Tre myter om ADHD

Det kan af og til være snublende nemt at spotte symptomer på ADHD hos børn og unge. Den svære pædagogiske opgave opstår, når man skal øve sig i at gøre op med sine egne og andres fordomme om, hvorfor eleven handler, som hun eller han gør.

 

Tre myter om ADHD

Som så meget andet i lærergerningen, handler arbejdet med elever med ADHD ikke så meget om det redskab, du vælger at bruge, men mere den pædagogiske tilgang du går ind i samarbejdet med eleven med. Det vigtigste er her din faglige nysgerrighed.

Herunder er tre myter, som jeg møder i mit daglige arbejde som skoleleder og lærer på Skolen Sputnik, Skolen Sputnik er en ADHD og autisme skole i København. Den tilbyder blandt andet dagbehandling for elever med særlige behov/psykisk sårbarhed.

 

Myte # 1: Jeg er ADHD

Myten kommer både fra eleven selv, der kan finde på at sige ’Jeg er jo bare sådan en ADHD-pige’, men trives også i høj grad blandt os fagpersoner, når det går lidt for stærkt i hverdagen.

Der er ingen børn eller unge, der er deres diagnose, og det er vigtigt at få adskilt barnet fra diagnosen, fordi man derved lettere kan tale om, hvad diagnosen gør ved barnet. Vi taler ofte om, ”når ADHD’en kommer på besøg”. Hvad gør den så ved dig, og hvad gør vi sammen for at håndtere den? Det handler ikke om at få diagnosen til at gå væk, men om at leve bedre med diagnosen. Billedligt talt kan man se det som forskellen mellem at sidde på hver sin side af bordet og se på en elev med ADHD til at sætte sig på samme side af bordet som eleven og se på diagnosen sammen. Det betyder ikke, at man skal tage ansvaret fra eleven. Tværtimod kan det at sætte ord på diagnosen være med til at gøre den konkret for eleven og dermed styrke elevens ansvarsfølelse.

 

Myte #2: Jeg forstår kun konsekvenser

Elever med ADHD har selvfølgelig også brug for at se konsekvenserne af deres handlinger, men det må ikke blive som straf. Vi taler om pædagogiske konsekvenser ind i et samarbejde: Konsekvensen af den adfærd du har haft, er, at vi skal tale om, hvad vi gør næste gang, det bliver svært.

Det er vigtigt, at man taler med eleven og ikke til eleven. Et eksempel kunne være, at en elev er blevet vred og frustreret og kaster med de penalhuse, der ligger på bordene rundt omkring ham eller hende. En automatreaktion vil være at sige ”Jeg vil ikke have, du kaster med tingene”. Så taler du til eleven og har måske også brug for at vise de andre elever i klassen, at det ikke er i orden.  En anden strategi kunne være at spørge eleven: ”Hvilken voksen kan jeg hente lige nu for at hjælpe dig ud af den her situation?” Så taler du med eleven og giver ham eller hende medansvar i situationen. Det er ikke sikkert, det vil virke første gang du siger det, for eleven skal være forberedt på den nye tilgang. Det vender jeg tilbage til i næste afsnit.

 

Myte #3: Jeg vil provokere dig

Børn og unge med ADHD kan virke provokerende, når de får det svært. Det kan være, man oplever dem som konfliktoptrappende i en undervisningssituation – som i den med penalhusene ovenfor. Man kan også vælge at se det som et udtryk for, at man har bragt eleven i en svær situation, som han eller hun har brug for at komme ud af. Har man været for firkantet i sine krav? Har man glemt at bryde opgaven ned, så den er forståelig? Så må man spørge sig selv: Hvad er hensigten med elevens handling og ikke lade handlingen stå alene. Hvis hensigten ikke er at provokere, hvad er den så? Og hvordan hjælper jeg eleven med at komme ud af situationen.

 

Bagdøre

Det kan være en god ide at arbejde med bagdøre. Bagdøre er et pædagogisk redskab, som man udvikler sammen med den unge i ’fredstid’. Her aftaler man nogle strategier, som eleven kan bruge, når en situation bliver svær. Det kan være, eleven har brug for at gå en tur, sidde lidt med sin hætte oppe eller hente noget vand. Det vigtige er, at man har lavet aftalerne sammen, og at eleven efterfølgende har mulighed for at komme tilbage i undervisningen uden at tabe ansigt. Aftalerne kan man skrive ned på et stykke papir eller på elevens telefon, så de altid er ved hånden. Det er ingen skam at forberede sig på konflikter, det er en skam at lande i dem uden, at man som ansvarlig voksen har prøvet at sørge for at have redskaberne til at komme ud af konflikterne med.

 

Referencer

Du kan læse mere om skolen Sputnik på www.skolensputnik.dk

Der er en lang række bøger om ADHD eksempelvis: Forklældt som normal - En opvækst med ADHD af Christina Wex og Carolina Lilja Dam, Kort og godt om ADHD af Per Hove Thomsen og Et liv i kaos af Dorte Damm.

 

Publiceret 30. aug 2016 • Opdateret 26. sep 2016

Kommentar(er)

     
 

Kommenter denne side: