Jens Jørgen Hansen

Vi skal ikke tro, at digitaliseringen i sig selv er lig med kvalitet

Dato 28/08-2018

Forfatter Stine Honoré

Vi har talt med skoleforsker Jens Jørgen Hansen om skolens nye digitale redskab, læringsplatformene. Hvad er det, de kan? Og sikrer de alene kvalitet i undervisningen? Interviewet er et led i webdokumentaren DEN DIGITALE SKOLE.

HVAD ER ET LMS?

– LMS står for Learning Management System, og for at forklare, hvad et LMS er, kan man sige, at det er en slags paraply over forskellige funktioner. For at beskrive de funktioner, kan man bruge nogle metaforer. For det første kan man sige, at et LMS er et forum for kommunikation, altså et sted, hvor man kan kommunikere med hinanden. Lærere kan kommunikere med elever, lærere kan kommunikere med forældre og lærere kan kommunikere med andre lærere. For det andet kan man sige, at et LMS er et værktøj til at planlægge undervisningen, og det er et værktøj, som lærerne kan bruge, når de skal videndele forløb med hinanden. For det tredje er et LMS en portal, som både giver adgang til forlagenes læremidler, til fagenes mål og til andre læreres undervisningsforløb, som man kan lade sig inspirere af og bruge. For det fjerde er et LMS et læringsrum – et digitalt klasseværelse. Traditionelt har undervisningen foregået i et fysisk klasserum, hvor alle elever og lærerne var til stede på samme tid og sted, men med et LMS-system er der mulighed for at lave nogle andre og mere fleksible læringsrum. I dag foregår elevernes skolehverdag både i et fysisk miljø, et digitalt miljø og i en sammensmeltning af de to.

KAN DU GIVE ET EKSEMPEL PÅ DET DIGITALE KLASSERUM?

– Det kan være et forløb i musik, hvor eleverne skal lære noget om rytme. Lærerne kan filme egne videoer, som handler om, hvordan man arbejder med rytme, eller de kan uploade nogle YouTube-videoer som handler om rytme. Eleverne kan se dem derhjemme, øve sig i at arbejde med rytme og de kan filme deres egne øvelser og uploade dem igen på læringsplatformen, som også fungerer som en slags evalueringsplatform. På den måde bliver en læringsplatform også et fleksibelt læringsrum ved siden af klasseværelset.

Nogle elever har nogle særlige udfordringer, fordi der netop er forskellige rum

ER DER ELEVER, SOM HAR SVÆRT VED AT HÅNDTERE DE FORSKELLIGE RUM, DU TALER OM?

– Nogle elever har nogle særlige udfordringer, fordi der netop er forskellige rum: et undervisningsrum, hvor der foregår kommunikation mellem læreren og eleverne, et slags biblioteksrum, hvor der er adgang til materialer og ressourcer, som eleverne skal orientere sig i, et samarbejds- og projektrum, hvor elever kan arbejde sammen med andre elever om et projekt, et evalueringsrum hvor eleven lægger sine produkter op og så et øvelsesrum. Det er hele fem rum, som eleverne skal orientere sig i. Det kan mange elever sagtens håndtere, men der er også en gruppe elever, for hvem det er en udfordring og komplekst at arbejde på den måde.

HVORDAN STØTTER ET LMS LÆREREN I FORBEREDELSEN OG I AFVIKLINGEN AF UNDERVISNINGEN?

– Grundlæggende kan man sige, at en læringsplatform er en rammefaktor. En rammefaktor har den funktion, at den kan hæmme eller fremme undervisningen. Alle teknologier der er i skolen, fungerer som en slags rammefaktor. Et kort over Europa fremmer undervisningen ved at give et overblik over Europas lande, men det kan også hæmme undervisningen, hvis kortet er fra før murens fald. På samme måde kan LMS-systemer som rammefaktor både fremme og hæmme undervisningen.

ER ET LMS OGSÅ MED TIL AT GIVE ET OVERBLIK?

– Ja, man kan sige, at en læringsplatform netop er en platform. En platform er jo karakteriseret ved, at hvis man står på den, så er man løftet fra jorden. Man får udblik og overblik. Det er måske den største værdi ved en læringsplatform. For læreren giver de digitale platforme et overblik over, hvilke læringsressourcer de kan trække ind, hvilke læringsmål de skal forholde sig til og hvor eleverne befinder sig i deres faglige udvikling. På samme måde giver det eleverne mulighed for at arbejde på nye måder, både i forhold til at lave nye typer af produkter og i forhold til at samarbejde på nye måder.

I sidste ende er det afgørende stadig læremiddel-kompetencerne

HVAD ER DEN SYNLIGE VÆRDI AF DEN ØGEDE DIGITALISERING? OG SER VI OGSÅ EN SLAGSIDE?

– Det digitale er et stort felt. Fagportalerne er gode til at præsentere det faglige indhold på forskellige modaliteter. Den traditionelle bog er god til at formidle i skrift, billeder og illustrationer, og med de digitale fagportaler får vi mulighed for at formidle gennem nogle dynamiske modaliteter som video og lyd, og det kan engagere mange elever. Samtidig har eleverne også mulighed for at bruge forskellige værktøjer: udover adgang til internettet som en slags vidensressource, har de også værktøjer til at lave video- og multimedieproduktioner. Det er værktøjer, der kan støtte eleverne i deres læreproces. Og det udvider deltagelsesmulighederne for at gå i skole.

– I sidste ende er det afgørende stadig læremiddelkompetencerne: at både lærere og elever har nogle kompetencer til at håndtere læremidlet. At læremidlerne ikke i sig selv giver en bedre undervisning eller en bedre læring. Læremidler er ikke en transformativ teknologi, som af sig selv kan gøre undervisning og læring bedre. Det kræver hele tiden en didaktik og nogle kompetencer at forholde sig til læremidlet. Det, der kendetegner skolen i dag er, at den er en hybrid – og vi kommer ikke tilbage til den analoge skole. Vi skal forholde os kritisk til de digitale læremidler og de digitale værktøjer, og være meget reflekterede omkring kun at bruge dem, hvor de giver mening.

ER LMS’ERNE KOMMET FOR AT BLIVE?

– Det digitale klasseværelse er kommet for at blive, og vi vil se det udvikle sig mere og mere i de kommende år. Det interessante bliver at se, hvilke teknologier der kommer til at støtte det digitale klasserum, og hvilke måder de teknologier er designet på. Det er ikke til at sige præcist. Men at der vil være nogle LMS-agtige systemer, der kan fungere som fora, værktøjer, nye læringssteder og platforme er helt sikkert. Den grundlæggende udfordring bliver ved med at være, hvordan lærerne forholder sig til og udvikler deres kompetencer til at håndtere det digitale klasseværelse, og hvordan skolerne arbejder med det. Som skole har man også en stor opgave. Der skal sikres stabile netværk, og de sørger for, at alle elever har adgang til et digitalt device. Samtidig er det forlagenes ansvar, at blive ved med at lave nogle læremidler som er af god kvalitet. I hele arbejdet med det digitale klasseværelse er der mange aktører, der skal spille sammen, og der findes ikke et quick fix. Vi skal ikke tro, at digitale læremidler eller digitaliseringen i sig selv er lig med kvalitet, eller at det medfører et højere fagligt læringsudbytte. Det giver nogle muligheder, men vejen derhen er netop et samarbejde mellem mange forskellige aktører.

BLÅ BOG

Jens Jørgen Hansen

Ph.d. og lektor på Institut for Design og kommunikation, Syddansk Universitet. Han forsker i digitale læremidler, e-læring og webkommunikation. Han har et særligt fokus på, hvordan digitale medier kan repræsentere viden, understøtte individers læring og organisationers kommunikation og videndeling.