Børn hjælper børn i undervisningen

Dato 22/06-2017

Forfatter Mette-Maria Rydén

I undervisningen i dansk som andetsprog, er det meget givtigt, at alle eleverne inddrages i modtagelsen af en ny elev. Klassens elever kan inddrages på mange måder. Det kan eksempelvis være ved, at man laver små modtagergrupper på 2-3 børn, der tager sig af den nyankomne elev og viser ham eller hende på plads. Deres opgaver skal være konkrete og håndgribelige. En gruppe har måske gjort elevens plads klar, en lille gruppe viser vej til næste time. En gruppe kan også have forberedt sig, så de ved lidt om det land, som den nye elev kommer fra.

Der sker en demokratisering af klasserummet, når man inddrager de øvrige elever i velkomsten af en ny, og det er en god måde at få alle med på – også de stille og/eller usikre, dem der ellers ofte trækker sig eller ikke kommer til orde.

LÆREREN SOM VEJVISER

Når det kommer til at støtte en ny elev i at lære dansk, kan læreren blandt andet være bevidst om følgende:

  • Vær en god sproglig rollemodel. Tal tydeligt og i hele sætninger.
  • Forær eleven det rigtige svar. Det er ikke ”snyd”. Når man er en ny sprogbruger og har kort tid til at lære det nye sprog, er det vigtigt fra første færd at føle tryghed i at kunne svare rigtigt, samt at få indøvet den korrekte syntaks og den rigtige udtale. Det rigtige svar bygger bro til den personlige sikkerhed og tryghed i klasserummet, som er fundamentet for senere at turde på egen hånd. Sørg også altid for at give eleverne eksempel-sætninger, som de kan efterligne.
  • Lad eleverne øve sig i makkerpar og små teams, hvor alle er aktive på samme tid, og hvor ingen derfor udstilles.
  • Indfør en lille tænkepause og evt. noteskrivning, inden eleven skal formulere sin sætning mundtligt. Det får alle elever med. Skrivning er desuden med til at konsolidere viden om ordgrænser, ordforråd, stavning og syntaks. Tænkepause og noteskrivning kan indføres generelt som arbejdsformer i klasserummet. Det kan gøres individuelt, men man kan også med fordel inddrage sproglig forhandling med sidekammeraten, således at eleverne to og to bruger hinanden i hypotesedannelsen.
  • Vis eleverne, at det er ok at lave fejl. Fejl der dannes ud fra strategier baseret på andetsproget er gode fejl.
  • Lær eleven hjælpestrategier, som han kan benytte, når han mangler et ord. Det er fx helt ok at bruge non-verbale strategier, som kropssprog og gestik, til at vise, hvad man mener. Ligesom strategier baseret på modersmålet eller andre sprog, hvor eleven putter et enkelt ord eller to fra modersmålet ind i den danske sætning, som hjælp til at komme videre, også er helt i orden.

INTRODUKTION AF NYE AKTIVITETER

Det er ikke alene sproget, der er en udfordring for nye ikke-dansksprogede elever, det er også de måder, vi gør tingene på, som ikke lige er til at forstå. Når læreren introducerer en ny aktivitet, bør hun altid være helt konkret i forhold til, hvordan eleverne kan løse den konkrete opgave. Læreren skal på en måde gennemspille aktiviteten og tænke højt, så eleverne kan følge ræsonnementerne. På den måde kan eleverne efterligne både sprog og handlinger. Giv også gerne eleverne nogle konkrete værktøjer, hvormed de kan løse opgaverne. Fx ved at skrive de konkrete ord og vendinger, eleverne kan bruge, op på tavlen.

Når eleverne lærer at skabe god kontakt til hinanden – eksempelvis ved at hilse på hinanden i starten af en aktivitet samt at give hinanden ros og feedback – er det med til at skabe en god stemning i klassen. I kan eksempelvis have en liste med følgende ord hængende:

  • Godt
  • Flot
  • Hvor er du god!
  • Helt rigtigt!
  • Bravo!
  • Tusind tak.
  • Det var et godt svar.
  • Fantastisk, tak.

Alle elever lærer noget, når der kommer en ny elev, der ikke kan så meget dansk. Også de stærke, som blandt andet lærer at have andre roller og at inddrage perspektiver fra andre livsvilkår end deres egne.