand.”

I dag skal vi ikke lede længe efter fortællinger om magi, spøgelser og tidsrejser. Vi kan blot tage på biblioteket eller logge på Netflix. Og faktisk er efterspørgslen på den fantastiske litteratur slet ikke ny, for vi kan spore fantastikkens rødder tusindvis af år tilbage i kulturhistorien; tænk bare på det ca. 4.000 år gamle mesopotamiske epos Digtet om Gilgamesh, som er fyldt med fantasyelementer.

Fantastikkens ophav fortaber sig i fortiden, men mit bud er, at fantastikken er opstået samtidig med vores evne til at skabe og leve os ind i imaginære verdener – altså for titusindvis af år siden.

FORESTILLINGSEVNEN

Den fantastiske litteratur udspringer af et grundlæggende menneskeligt træk: forestillingsevnen. Vores forestillingsevne har spillet en central rolle i vores evolution, fordi den tillader os at tænke afkoblet fra virkeligheden. Den lader os konstruere hypotetiske scenarier, der giver os mulighed for at gennemleve og afprøve forskellige handlingsforløb i fantasien.

Uden forestillinger om en anden og bedre verden var vores forfædre næppe udvandret fra Afrika og havde aldrig koloniseret hele kloden. Uden forestillingsevnen havde vi ikke udviklet teknologi, videnskab og kunst. Uden forestillingsevne ingen fiktion.

“Forestillingsevnen er motoren i en ‘hvad nu hvis’-tænkning, som samtidig er udgangspunktet for fantastikken.”

I fantasien rejser vi i tid og rum; vi genkalder os fortiden, opstiller hypoteser om fremtiden og forestiller os alternative nutider. Forestillingsevnen er motoren i en ”hvad nu hvis”-tænkning, som samtidig er udgangspunktet for fantastikken. Hvad nu hvis der fandtes zombier eller parallelverdener? Eller drager?

FANTASTIK OG REALISME

På trods af fantastikkens karakteristiske afvigelser fra den virkelige verden er den typisk både psykologisk og sociologisk realistisk. Der kan være nok så mange trolde, tidsmaskiner og tryllerier, men de menneskelige (og menneskelignende) karakterer opfører sig typisk, som vi selv gør i den virkelige verden, og de moralske konflikter og dilemmaer er typisk genkendelige, blot malet op på et større (og mere dramatisk) lærred.

Tag historierne om Harry Potter. J.K. Rowlings fortællinger er spækket med fantasy, men hovedpersonernes psykologiske processer, deres følelsesliv og deres interaktioner med hinanden er skildret med nuanceret realisme og indføling – og dette ikke på trods af de fantastiske elementer, men netop i kraft af dem.

Foto: Martin Stampe

De onde monstre tillader hovedpersonerne at se deres frygt i øjnene og skærper deres moralske overbevisninger. Med de magiske elementer (som eksempelvis ”drømmespejlet”, der viser ens dybeste og måske mest destruktive ønsker) får Rowling mulighed for at dramatisere reelle temaer. Og hun gør dem nærværende og relevante, også for helt unge læsere. Potter-serien handler om at finde sin identitet, om at navigere i komplekse sociale rum og om at kalibrere sit moralske kompas. De temaer er ikke ’fantastiske’, men de bliver særligt nærværende i den fantastiske ramme.

“Gennem fantastikkens fremmedgjorte verdener får vi nye perspektiver på det, vi kender. Og derfor kan den lære os noget om os selv og den verden, vi lever i.”

Det dramatiske potentiale, som vi ser i fortællinger om monstre og mørk magi, er med til at sikre genrens popularitet. Men det er ikke det dramatiske alene. For kernen er de store temaer, som netop de fantastiske fortællinger ikke er bange for at tage op.

Og så hjælper det nok også, at det ofte er børnene, der i disse fortællinger skal redde verden.

FANTASTIKKENS POTENTIALE

Den fantastiske litteratur ændrer karakter over tid, men vil formentlig aldrig forsvinde, fordi den er så grundlæggende og naturligt et produkt af den menneskelige forestillingsevne. Og fordi den tilfredsstiller vores behov for at forundres, forbløffes og forskrækkes. Den gode fantastik har, som al anden god litteratur, et dannende potentiale. Gennem fantastikkens fremmedgjorte verdener får vi nye perspektiver på det, vi kender. Og derfor kan den lære os noget om os selv og den verden, vi lever i. Og sidst men ikke mindst kan den fantastiske litteratur bidrage til at træne vores forestillingsevne.

Fantasiens muskler skal trænes – og fantastikken er et fremragende træningscenter.

Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner?

Mathias Clasen er ekspert i vampyrer, afhuggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at læse mere om, hvorfor vi er så fascinerede af bøger om uhyggelige væsner, kan du læse Mathias Clasens bog Monstre, som er en del af serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag.

Mathias Clasen er ph.d. og lektor i litteratur og medier ved Aarhus Universitet.

Fantastikkens hovedgenrer

Selvom der ikke er vandtætte skodder mellem fantastikkens tre genrer, fantasy, horror og science fiction, har hver genre sin egen historie, egne konventioner og egen psykologiske tiltrækningskraft.

FANTASYGENREN
Fantasygenren opstod for længe siden, og fantasytræk finder vi også uden for fiktionslitteraturen, eksempelvis i religiøse og mytologiske fortællinger om magiske væsener og overnaturlige elementer.

Der findes et utal af undergenrer inden for fantasy, men helt overordnet skelner man mellem “high” og “low” fantasy. High fantasy foregår udelukkende i en imaginær, magisk “anden-verden” (eksempelvis J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre, der foregår i den opdigtede verden Midgård). Low fantasy foregår typisk i vores verden, men med fantastiske indslag (eksempelvis Harry Potter, hvor hekse og troldmænd lever parallelt med almindelige mennesker). En del fantasy kombinerer begge former og fortæller om en portal mellem vores verden og en fortryllet anden-verden (eksempelvis C. S. Lewis’ Narnia-fortællinger).

HORROR- ELLER GYSERGENREN
Horror- og gysergenren er fantasygenrens onde tvilling. Man skelner typisk mellem psykologisk og overnaturlig horror, hvor kun sidstnævnte hører til fantastikken (fordi den psykologiske horror, som typisk skildrer morderiske psykopater, ikke afviger væsentligt fra den kendte verden).

Horrorgenren tilfredsstiller et medfødt behov for at lege med skræk og rædsel og for at afsøge de dystre afkroge af ens eget følelsesmæssige landskab. Genren kan også anspore læseren til at finjustere sit moralske kompas gennem skildringer af det godes kamp mod det onde, som når de selvopofrende helte i Bram Strokers vampyrklassiker Dracula tager kampen op mod den selviske, destruktive vampyr, der lægger navn til bogen.

SCIENCE FICTION-GENREN
Science fiction-genren tager udgangspunkt i et videnskabeligt verdensbillede og fremskriver typisk tendenser i samtiden, selvom den også kan skildre alternative verdener. I modsætning til fantasy og overnaturlig horror indebærer science fiction ikke et brud på naturlovene. Science fiction er den yngste af de tre fantastiske genrer og finder først sin form i 1800-tallet, i takt med at det videnskabelige verdensbillede får fodfæste, og den teknologiske revolution tager fart.

I science fiction-fortællinger får vi mulighed for at forholde os til en fremtid, som virker diffus og måske skræmmende. Undergenren er unikt udstyret til at afsøge de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af de videnskabelige og teknologiske udviklinger. Og netop derfor er den i konstant forandring.