Aktionsforskning

Dato 11/01-2011

Forfatter Tatiana Chemi

Aktionsforskning er en handlingsrettet forskningsmetode, der baserer sig på et aktivt samarbejde mellem praktikere og professionelle forskere.

BEBGREBSDEFINITION

Samarbejdet mellem forskerne og praktikerne går ud på at skabe et fælles forum for at kunne:

  • definere de problemer, der skal undersøges,
  • skabe relevant viden om disse problemer,
  • lære og udføre socialforskningsteknikker,
  • træffe beslutninger og
  • fortolke, hvad aktørerne har lært.

(Martin 2001; 201)

BESKRIVELSE

Blandt de forskellige metoder, som anvendes i samfundsforskning (Launsø – Rieper 2005), er aktionsforskning den metode, der skaber en mere konkret udveksling mellem aktørerne i feltet og akademisk verden.
En traditionel tilgang til forskning adskiller eksperterne og praktiker i en lineær proces: forskerne indhenter viden i det udforskede felt og formidler den i forskerverden.

En aktionsforskningstilgang sikrer, at praktikerne få en stor indflydelse på forsknings- og udviklingsprocessen, og kan endda få mulighed for at udvikle selvstændige undersøgelser. I aktionsforskningsregi er relationerne mellem aktører og det udforskede af mere synergisk karakter.

HOVEDFORMÅLET I AKTIONSFORSKNINGSPROJEKTER ER AT SKABE:

  • læring,
  • dybe indsigter og
  • konkrete forandringer.

BAGGRUND

Den historiske baggrund for aktionsforskning ligger i det senmoderne samfunds behov for at udforske en kompleks virkelighed i konstant forandring og for at genforene praksis og teori. En virkelighed, der ofte er accepteret på ukritisk vis, og hvor kløften mellem praksis og teori gør, at samfundsforskning producerer viden, som ikke kan anvendes i praksis.
The gap between theory and practice is often accepted as the natural state of affairs. [But] there is nothing natural about this gap. Rather, the problem stems from features of mainstream, or ‘positivist’, social science which render the knowledge it produces of limited use to practitioners. […] The rules that produce valid positivist explanations of social problems cannot produce the knowledge needed to do something about them.” (Friedman 2001; 160).

Hvad er vigtigst her er at sikre, at der opstår en positiv forandring og læring.

AKTIONSFORSKNING I SKOLERNE

Skoler og institutioner er miljøer, hvor den slags forskning har været anvendt med særlig succes.

Aktionsforskning har rødder i 40’erne og 50’erne, hvor Stephen Corey, chefen for the Horace Mann-Lincoln Institute for School Experimentation ved Columbia University, besluttede sig for at gøre noget ved kløften mellem teori og praksis i klasseværelsets forskning. Til dette formål begyndte han at anvende Kurt Lewins værker og hans socialpsykologiske tilgang. Corey ”believed that teachers would make better decisions in the classroom if they conducted research to determine the basis for their decisions.” (Zeichner 2001; 274).

Derefter spredte aktionsforskning sig til Storbritannien og Australien, således at vi i dag kan tale om en særlig, angelsaksisk skolekultur som betragter undervisere som selvstændige forskere.

Denne “teaching as scholarship”-tilgang er baseret på en positiv og synergisk forskningsdesign med følgende elementer: planlægning, aktioner, observationer, og refleksioner i pædagogikken.

MEST UNDERSØGTE EMNER I SKOLER

Forskningsspørgsmålene, der er relevante i aktionsforskning i skoler, formuleres stort set indenfor de følgende kategorier:

  • forbedring af praksis: ”Hvordan kan jeg stimulere mine elever til at være mere kreative?
  • bedre forståelse af et særligt aspekt af praksis: ”Kan min undervisning engagere mine elever optimalt? Hvordan påvirker jeg mine elever?
  • bedre forståelse af ens individuel praksis generelt: ”Hvad sker der i klassen, når jeg anvender læringsstile?
  • bedre retfærdighed: ”Hvordan kan jeg hjælpe de tosprogede elever, således at de føler sig selvværdige og på lige fod som de andre?
  • indflydelse på den sociale dimension af praksis: ”Hvordan kan jeg overbevise beslutningstagerne til at omfordele midler, således at opgaverne i undervisning er i overensstemmelse med ressourcerne i skoler?

CASES

For at give et konkret eksempel på anvendelse af aktionsforskning i pædagogikken, kan man nævne to fiktive, men meget realistiske cases: en top-down og en bottom-up.

TOP-DOWN

Lad os forestille os, at en mellemstor dansk kommune indser, at der er et stort behov for at forbedre skolemiljøet. Til dette formål etablerer beslutningstagere et ambitiøst projekt, som involverer alle aktører i uddannelsesregi indenfor kommunen alle politikere, skoleledere, lærere, pædagoger og elever. Disse aktører inddrages aktivt, sammen med en gruppe professionelle forskere, i et aktionsforskningsdesign.

Aktørerne, der står stærk med en klar politisk opbakning, sætter gang i en række dialogiske og deltagelsesbaserede processer: store grupper processer (large-group processes, se Martin 2001), dialogkonferencer (dialogue conferences, se Pålshaugen 2001) og en række udviklingsprojekter mhp. at afprøve forskellige måder at lære og undervise på. Flere netværk og studiegrupper nedsættes for at drøfte fælles oplevelser og for at fortolke individuelle observationer og erfaringer.

Forskerne faciliterer processen og sørger for at koordinere det store billede, der tegner sig. Resultaterne formidles på flere niveauer i fællesskab: forskere og praktikere publicerer videnskabelige artikler i samarbejde.

BOTTOM-UP

Dette er en mere sædvanlig case i aktionsforskning, som typisk indebærer, at det er praktikerne selv, som tager initiativet til processen.

En gruppe lærere oplever, at pigerne i en klasse er uengagerede og umotiverede. Der tegner sig mere og mere en dårlig synergi, hvor pigerne fjerner sig fra den daglige klasseundervisning. Lærerne indser et behov for at lære fænomenet bedre at kende. De har talt med deres leder, men der er ikke penge til at tage på kursus. Lærerne opretter selv en lille forskningsenhed, i form for en studiegruppe, hvor de begynder at notere deres observationer i en logbog, og samtidigt læser mere om aktionsforskning.

Via en netbaseret udforskning kommer lærerne i kontakt med et internationalt netværk, som fokuserer på deres udvalgte problematik. Lærerne udfolder deres forskning selvstændigt, uden hjælp af professionelle akademikere og publicerer flere faglige artikler om deres resultater.

REFERENCER

  • Avison, David – Lau, Francis – Myers, Michael – Nielsen, Peter Axel. (1999). Action Research: to Make Academic Research Relevant, Researchers Should Try Out Their Theories With Practitioners in Real Situations and Real Organizations. Communications of the ACM. (42/1). 94-97 (January 1999).
  • Cahnmann-Taylor, Melisa – Siegesmund, Richard (eds.). (2008). Art-Based Research in Education: Foundation for Practice. New York and London: Routledge.
  • Denzin, Norman – Lincoln, Yvonna S. (eds.). (2005). The Sage Handbook of Qualitative Research. Thousand Oaks: SAGE. 959-978.
  • Friedman, Victor J. (2001). Action Science: Creating Communities of Inquiry in Communities of Practice. Reasons, Peter – Bradbury, Hilary (eds.). Handbook of Action Research: Participative Inquiry and Practice. London: SAGE Publications. 159-170.
  • Launsø, Laila – Rieper, Olaf. (2005). Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
  • Martin, Ann L. (2001). Large-group Processes as Action Research.
  • Reasons, Peter – Bradbury, Hilary (eds.). Handbook of Action Research: Participative Inquiry and Practice. London: SAGE Publications. 200-208.
  • Nissen, Poul. (2007). Formidling af effektundersøgelser: en vejledning. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Pålshaugen, Øyvind. (2001). The Use of Words: Improving Enterprises by Improving their Conversations. Reasons, Peter – Bradbury, Hilary (eds.). Handbook of Action Research: Participative Inquiry and Practice. London: SAGE Publications. 209-218.
  • Reasons, Peter – Bradbury, Hilary (eds.). (2001). Handbook of Action
  • Research: Participative Inquiry and Practice. London: SAGE Publications.
  • Taylor, Steven. (2004). “Presentational Form in First Person Research Action Research”. Qualitative Inquiry. Thousand Oaks: SAGE. 2(1). 71-88.
  • Zeichner, Ken. (2001). Educational Action Research. Reasons, Peter – Bradbury, Hilary (eds.). Handbook of Action Research: Participative Inquiry and Practice. London: SAGE Publications. 273-283.