Derfor har nyhedsforståelse aldrig været vigtigere

Dato 17/01-2020

Forfatter Sune Gudmundsson

For mange er det at læse nyheder lige så indgroet en vane som at cykle, og man kan nemt glemme, at det er en tillært evne. Med internettets og de sociale mediers fremkomst er mediebilledet blevet mere fragmenteret og mudret end nogensinde, og de traditionelle nyhedsmedier er kommet i direkte konkurrence med eksempelvis YouTube, Instagram og Netflix.

Det har aldrig været nemmere for virksomheder, meningsdannere, interesseorganisationer og helt almindelige borgere at sprede budskaber og (mis-)informationer på en mangfoldighed af platforme. Nyhedsredaktørens monopol på at sortere og viderebringe informationer er brudt – nu er det op til den enkelte borger selv at kunne skelne mellem sandt og falsk, før der bliver trykket på dele-knappen. Det stiller store krav til den enkeltes medieforståelse.

Dagens medielandskab er en jungle af informationer, og det kræver kompas, machete og stifindererfaring at kunne finde troværdig og brugbar viden. Informationsjunglen vrimler med usande nyheder iklædt faktaresistent kamuflage, og man kan som forbruger nemt forveksle den halve sandhed med den hele historie.

Dagens medielandskab er en jungle af informationer, og det kræver kompas, machete og stifindererfaring at kunne finde troværdig og brugbar viden.

OVERLOAD AF INFORMATION

Nutidens overflod af informationer kan også resultere i, at vi ikke kan se skoven for bare træer. Eller sagt på en anden måde: Når vi bombarderes med informationer i et endeløst flow af opslag på sociale medier samt nyheder fra aviser, net, radio og tv, ved vi ikke, hvilke informationer vi skal prioritere. Hvad er vigtigt for mig som borger at orientere mig i for at kunne deltage i samfundet på et oplyst grundlag? Hvordan spotter jeg partiske eller ligefrem falske nyheder? Hvad karakteriserer troværdig og væsentlig journalistik – og det modsatte? Hvad kan jeg egentlig forvente af et troværdigt journalistisk medie? Og ved de unge overhovedet, hvad et journalistisk medie er?

Evnen til at filtrere og afkode nyheder er derfor vigtigere end nogensinde at få lært fra tidlig alder. Evnen er ikke medfødt, heller ikke selvom man er såkaldt digital indfødt. Det kræver træning at kunne overleve i informationsjunglen. Af samme grund danner flere og flere nyhedsmedier bro til skoler med initiativer, der skal styrke unges news literacy – et begreb, vi på Koncentrat har valgt at oversætte til nyhedsforståelse. Også skolerne har i de seneste år haft særligt fokus på den slags nyhedsforståelse, der omhandler falske nyheder, som er blevet en del af den moderne medievirkelighed.

Det er i sidste ende mediernes egne forretninger, der er på spil. Det er nemlig os, forbrugerne, der bestemmer kvaliteten af de nyheder, vi får. Det handler dog mindre om mediernes overlevelse, og mere om, at vi i et demokratisk samfund også i fremtiden har behov for en oplyst og kritisk offentlighed. Det kræver en befolkning med en høj grad af nyhedsforståelse.

Nyhedsforståelse er evnen til kritisk at vurdere troværdigheden af nyheder, hvad enten de stammer fra print, tv, internet eller sociale medier.

Folkeskolens formål er at skabe demokratisk dannede borgere – et mål, der deles af de seriøse nyhedsmedier. En vigtig kilde til at udvikle sin dannelse gennem hele livet er derfor også at få tilegnet sig evnen til at orientere sig i og forstå nyhederne.

Nyhedsforståelse er evnen til kritisk at vurdere troværdigheden af nyheder, hvad enten de stammer fra print, tv, internet eller sociale medier.

I Danmark er mit eget medie, det læringsorienterede nyhedsmedie Koncentrat efter min mening det mest tydelige eksempel på, hvordan journalistik og didaktik kombineres for at styrke unges nyhedsforståelse og vække deres interesse for den seriøse journalistik (se eksempler nedenfor).

UNGE LÆSER NYHEDER – SÅ HVAD ER PROBLEMET?

Ifølge DR’s medierapport fra 2017 orienterer 90 procent af de unge (15-29-årige) sig dagligt i nyhederne, primært gennem netnyheder og kuraterede nyheder via de sociale medier. Men undersøgelsen pointerer også, at det at have adgang til nyheder på daglig basis, ikke nødvendigvis er det samme som at have indsigt i og forstå store samfundsmæssige spørgsmål. Hvad konsekvensen af nyhedsforbruget er, siger rapporten ikke noget om.

Men det giver andre nyhedsundersøgelser os en indikation af.

I DR’s medierapport fra 2018 konkluderes det, at “danskerne under 40 år bruger mere og mere tid på mobilen, men på trods af det øgede tidsforbrug kommer nyhedsbrugerne sjældent længere end til overskrifter og billeder”.

Og i undersøgelsen Publicistisk Barometer 2019, som er gennemført af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet og baserer sig på en rundspørge blandt 2.031 danskere, fremgår det, at 35 procent af de 18-34-årige mener, at de godt kan følge med i samfundsdebatten uden de journalistisk redigerede medier.

Den høje andel af unge, der undervurderer nyhedernes position som fundament for samfundsdebatten, giver dybe panderynker hos alle os, der ønsker en kritisk offentlighed. I takt med at medielandskabet er blevet mere kompliceret at navigere i, er der nemlig også en øget risiko for, at man lettere farer vild i informationsjunglen.

Det kan en god nyhedsforståelse forhindre.

……………………………….

Sune Gudmundsson er stifter af det digitale ungdomsmedie Koncentrat