Viden om tænkning og følelser i sociale sammenhænge

Dato 11/01-2011

Forfatter Hans Henrik Knoop

Her er en oversigt over nogle af de vigtigste indsigter vedrørende hvordan mennesker tænker og føler om hinanden. Oversigten er bearbejdet efter Atkinson et al. (2000).

HVAD ER SOCIALPSYKOLOGI?

Socialpsykologi er studiet af, hvorledes mennesker opfatter, tænker og føler i forhold til deres sociale verden, og hvordan de vekselvirker og påvirker hinanden. Menneskelig adfærd kan baseres på den præmis, at den er en funktion af både personen og situationen, og at man derfor lægger vægt på at undersøge såvel ”situationens indflydelse” og personens fortolkning af situationen.

For at forstå os selv og andre konstruerer vi intuitivt teorier om menneskelig adfærd på samme måde som videnskabsmænd: Indsamle data, finde ko-varians og slutte til årsagssammenhænge/kausalitet. De teorier, vi udvikler, vil så igen påvirke vor måde at opfatte situationer på. F.eks.: Jo mere livagtigt information præsenteres, des bedre huskes det, og des mere påvirker det vor (sociale) dømmekraft.

Skemaer (miniteorier/prototyper/radikaler) til ”mental-økonomisk” (skematisk) informationsprocessuering på primitivt niveau gør det muligt for os at nøjes med at uddrage de mest essentielle træk ved en given situation.

Fordi skemaer er ret primitive, fordrejer de ofte vor opfattelse af social information. For eksempel er førstegangseffekten vigtig. Den betyder, at det første indtryk varer længst, og at det ofte er svært at ændre vurdering.

Vi er ikke særlig præcise i at opdage sammenhænge/ko-varians/korrelation i hverdagen. Hvis vore skemaer peger på en sammenhæng, er der tendens til, at vi overvurderer denne. Hvis vore skemaer ikke peger på en sammenhæng, er der forøget chance for, at vi overser en sådan. Vi ser, hvad vi ved, og vi ser ikke, at vi ikke ser.

STEREOTYPER

Stereotyper kan forstås som teorier, eller skemaer af ko-varians, som også er meget modstandsdygtige over for forandringer. De får os til at overse information, der ville undergrave dem, og prioritere information, der bekræfter dem. De kan endog medvirke til at genere den stereotype adfærd hos andre, hvorved de bliver selvopfyldende.

ATTRIBUTION

Attribution er den proces, hvorigennem vi forsøger at fortolke og forklare andres adfærd – dvs. forsøger at bestemme årsagerne til deres handlinger. Det er vigtigt at skelne mellem dispositionelle årsager (personens personlighed eller holdninger) og situationelle årsager (sociale kræfter eller ydre omstændigheder). Der er tendens til, at vi lægger for meget vægt på dispositionelle faktorer og for lidt vægt på situationelle faktorer. Denne bias er blevet kaldt den fundamentale attributionsfejl.

Selv-perceptions-teorien peger på, at vi vurderer os selv gennem de selvsamme slutningsprocesser – og fejl – som vi anvender ved vurderingen af andre. F.eks. begår vi ofte den fundamentale attributionsfejl, når vi fortolker vor egen adfærd.

HOLDNINGER

Holdninger er smag og behag – positive og negative evalueringer og reaktioner over for objekter, mennesker, begivenheder eller idéer. Holdninger indeholder en kognitiv, en affektiv og en adfærdsmæssig komponent. Et vigtigt tema til diskussion er graden af konsistens i en persons holdninger. Selvom man finder en del holdningsmæssig konsistens i laboratorier, er socialpsykologer delte i vurderingen af konsistensen i borgeres vurdering af politiske og sociale temaer. Det ser ofte ud til, at folk lever med forskellige moralsæt, der tages i anvendelse på forskellige tidspunkter – vi er måske multimoralske mennesker i en multikulturel verden.

HOLDNINGER HAR MANGE FUNKTIONER:

  • instrumentelle som skyldes praktiske forhold,
  • vidensmæssige som hjælper os med at finde mening i verden,
  • værdi-ekspressive som hjælper os til at udtrykke vore værdier og selvopfattelser,
  • ego-forsvarsmæssige som beskytter os mod angst eller trusler over for vor selvvurdering og
  • socialt tilpasningsmæssige som hjælper os til at føle os som del af et socialt fællesskab.

Syndebuks-teorien i forhold til fordomme påpeger, at negative holdninger over for minoriteter sommetider tjener som ego-forsvar, og derved leder personer til at undertrykke deres egne uønskede egenskaber og projicere disse over på minoritetsgrupper. Den autoritære personlighed er et klassisk studie heraf.

Holdninger forudsiger adfærd bedst, når de er stærke og konsistente, baseret på personlig oplevelse, og er specifikt relateret til den adfærd som forudsiges. Kognitiv dissonansteori peger på, at når en persons adfærd er inkonsistent med hendes holdninger, vil ubehaget herved lede personen til at ændre holdninger. Selv-perceptionsteorien og impression-management-teorien tilbyder andre forklaringer på det samme fænomen. Alle tre teorier er muligvis sande under forskellige omstændigheder.

TILTRÆKNING

Mange faktorer afgør, om vi tiltrækkes af en anden. De vigtigste er fysisk attraktivitet, nærhed, fortrolighed og lighed. Det gamle ordsprog om, at ”modsætninger tiltrækker hinanden” bekræftes ikke af forskningen.

Forbindelsen mellem kærlighed og ægteskab er af nyere dato og langt fra universel, selvom den nok er tiltagende i vort samfund gennem de seneste 25 år. Man skelner sommetider mellem lidenskabelig og kammeratlig kærlighed. Den lidenskabelige er kendetegnet ved intense og ofte konfliktfyldte følelser, mens den kammeratlige er kendetegnet ved tillid, omsorg, tolerance over for partnerens svagheder og en følelsesmæssig tone af varme og hengivenhed. Selvom lidenskabelig kærlighed aftager med tiden i langvarige relationer, stiger potentialet for stærke følelser faktisk. Men fordi kammeratlige partnere bliver så overensstemmende i deres daglige rutiner, er den faktiske frekvens af stærke følelser relativt lav.

Sociobiologisk teori peger på, at menneskers parforhold er opstået gennem evolutionen, fordi denne sociale konstruktion har været en overlevelsesmæssig fordel for både parret og dermed for børnene. En mere kontroversiel hypotese er, at mænd og kvinder har udviklet forskellige parringsstrategier gennem evolutionen, hvor mænd eksempelvis har større tendens til promiskuitet og søger yngre fødedygtige kvinder, medens yngre kvinder søger ældre ressourcestærke mænd, der kan forsørge børnene.

REFERENCER

Atkinson, R. L. et al. (2000). Introduction to Psychology – 13th edition. New York: Harcourt Brace.