Det skal jo ikke kun handle om, hvor meget en kronhjort vejer

Dato 02/04-2019

Forfatter Hans Henrik Rasmussen

Det er vigtigt, at eleverne lærer at være aktive læsere, så de forstår det, de læser. Sådan lyder det fra cand. pæd. Merete Brudholm, som understreger, at det stiller store krav til undervisningen, ikke mindst i vores digitale tidsalder, hvor en stor del af elevernes læsning foregår på skærm.

nullFoto: Daniel Hjorth

Merete Brudholm har arbejdet med læseforståelse gennem en lang karriere både på læreruddannelsen og som freelance læsekonsulent. I de senere år har hun kunnet konstatere et stærkt stigende problem: Mange elever forstår ikke det, de læser.

Flere undersøgelser viser, at danske børn og unges læseforståelse er blevet ringere. Samtidig viser de, at børn og unges læselyst er faldende.

”Det kunne være, vi burde prøve at gøre noget andet,” siger Merete Brudholm og forklarer, at læseforskningen i Danmark førhen hovedsageligt fokuserede på afkodning, som selvfølgelig er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig færdighed i forbindelse med børn og unges læseudvikling. Problemet er ifølge Merete Brudholm, at mange af de tekster, der er udviklet til at øve afkodning i indskolingen, ikke altid har de vitaminer i sig, der skal til for, at eleverne bliver glade og dygtige læsere.

PASSIVE OG AKTIVE LÆSERE

Merete Brudholm uddyber om børn og unges manglende læselyst og læseforståelse, at der findes aktive og passive læsere. For de passive gælder det, at de under læsningen typisk tænker på alt muligt andet end teksten. Deres mål med læsningen er alene at blive færdig. Og de kan have svært ved at huske og gengive teksten. De lægger ikke altid mærke til overskriften, og de har ikke nogen indledende overvejelse om, hvorfor de skal læse teksten, eller hvad de skal forvente af deres læsning.

”Sådan er der mange børn og unge, der læser, og så bliver det svært at følge med i undervisningen,” siger Merete Brudholm. ”Vi kender nok alle til det, at vi læser noget og så tænker på aftensmaden imens. Den måde at læse på gør det vanskeligt bagefter at redegøre for tekstens indhold,” forklarer hun.

“Det handler om at få en god oplevelse og om at kunne huske og gengive teksten bagefter.”

I modsætning til den passive læser, stiller den aktive læser sine egne spørgsmål til teksten, både før, under og efter læsningen, og det er vigtigt, forklarer Merete Brudholm. Der er stor forskel på at forholde sig til spørgsmål, som andre har udtænkt og at stille sine egne – det er netop elevens egne spørgsmål, som gør eleven til en aktiv læser. At eleven reflekterer over sin læseforståelse og spørger sig selv.

”Den aktive læser er vågen og opmærksom, og målet er at forstå teksten og blive klogere. Det handler om at få en god oplevelse og om at kunne huske og gengive teksten bagefter,” siger hun og nævner som eksempel, hvordan hun observerede undervisningen i en amerikansk børnehaveklasse.

”I det første halve år arbejdede eleverne udelukkende med bevidsthed og forståelse, og børnene rakte hånden op og formede fingrene som et C, når det var tid til at læse og koncentrere sig. C’et stod for click som i ’click on your brain’ (slå din hjerne til). Her arbejdede de meget bevidst med det at forstå.”

nullFoto: Daniel Hjorth

Det gælder derfor ifølge Merete Brudholm om at lære de passive læsere at bruge de strategier, som de aktive læsere bruger. Hun har derfor samlet de fire vigtigste under overskriften ’De fantastiske fire’: Forudsig, Spørg, Opklar og Opsummer:

  1. Forudsig: Inden eleverne begynder at læse, skal de sammen med læreren tale om, hvad de tror, teksten handler om. Tag for eksempel udgangspunkt i billederne eller overskriften og arbejd med formen: ’Jeg tror, der vil ske det og det, fordi… ‘
  2. Spørg: Mens eleverne læser, skal de stille spørgsmål til teksten: ’Gad vide … hvem, hvad, hvornår, hvorfor?’ Nogle svar kan de finde i teksten. Andre må de tænke sig til ved at tolke på det, der står mellem linjerne.
  3. Opklar: Mens eleverne læser, skal de sammen med læreren tale om, hvad de svære ord betyder. Det kan være, de skal genlæse for bedre at forstå ords betydning.
  4. Opsummér: Når læsningen er færdig, skal eleverne forklare, hvad teksten handler om.

DE FANTASTISKE FIRE

Merete Brudholm mener, at det er meget vigtigt, at undervisningen i læseforståelse ikke kun foregår på læreruddannelsen. Det er også vigtigt, at skolerne afsætter endnu mere tid til at fokusere på at undervise eksplicit i læseforståelse i alle fag. I indskolingen er det vigtigt, at undervisningen i afkodning og læseforståelse foregår parallelt lige fra begyndelsen. Undervisningen i de fire strategier bør være en rød tråd gennem hele grundskolen og blive brugt i alle fag. Hun er dog klar over, at det er en stor opgave.

“På mange skoler satser de på, at afkodningen er på plads efter 2. klasse, men sprog-læseforståelsen bliver man aldrig færdig med.”

”Vi ved fra international forskning, at børn og unge bliver bedre til at forstå, hvis de fire strategier bliver brugt i undervisningen. Men jeg kan se ud fra de kurser, jeg holder, at det er sværere end som så. Det kræver, at det er noget, som skolen prioriterer, og at alle arbejder sammen – også faglærerne. De fire strategier bør medtænkes i alt, hvad eleverne læser. Så kan strategierne udvikles til gode vaner – en ny måde at tænke på. På mange skoler satser de på, at afkodningen er på plads efter 2. klasse, men sprog-læseforståelsen bliver man aldrig færdig med,” siger hun og forklarer, at strategierne kan bruges til både skønlitterære tekster og fagtekster:

”Alle tekster læses jo med et formål, og også i en fagtekst skal eleverne kunne få sammenhæng i teksten – kunne danne følgeslutninger. Kan eleverne ikke skabe sammenhæng i teksten, bliver det vanskeligt at danne mentale billeder. Det samme gælder, hvis ordforråd ikke er tilstrækkeligt udviklet. Så bliver teksten svær at huske og forstå. Det vil oftest ikke være tilstrækkeligt, hvis eleverne efter læsningen af en fagtekst om kronhjorten kun kan svare på, hvor meget den vejer.

DIGITAL VS. ANALOG LÆSNING

Merete Brudholm understreger, at de fire strategier kun bliver vigtigere i vores digitale tidsalder, hvor bøger og længere tekster i høj grad erstattes af korte, digitale tekster.

“Det er vigtigt, at eleverne ikke udelukkende bruger tablets og digitale undervisningsforløb.”

”At tage en bog ud af reolen, bladre i den, læse i den – det danner synapser i hjernen, som indvirker positivt på hukommelsen, herunder læseforståelsen. Derfor skal eleverne ikke kun læse på en skærm. De skal også have bøger. I en bog kan eleverne bladre frem og tilbage for at undersøge eller fastholde specifikke oplysninger og dermed holde fokus på teksten. Det styrker koncentrationen. Det er vanskeligere at holde rede på teksten på skærmen, og eleverne kan lettere blive distraheret af oplysninger, som kontinuerligt popper op,” forklarer Merete Brudholm og forklarer, at skærmlæsning – herunder brugen af digitale medier – virker motiverende for eleverne, men at forskning også viser, at det er vigtigt, at eleverne ikke udelukkende bruger tablets og digitale undervisningsforløb.

”Det er vigtigt, at der også er plads til læsning af analoge tekster,” siger Merete Brudholm og tilføjer: ”Elever, der i dag får en tekst på otte sider, synes jo den er alenlang. Og mange elever har desuden et meget begrænset ordforråd.”

Hun holder igen en lille pause og siger med et grin: ”Der er mulighed for forbedringer.”

Hvilke bøger holdt du af at læse, da du selv var barn?
”Jeg fik polio som 5-årig, og jeg lå på hospitalet i et år, hvor jeg lærte mig selv at læse. Som barn læste jeg alt på biblioteket: Susy-, Puk- og Flemming-bøger. Og fra min tidligste barndom kan jeg huske, at min dansklærer læste Hokota og Paw – indianerromaner, drengeromaner. Når jeg ser i dem i dag, kan jeg ikke fatte, at vi kunne holde dem ud – for de går så langsomt!”

Hvilke bøger ligger på dit natbord lige nu?
”Lige nu er jeg i gang med Forstå populismen af Anna Libak og Kort over Paradis af Knud Romer, og jeg har lige læst Planen af Morten Pape. Jeg læser meget og meget varieret. Og jeg holder også op med en bog, hvis jeg ikke kan lide den. Men jeg giver den altid en chance.”

BLÅ BOG

Merete Brudholm

Cand. pæd. i dansk og lektor i dansk ved University College Sjælland fra 1995-2010.

Har siden 2005 haft opgaver for Undervisningsministeriet, bl.a. medlem af regeringens udvalg til Forberedelse af en national handleplan for læsning (2005), udarbejdelse af Bekendtgørelse om uddannelsen til læsevejleder i folkeskolen (2007) samt formand for gruppen, der udarbejdede Forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen (2009).

Har siden 2010 arbejdet som freelancekonsulent for skoleudvikling med særligt fokus på læseforståelse, og som foredrags- og oplægsholder på såvel grundskoler som på videregående uddannelser.

Er forfatter til en række læremidler til grundskolen, senest serien Læselyst og læseforståelse på mellemtrinnet udgivet hos Alinea samt den lærerhenvendte Læseforståelse – hvorfor og hvordan? (2011) og senest medforfatter til Læseforståelsens fantastiske fire (2016), begge fra Akademisk.