Etik – god undervisning

Dato 11/01-2011

Forfatter Christina Lüthi

Denne artikel handler om, hvordan du som underviser kan blive endnu bedre til at reflektere over din undervisningspraksis.

BEGREBSDEFINITION

Etik (også kaldet moralfilosofi) relaterer sig ofte til, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i en given situation. Etik kommer bl.a. til udtryk som professionsetik, fx i lærerens eller pædagogens etiske principper i undervisningen.

ETISKE OVERVEJELSER I UNDERVISNINGEN

Ethvert forhold mellem mennesker kræver etiske overvejelser (Christensen, 2005). Det etiske projekt i undervisningen handler ofte om at forholde sig refleksivt til etiske dilemmaer, som din undervisning kan afstedkomme. Med andre ord rejser din undervisningspraksis uvilkårligt en række etiske spørgsmål, du må forholde sig til.

Som underviser kan du eksempelvis overveje: Hvilke risici udsætter jeg mine elever for i en given undervisningspraksis? Hvilke konsekvenser kan min klasseledelsesstil få for eleverne? Hvordan møder jeg mine elever? Hvilken frihed har mine elever til at fravælge aktiviteter, der virker meningsløse for dem og tapper dem for energi? Hvordan vil mine elevers udsagn fx til en elevplanssamtale blive behandlet – med hvilke mulige konsekvenser?

ETISKE BESKRIVELSER PÅ SKOLEN

Denne form for etiske overvejelser bruges ofte i dét, man kan kalde etiske beskrivelser (“descriptions”) og kan tjene til en afdækning af din og dine kollegers idealer, værdier og praksisnormer på netop din skole. En anden form for etiske overvejelser kan kaldes etiske foreskrivelser (“prescriptions”).

Sidstnævnte bliver også kaldt den normative etik, som udover at foreskrive, hvad man fx bør eller skal gøre (ny moral), også kan bruges til at begrunde en allerede gældende moral.

Begge former kan være betydningsfulde for en positiv udvikling på mikroplan på jeres skole og makroplan på samfundsniveau.

EKSEMPEL – GOOD WORK

I forskningsprojektet GoodWork®Project har intelligensprofessoren Howard Gardner og hans kolleger haft fokus på en række etiske dilemmaer, som led i forskningen om ansvarlighed og “good work”.

De har blandt andet stillet studerende en række spørgsmål, der på sin vis stiller ret mod ret. Nogle af dem er gengivet her – i omskrevet form, så de relaterer sig til undervisningspraksis. Prøv at overveje, hvordan du vil besvare dem:

  1. Skal en underviser i høj grad forsøge at hjælpe elever, der er socialt udsatte i fællesskabet i forsøget på at skabe retfærdighed og bedre magtbalance – eller skal underviseren forholde sig mere neutralt mellem de magtfulde elever og de mere magtesløse?
  2. Bør en lærer give sine studerende karakterer, der afspejler deres arbejde og faglige niveau, eller skal læreren give en højere karakter (som nogle af dine kolleger måske gør) for at skabe bedre fremtidsmuligheder for dine elever i uddannelsessystemet?

Spørgsmålstyper som disse kan du med fordel bruge til at reflektere over, hvordan du udøver social ansvarlighed som fagperson og skaber gode forudsætninger for trivsel for dine elever.

REFERENCER

  • Christensen, G. (2005): Etiske konstruktioner i det kvalitative forskningsdesign. I: Jensen, T. B. & Christensen, G. (red.): Pædagogiske og psykologiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Frederiksberg.: Roskilde Universitetsforlag.
  • Fischman, W. & Gardner, H. (2008): Implementing GoodWork Programs: Helping Students to Become Ethical Workers. Lokaliseret juni 2009 på World Wide Web: http://www.goodworkproject.org/publications/papers.htm
  • Gardner, H. (ed)(2007): Responsibility at Work. How leading professionals act (or don-t act) responsible. San Fransisco: Jossey-Bass.