Turbo- og intensive læringsforløb – Blivklog

Turbo- og intensive læringsforløb

Dato 13/06-2018

Forfattere Frans Ørsted Andersen og Susanne Jespersen

Turbo- og intensive læringsforløb er ofte målrettet elever i læringsvanskeligheder. I denne artikel bliver du klogere på, hvad intensive læringsforløb er, hvilken effekt de har og hvordan arbejdet med elevens karaktertræk støtter udviklingen af elevens personlige og sociale kompetencer.

Elever på EsbjergAkademiet forår 2017

INDLEDNING

Turbo- og intensive læringsforløb er især målrettet fagligt udfordrede elever i grundskolen og til dels også på ungdomsuddannelserne. De har siden 2012 vundet indpas i en dansk skolekontekst, men hvor undersøgelserne af korttidseffekten generelt er positive, synes resultaterne af langtidsstudier at være mere blandede. Afgørende for at fastholde de gode takter fra de intensive forløb er vedvarende opfølgning i normalskolen og via mentorordninger.

En ny tendens er at se på intensive læringsforløb som en del af længerevarende pædagogiske indsatser over for udsatte børn og unge.

Eksempler på intensive forløb er DrengeAkademiet, EsbjergAkademiet, Læringslokomotivet, Lær for Livet og Plan T.

I rapporten Erfaringsopsamling om intensive læringsforløb (Epinion) fremgår det, at mange kommuner og skoler har deltaget i eller tilrettelagt lignende forløb. På den baggrund har satspuljepartierne afsat 20,8 millioner kroner i perioden 2016-2019 til intensive læringsforløb for fagligt svage elever.

En ny tendens er at se på intensive læringsforløb som en del af længerevarende pædagogiske indsatser over for udsatte børn og unge. For eksempel at kommuner, folkeskoler, 10. klassecentre, ungdomsskoler og erhvervsskoler samarbejder om sammenhængende initiativer over flere år.

Inspirationen til sådanne langvarige forløb kommer fra USA, hvor man har de såkaldte KIPP-skoler (”Knowledge is Power Program”, som er folkeskoler i ghettoområder, hvor man har en særlig pædagogik. Også de amerikanske ”P-tech skoler” (”Pathways to Technology”) er ghettoskoler med langvarige forløb og intensive indslag (Andersen, 2015b).

HVAD ER INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

Intensive læringsforløb defineres oprindeligt som værende:

  1. Målrettet børn og unge i læringsvanskeligheder. 
  2. En tidsafgrænset indsats.
  3. En intensiv og fokuseret indsats – hvor fokus er på læring og udvikling af kompetencer inden for et afgrænset område.
  4. Forløb, der bryder med den vante undervisning – hvad enten det foregår i tilknytning til skolen eller som eksterne forløb.
  5. Forløb med fokus på både faglig læring og personlig udvikling – for eksempel omlægning af vaner vedrørende søvn, motion, kost og lektielæsning.

Ovennævnte definition er forholdsvis bred og omfatter læringsforløb med en vis variation i forhold til målgruppe, varighed, intensitet og undervisningsformer (Epinion, 2016:6; Egmont Fonden, 2015:3).

INTENSIVE LÆRINGSFORLØB
forklaret på 5 minutter

Meget tyder på, at det har betydning for den enkelte elevs succes, at læreren bruger kræfter på at etablere en god relation til eleven.

PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE FÆLLESTRÆK

DPU, Aarhus Universitet har undersøgt hvilke tværgående faktorer og pædagogiske fællestræk, der præger de projekter, som har succes med deres intensive læringsforløb. Her træder det frem, at følgende gør en positiv forskel:

  • Relationspædagogik – gode relationer mellem elev og lærer
  • Fokus på elevernes alsidige liv – en helhedsorienteret tilgang
  • Eleverfaringer og elevinitiativer – at inddrage eleverne i rammerne for arbejdet.

Meget tyder på, at det har betydning for den enkelte elevs succes, at læreren bruger kræfter på at etablere en god relation til eleven. Det er også betydningsfuldt, at eleven møder en pædagogik, hvor der både er et fagligt fokus og et fokus på elevernes alsidige liv. Det vil sige en helhedsorienteret tilgang, hvor den enkelte elev lærer at mestre sin hverdag og eventuelle udfordringer.

Desuden viser undersøgelsen, at det har en god effekt, når forløbet i høj grad er baseret på elevernes erfaringer og initiativer. Dette kan man blandt andet gøre ved at inddrage eleverne i undervisningens temaer (DPU, 2016; Andersen, 2015b).

Elever på EsbjergAkademiet forår 2017

HVAD KENDETEGNER UNDERVISNING I TURBO- OG INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

Der anvendes et bredt spektrum af undervisningsmetoder og -tilgange i de læringsintensive tilbud. De bruger ofte samme undervisningstilgange og -metoder, som også fremhæves som god praksis i den almene undervisning (mange flere elever kunne altså have glæde af disse tilgange).

De intensive læringsforløb har for eksempel fokus på varieret undervisning, praktiske læringsformer, værkstedsundervisning og forsøger sig med masser af motion og bevægelse.

Undersøgelser viser, at følgende ti parametre kendetegner undervisningen i intensive læringsforløb (Epinion, 2016:18; Andersen, 2014):

  1. Intensitet Intensiv fordybelse i fagspecifikke udfordringer i fx matematik eller dansk.
  2. Undervisningsdifferentiering Indsatsen målrettes den enkelte elevs aktuelle læringsniveau og fagspecifikke udfordringer i samspil med elevens interesser.
  3. Individuelle læringsmål og synlig progression – Eleven er ofte selv med til at opstille mål for læring, trivsel og personlig udvikling, og der arbejdes med detaljeret løbende evaluering, så eleven oplever mestring og bliver bevidst om sin egen progression.
  4. Motivation, strategier og redskaber – Fokus på hjælp til øget læring på sigt. Udvikling af elevernes strategier, redskaber og lyst til læring vægtes ofte højere end opnåelse af konkrete færdigheder og viden: ”lær-at-lære” som pædagogik.
  5. Afvekslende undervisningsformer indgår ofte.
  6. Systematik, ritualer og klare rammer vægtes højt.
  7. Anerkendende tilgang – Fokus på elevernes fremskridt, succeser og det, de allerede kan.
  8. Konkurrenceelementer – Leg, sport og spil øger elevernes energi og motivation for læring og skolegang.
  9. Personlig og social udvikling – Udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer vægtes højt, for eksempel via coachingsystemer.
  10. Karaktertræk og værdier – Flere af forløbene arbejder med elevernes karaktertræk, værdier og forskellige måder at lære på. Ofte baseret på styrkebaserede tilgange (Seligman, 2011).

De foreløbige resultater peger på, at den positive effekt på den korte bane hurtigt flader ud, hvis ikke der sættes ind med langsigtet og konsekvent opfølgning på hjemskolen (Andersen, 2015a; Bondebjerg, Dyssegaard, Sommersel, & Vestergaard, 2016; Epinion, 2016).

Området er præget af omfattende testning og evaluering. Hidtil har der især været gennemført kvalitative undersøgelser med fokus på de kortsigtede resultater. Disse er ofte positive, og der er ny, mere omfattende forskning vedrørende langtidseffekten på vej.

EFFEKTER AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB
forklaret på 2 minutter

Formålet er at sætte dem i stand til at indhente deres faglige efterslæb, udvikle deres faglige og personlige kompetencer samt øge deres motivation for at gå i skole.

EKSEMPLER PÅ TURBO- OG INTENSIVE LÆRINGSFORLØB

DRENGEAKADEMIET

DrengeAkademiet er en 2 ugers sommercamp for fagligt udfordrede drenge i alderen 14-16 år, der er motiverede for at forbedre deres faglige niveau. Akademiet startede som pilotprojekt i 2012 og har siden 2013 optaget 100 drenge årligt. Forløbet indebærer en intro-weekend for drengene inden selve sommercampen samt et 1-årigt mentorforløb, der efter campen hjælper drengene i deres videre udvikling. Formålet er at sætte dem i stand til at indhente deres faglige efterslæb, udvikle deres faglige og personlige kompetencer samt øge deres motivation for at gå i skole.

Akademiet omfatter fagmoduler i læsning, stavning og matematik, og drengene skal i mange perioder være fysisk aktive og modtage coaching. Sideløbende fokuseres der på udviklingen af drengenes syv karaktertræk (som vi præsenterer i nedestående) med basis i erfaringerne fra førnævnte KIPP-skoler.

Hensigten med DrengeAkademiet er at inspirere praksis i grundskolen og give konkrete redskaber til, hvordan man i den samlede elevgruppe arbejder målrettet med den enkelte elevs trivsel, læring og personlige udvikling.

Elever på EsbjergAkademiet forår 2017

ESBJERGAKADEMIET

I foråret 2017 afholdt Esbjerg kommune i samarbejde med Løkke Fonden et DrengeAkademi-forløb for 34 drenge i primært 7. klasse. Drengene kom fra lokale skoler, og flere af kommunens egne lærere, pædagoger og konsulenter deltog i både planlægning, afvikling og opfølgning. På den måde var der fra starten lagt op til at forløbet blev et led i en længerevarende indsats over for ”unge på kanten”.

Akademiet var et 2 ugers turboforløb med afsæt i velkendte pædagogiske elementer samt nye indslag og detaljer, der var helt specielle for EsbjergAkademiet.

På baggrund af følgeforskningen blev det konkluderet, at forløbet var en succes, idet man langt hen ad vejen opnåede de mål, som man havde sat sig for på den korte bane. Samtidig fremhævede forskerne en række opmærksomhedspunkter og faldgruber, som kommende intensive læringsforløb bør tage højde for (Andersen, F.Ø., 2018:5-8).

LÆRINGSLOKOMOTIVET – TURBOFORLØB I UNGDOMSSKOLEN

Læringslokomotivet er intensive læringsforløb, der henvender sig til piger og drenge i 7.-8. klasse, som er markant forsinkede fagligt. De afholdes lokalt i den enkelte kommune og i et tæt samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsskolen. Læringslokomotivet er et nationalt projekt og afvikles i samarbejde mellem ungdomsskoler, Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden.

Det blev igangsat i 2017 og i projektperioden 2017-2019 vil 18 ungdomsskoler og 600 elever deltage i disse intensive forløb. Projektets formål er at styrke elevernes faglige niveau i dansk og matematik, samt udvikle deres personlige og sociale kompetencer, så de kan vurderes uddannelsesparate og bestå deres 9. klasses prøve. Indsatsen er udarbejdet som forløb af 3-4 ugers varighed, og foregår på en ekstern lokation som en vigtig del af læringskonceptet.

Eleverne er under forløbet koblet til deres folkeskoleklasse i form af en makkerordning og kontaktlærer. Dette med henblik på at fastholde effekten af de intensive læringsforløb. Ydermere oprettes et hold for de elever, der har været af sted sammen, hvor de efterfølgende mødes og vedligeholder lærte strategier.

HVEM ER INTENSIVE FORLØB OFTEST RETTET MOD? Og kunne delelementer bruges i almenklassen?

Centralt står det, at de syv udvalgte karaktertræk ikke anses som værende medfødte, men derimod nogle, som kan læres og udvikles.

HVORDAN ARBEJDER MAN MED ELEVERNES KARAKTERTRÆK?

En væsentlig inspirationskilde for flere turbo- og intensive læringsforløb er som nævnt styrketeorien af den amerikanske psykolog Martin Seligman. En særlig udgave med fokus på syv såkaldt ”pædagogiske” karaktertræk anvendes bl.a. af DrengeAkademiet (Andersen, 2015b).

De 7 karaktertræk er:

  • Selvkontrol
  • Engagement
  • Vedholdenhed
  • Social intelligens
  • Nysgerrighed
  • Taknemmelighed
  • Optimisme

Disse karaktertræk er fundet særligt vigtige for den enkelte elev i forhold til at gennemføre skole og uddannelse (Andersen, 2015b; Seligman, 2011). Centralt står det, at de syv udvalgte karaktertræk ikke anses som værende medfødte, men derimod nogle, som kan læres og udvikles.

De syv karaktertræk er gennemgående i DrengeAkademiets læringsforløb, hvor lærerne underviser i dem, omsætter dem i undervisningssituationer og anvender dem i samtaler og logbogsføring. Ydermere bliver de omsat til slogans, så de bliver meningsfulde for eleverne (Andersen, 2018:9, LøkkeFonden, 2015).

TRIVSEL OG MOTIVATION
fortalt på 2 minutter

AFRUNDING

Intensiv læring har i en del år været en ny ret på det pædagogiske menukort.  Årsagen er bl.a. den vedvarende restgruppeproblematik: der er fortsat en (for) stor gruppe, der uden egentlige diagnoser, ikke får lært ret meget i skolen. Forløb med intensiv læring forsøger at løfte denne gruppe.

Indsatserne er ret mangfoldige, og der er mange forskellige aktører – i denne artikel har vi prøvet at identificere nogle fællestræk.

Samtidig viser forskningen på området, at forløb med intensiv læring generelt har god effekt i forhold til læring og trivsel på den korte bane, men uden konsekvent opfølgning flader det hurtigt ud.

Feltet er selv bevidst om nødvendigheden af dokumentation, og der foregår løbende en masse undersøgelser: faglige prøver, evaluering, følgeforskning, casestudier, reviews, meta-studier, korttidsstudier og langtidsforskning.

Uanset hvad, er vi dog ikke i tvivl om, at indsatserne vil sætte sig spor i det pædagogiske landskab – såvel som vi er overbevist om, at mange af forløbene vil antage nye former og måske fusionere institutionelt.

REFERENCER

  • Andersen, F.Ø. et al. (2018). EsbjergAkademiet 2017. Videnskabelig rapport på baggrund af følgeforskning. DPU, Aarhus Universitet.
  • Andersen, F. Ø. (2015a). DrengeAkademiet. Forskningsrapport nr. 2. DrengeAkademiets langtidseffekt: Trivsel, læring og personlig udvikling i tiden der fulgte. 2013-2015. DPU, Aarhus Universitet.
  • Andersen, F. Ø. (2015b). Pædagogik på kanten: især for drenge, men også for piger. 1. udgave ed. Kbh.: Mindspace.
  • Andersen, F. Ø. (2014). DrengeAkademiet. Trivsel, læring og personlig udvikling for drenge på kanten 2013-2014. DPU, Aarhus universitet.
  • Bjerre-Madsen, C. og Andersen, F.Ø (2017) Rapport om DrengeAkademiet. De længerevarende betydninger af deltagelsen i DrengeAkademiet – rapport 2017. DPU, Aarhus Universitet.
  • Bondebjerg, A., Dyssegaard, C. B., Sommersel, H. B., & Vestergaard, S. (2016). Litteraturstudie om intensive læringsforløb. Lokaliseret d. 20.03.18 på:  https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=recordID%3A%22summon_FETCH-statsbiblioteket_omp_oai_omp_ebook_statsbiblioteket_dk_publicationFormat_1113%22.
  • DPU (2016). Pædagogik på kanten fortsætter. DPU, Aarhus Universitet. Lokaliseret d. 26.03.18 på: http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogik-paa-kanten-fortsaetter.
  • Egmont Fonden (2015). Egmont Rapporten 2015: Intensive Læringsforløb. København K: Egmont Fonden. Lokaliseret på:
  • Epinion (2016). Erfaringsopsamling om intensive læringsforløb. Hovedrapport. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Lokaliseret d. 22.03.18 på: http://www.loekkefonden.dk/WP/wp-content/uploads/2016/01/Erfaringsopsamling-om-intensive-l%C3%A6ringsforl%C3%B8b.pdf.
  • LøkkeFonden (2015). DrengeAkademiet 2015: Vi gør det sammen. LøkkeFonden: København.
  • LøkkeFonden (2016).  DrengeAkademiet 2016. København: Løkkefonden: København.
  • Seligman, M. (2011). At lykkes. En perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel. København: Mindspace.Forlaget Dafolo planlægger at udgive en antologi om intensive læringsforløb i løbet af 2018. En af forfatterne er Frans Ørsted Andersen.