Ekskursion

Dato 11/01-2011

Forfattere Hans Henrik Knoop og Niels Bonderup Dohn

I nogle sammenhænge beskrives ekskursioner ofte som “sodavandsbesøg”, men en veltilrettelagt ekskursion kan virke befordrende for læring.

BEGREBSDEFINITION

En ekskursion er en studietur, som har til hensigt at præsentere deltagerne for et bestemt sted – f.eks. et museum, en virksomhed, et naturområde osv. Målet er at give de lærende konkrete oplevelser og evt. give dem muligheder for at foretage undersøgelser i en tematisk mere rigtig kontekst, end den undervisningen normalt foregår i. Ekskursionen kan betragtes som en institutionaliseret læringsaktivitet i et uformelt læringsmiljø. En ekskursion kan variere fra et kort besøg på en enkelt lokalitet til en studietur over mange dage fordelt på forskellige lokaliteter.

Der er grundlæggende to forskellige måder at bruge ekskursionen på:

  1. enten som introduktion til et nyt undervisningsemne
  2. eller som afslutning på et undervisningsforløb, hvor den lærte teori skal opleves i praksis.

Hvis ekskursionen bruges til at introducere et emne, får de lærende en forståelse for emnets baggrund og betydning i det virkelige liv – en indsigt, der kan refereres til i den efterfølgende undervisning. På den anden side kan et emne fordre en vis teoretisk indsigt, som nødvendiggør forudgående undervisning inden ekskursionen.

FORDELE VED EKSKURSIONER

  • De åbner i sagens natur generelt for oplevelser, som ligger langt ude over, hvad man normalt kan opleve i skolen.
  • Alle sanser kan stimuleres, når man er på ekskursion, hvilket generelt befordrer læringen.
  • De rummer gode muligheder for at differentiere indhold og sværhedsgrader.
  • De kan være et kærkomment brud med rutinerne.
  • De fungerer ofte som en særlig fælles, faglig såvel som social, referenceramme efterfølgende.
  • De kan give mange førstehåndsindtryk af, hvorledes fx teoretisk stof har praktisk relevans i det virkelige liv.

KENDETEGN VED GODE EKSKURSIONER

  1. En ekskursion bør være relateret til undervisningen
  2. En ekskursion bør være forberedt
  3. Eleverne og lærerne bør være aktivt deltagende
  4. Ekskursionen bør evalueres.

NATURFAGSDIDAKTIK OG UFORMELLE LÆRINGSMILJØER

Zoologiske haver, naturhistoriske museer, science centre osv. får ofte betegnelsen “uformelle lærings-miljøer”. Sådanne attraktioner har som oftest en målsætning om at fremme de besøgendes interesse for og kendskab til forskellige aspekter af naturvidenskaben. De er etableret med henblik på at formidle – ikke på at uddanne (derfor udtrykket “uformel”).

Hvilke mål kan man sætte sig i forbindelse med et klassebesøg i f.eks. en zoologisk have?

En simpel opdeling kan være:

  1.  socialt orienterede mål
  2. Undervisningsmæssige mål.

Til de socialt orienterede mål hører således ønsket om ”at give eleverne en anderledes oplevelse end den daglige” eller markere undervisningens snarlige afslutning ”ved at gøre noget sammen”. Helene Sørensen har karakteriseret besøg, hvis formål først og fremmest er af social karakter som fx ”sodavandsbesøg”. Denne besøgstype er karakteriseret ved ikke at være forberedt; ved at eleverne frit disponerer over deres tid, og at besøget ikke evalueres. Langt de fleste skolebesøg på Experimentariet er af typen ”sodavandsbesøg” (Sørensen & Kofoed, 2004).

Til de undervisningsmæssige mål hører ønsket om, at aktiviteterne i det uformelle læringsmiljø skaber nysgerrighed, interesse og entusiasme og dermed motivation for at tilegne sig viden og kundskaber. Denne besøgstype er kendetegnet ved, at besøget indgår i en klar, faglig sammenhæng med klasseundervisningen, at eleverne har forberedt sig, og at besøget evalueres bl.a. i forhold til undervisningens faglige mål.

Det er vigtigt at påpege, at det ene mål ikke er mere rigtigt eller forkert end det andet. I praksis har lærere ofte intentionen om både at give elever en god, fælles oplevelse, og om at de lærer noget.

DET FAGLIGT GODE BESØG

En succesfuld ekskursion er kendetegnet ved de fire ovenstående grundlæggende punkter. De følgende punkter, der bl.a. stammer fra Griffin (1998) og Sørensen & Kofoed (2004), kan tjene som inspiration:

  1. Eleverne skal være inddraget i fastsættelsen af klare formål og læringsmål med besøget.
  2. Eleverne har fået informationer om, hvad de kan forvente sig – dette kan f.eks. ske ved at besøge stedets hjemmeside.
  3. Eleverne inddrages i planlægningen af organisationsmæssige detaljer såsom tider, gruppeinddeling m.v.
  4. Eleverne formulerer selv relevante spørgsmål eller undersøgelser, de vil arbejde med under besøget. Dette giver medejerskab til aktiviteterne, hvilket styrker motivationen.
  5. Eleverne kan forinden undersøge emnet nærmere igennem internettet, film eller lave små eksperimenter og andre hands-on aktiviteter relateret til emnet.
  6. Det er vigtigt, at læreren indtager en aktiv og faciliterende rolle under besøget. Hvis der under besøget optræder en ekstern ressourceperson (f.eks. en naturvejleder), er det vigtigt, at læreren forinden har afstemt sin rolle med denne og ikke blot forholder sig passiv eller opdragende (”nu skal I altså høre efter, hvad han fortæller”).
  7. Ved besøg på et sjovt sted som f.eks. Experimentarium eller Danfoss Universe bør eleverne have lov til at “lege af”, inden de går i gang med deres undersøgelser. Al erfaring viser, at elever ikke er særlig lydhøre og opmærksomme, hvis der sker en masse spændende omkring dem.
  8. Det er vigtigt, at eleverne arbejder i små grupper, og at de selv styrer aktiviteterne – f.eks. selv at vælge metode til data- og informationsindsamling.
  9. Tilbage på skolen er det væsentligt, at erfaringer og resultater bearbejdes og præsenteres og evt. åbner mulighed for at undersøge nye indfaldsvinkler og sætte disse ind i en større sammenhæng. Forløbet behøver ikke afsluttes med en skriftlig rapport, men kan i stedet afsluttes ved, at eleverne eksempelvis holder foredrag for hinanden, laver udstillinger, video eller hjemmeside.

REFERENCER

  • Busch, H. (1999). Teknik- og naturvidenskabscentrenes rolle i naturfaglig undervisning. København: Danmarks Lærerhøjskole.
  • Dierking, L.D., Falk, J.H., Rennie, L., Anderson, D. & Ellenbogen, K. (2003). Policy statement of the “Informal Science Education” ad hoc committee. Journal of Research in Science Teaching 40(2), 108-111.
  • Falk; J.H. & Dierking, L.D. (2000). Learning from museums: Visitor experiences and the making of meaning. Wallnut Creek, CA: AltaMira Press.
  • Griffin, J. (1998). School-museum integrated learning experiences in science: a learning journey. ph.d.-afhandling, University of Technology, Sydney.
  • Sørensen, H. & Kofoed, L. (2004): Experimentarium og skole. I Henriksen, E. & Ødegaard, M. (eds.): Naturfagenes didaktikk – en disiplin i forandring? Det 7. nordiske forskersymposium om undervisning i naturfag i skolen (s. 517-532). Norge: HøyskoleForlaget.