Co-teaching – når to voksne underviser sammen

Dato 23/03-2020

Forfatter Micki Sonne Kaa Sunesen

6 strategier til co-teaching


Meget tyder på, at en tilrettelagt undervisning med to voksne i undervisningen kan være løsningen på det stigende behov, vi ser i grundskolen for at skulle varetage en bredt sammensat elevgruppe. Tilgangen med to voksne i undervisningen hedder co-teaching, og i denne artikel får du seks konkrete strategier til, hvordan det gribes an.

Co-teaching er en lovende tilgang, hvis man ønsker en inkluderende pædagogisk praksis i undervisningen. Det viser flere undersøgelser, både nationale og internationale. Det inkluderende ligger i, at to ligeværdige professionelle samarbejder om at planlægge, udføre og evaluere deres fælles undervisning. Og erfaringer viser, at man med co-teaching opnår, at flere elever deltager aktivt i klassens fællesskab. Nøgleordet er det tætte samarbejde mellem de to voksne og deres brug af særlige strategier i undervisningen.

Det inkluderende ligger i, at to ligeværdige professionelle samarbejder om at planlægge, udføre og evaluere deres fælles undervisning.

TO VOKSNE I UNDERVISNINGEN STYRKER INKLUSIONEN

Fra forskning i inklusion ved vi, at der kan være et stor gab mellem et inklusions-ideal og den praktiske virkeliggørelse af dette ideal. Det har vist sig at være en meget kompliceret opgave at skabe en skole for alle elever, uanset deres forudsætninger. Co-teaching ser ud til at have et potentiale for at minimere dette gab mellem ideal og praksis, og det er derfor et godt redskab til dem, som ønsker konkrete anvisninger til, hvordan undervisning af en bredt sammensat elevgruppe kan gribes an.

Oprindeligt er tanken, at den ene af de to voksne skal have specialpædagogisk viden og erfaring. I Danmark er det dog ofte sådan, at co-teaching udføres af en lærer og en pædagog, der ikke nødvendigvis har en specialpædagogisk viden. I Danmark gør vi ofte brug af co-teaching som et samarbejde mellem en lærer og en skolepædagog, hvilket ikke ses på samme måde andre steder i verden.

Der findes forskellige strategier at trække på, når I har beslutte jer for at ’co-teache’. Her vil jeg beskrive seks af dem med vægt på selve ’udfører-delen’, og hvor I som ’co-teachere’ har hver jeres opgaver og udfylder forskellige roller på en aftalt og systematisk måde.

HVORDAN GRIBER MAN CO-TEACHING AN?

De seks strategier er:

  1. Stationsundervisning
  2. Parallelundervisning
  3. Alternativ undervisning
  4. Fællesundervisning
  5. En underviser, en observerer
  6. En underviser, en assisterer

I det følgende beskrives de seks strategier enkeltvis.

STATIONSUNDERVISNING

Eleverne inddeles i tre grupper på tre stationer, hvor to af dem er betjent af en voksen. Grupperne skifter station efter en aftalt tidsperiode, og sådan fortsætter det, indtil alle elever har været igennem alle tre stationer, dvs. arbejdet med begge voksne og også arbejdet alene.

Man kan forme stationerne sådan, at eleverne på den ene station læser (fx højtlæsning med en makker), mens de i den anden arbejder æstetisk, fx tegner, maler eller modellerer, og i den tredje forbereder en fremlæggelse af en boganmeldelse. Man kan inddele stationerne efter emne og sværhedsgrad eller ud fra et ønske om at sammensætte enten ensartede eller forskelligartede grupper.

PARALLELUNDERVISNING

Ved parallelundervisning opdeles klassen i to grupper, og de to voksne underviser parallelt. Eleverne er altså enten hos den ene eller hos den anden, ikke hos dem begge. Denne form for undervisning giver de professionelle mulighed for at arbejde med færre elever ad gangen, men det giver også mulighed for at differentiere på mål, indhold og niveau.

Denne form for undervisning giver de professionelle mulighed for at arbejde med færre elever ad gangen, men det giver også mulighed for at differentiere på mål, indhold og niveau.

De professionelle kan vælge, om de vil arbejde med samme stof, forskelligt stof, samme form for formidling eller forskellige former for formidling. I princippet kan disse valg også træffes sammen med eleverne, sådan at eleverne involveres aktivt i didaktiske overvejelser i den udstrækning, det er meningsfuldt. Eleverne bør have mulighed for at påvirke undervisningens udformning. Elevinvolveringen er selvklart ikke kun afgrænset til parallelundervisning, men kan indtænkes i alle seks strategier.

ALTERNATIV UNDERVISNING

Alternativ undervisning praktiseres, ved at den ene voksne tager en mindre gruppe elever ud af den almene undervisning for en kortere periode, og at indsatsen har et klart, defineret formål. Det kan være elever, som har behov for ekstra læseundervisning, eller elever, som har behov for et højere tempo eller sværere og mere udfordrende opgaver. Gruppen, der arbejdes med, behøver altså ikke kun være sammensat af elever med specialpædagogiske behov. Konkret kan det foregå både i klasselokalet og andre steder på skolen – alt afhængig af, hvilken undervisning det drejer sig om.

Det kan være elever, som har behov for ekstra læseundervisning, eller elever, som har behov for et højere tempo eller sværere og mere udfordrende opgaver.

FÆLLESUNDERVISNING

Ved fællesundervisning underviser begge voksne hele klassen sammen. Man kan dele tiden op mellem sig og undervise på skift. For eksempel kan den ene starte undervisningen op, mens den anden sætter sig ved en eller flere elever, som, de ved, kan have vanskeligheder med selvstændigt at komme i gang. En anden version er, at de to professionelle deles om fx at skrive på tavlen, styre computeren eller andet praktisk. Fordelingen kan også være sådan, at den ene gennemgår teorien, hvorefter den anden demonstrerer teorien. Dette skal i så fald forberedes grundigt, da det kan være en kompleks opgave.

DEN ENE UNDERVISER, DEN ANDEN OBSERVERER

Her underviser den ene, imens den anden observerer. Når ens undervisning bliver observeret, får man mulighed for at få nye eller andres øjne på sin praksis. Formålene med denne strategi kan være forskellige, men den bruges især, hvis I ønsker struktureret data om, hvad der sker i bestemte situationer. Det er væsentligt, at observationen planlægges, og at der er klare aftaler om, hvad observatøren kigger efter.

Det observerende blik kan rettes mod den undervisende lærer. Hvordan reagerer eleverne på undervisningen, og hvad lærer vi ved at se på vores egen undervisning udefra? Det kan være den måde, som han eller hun starter lektionen op på, eller den måde, han eller hun relaterer til en elev på i hjælpesituationer. Blikket kan også rettes mod en elev eller en elevgruppe. Her kan man fx kigge efter en bestemt adfærd, brugen af bestemte strategier i forbindelse med læsning af en tekst eller gruppedynamikker i elevernes samarbejde omkring en opgave.

Observationen kan efterfølgende indgå i en feedbacksamtale med den, der blev observeret, eller i en reflekterende samtale i teamet. Observationen kan også bruges som afsæt for en dialog med en enkelt elev, en gruppe af elever eller hele klassen. Omdrejningspunktet for det samlede arbejde med observation, feedbacksamtaler og refleksion er spørgsmålet om, hvad der henholdsvis fremmer og modarbejder elevernes trivsel og faglige udvikling.

Alternativt kan undervisningen også observeres af en leder, konsulent eller psykolog. Hvis den udføres af en af disse fagpersoner, medfører det en tredje professionel voksen i undervisningen. Og på den måde kan observationen også være rettet mod de to co-teacheres fælles undervisning.

DEN ENE UNDERVISER, DEN ANDEN ASSISTERER

Her er det den ene, der forestår undervisningen, imens den anden assisterer. Det kan være at gå praktisk til hånde eller have særligt fokus på en bestemt elev eller elevgruppe, som trænger til ekstra opmærksomhed, hjælp og støtte.

Det er en god investering på den lange bane at arbejde med de sociale relationer mellem elev og voksen, herunder opbygning af en tæt og meningsfuld kontakt til eleven eller elevgruppen. Det er somme tider nødvendigt at oparbejde denne tætte relation, før det kan lade sig gøre at arbejde med elevens faglighed. Dette er især gældende for omsorgssvigtede elever eller elever, som har haft mange nederlag i skolen.

OPSAMLING

  • Co-teaching er et konkret greb, som kan bruges som led i arbejdet med udfordringer i undervisningen.
  • Co-teaching giver rum til at rette opmærksomheden mod det, som er svært at håndtere med kun én voksen i klasserummet.
  • Erfaringer viser, at co-teaching kan styrke undervisningen og løfte eleverne både fagligt og socialt.

Samlet oversigt over de seks strategier

Stationsundervisning: Eleverne inddeles på tre stationer, som de cirkulerer mellem på skift på en struktureret måde.

Parallelundervisning: Eleverne inddeles i to grupper, som arbejder med hvert sit stof.

Alternativ undervisning: En lille gruppe elever modtager undervisning i en afgrænset periode og med et klart formål.

Fælles undervisning: De to professionelle underviser alle elever sammen.

En underviser, en observerer: Alle elever undervises samlet. En underviser, en anden observerer.

En underviser, en assisterer: Alle elever undervises samlet. En professionel underviser, en anden hjælper, hvor der er behov.

Litteratur

    Bjørkvold, T. (2010): HTO, Helhetlig Tilpasset Opplæring. Freidig Forlag A/S.
  • Friend, M. & Barron, T. (2019): Co-teaching: Skab fællesskaber gennem partnerskaber mellem lærere i klasserummet. Kapitel 12, side 175-186 i Fantastiske forbindelser (red.). Kristensen, R. Dafolo.
  • Friend, M. (2018): Co-teaching: Hvor står vi – og hvor er vi på vej hen? Kapitel 1, side 11-24 i Godt i gang med co-teaching. Sammen om alle elever. Dafolo.
  • Friend, M. & Cook, L. (2000): Interactions: Collaboration Skills for School Professionals. Longman.
  • Hansen, J. Hedegaard (2016): Co-teaching: Det flerfaglige samarbejde. Kapitel 8, side 133- 148 i Inklusionsvejlederen, Alenkær, R. (red.). Dafolo.
  • Ringvad, M. (2017): Observation af undervisning og elevers læring: Håndbog for ledere og vejledere. Dafolo.
  • Sunesen, M. (2017): Mediated Learning Experience. En inkluderende praksis i dagtilbud og skole. Dafolo.