Talent for at træne

Dato 21/06-2016

Forfatter Lone Fredensborg

Hvis elever skal blive dygtige til naturvidenskab, så skal de træne, og det er i sig selv et talent at være god til at træne. Det mener, Nynne Afzelius, som er talentchef og leder af ScienceTalenter.

Nynne Afzelius har både undervist i grundskolen og på gymnasiet. Hun nærer en brændende interesse for naturfagene og siger, at mange ellers dygtige elever på et tidligt tidspunkt opgiver naturfagene, og nogle gør det, fordi de ikke vil lægge den arbejdsindsats, fagene kræver.

HVORDAN SER MAN DE ELEVER, SOM HAR TALENT FOR NATURFAGENE, OG HVORDAN MOTIVERER MAN DEM?

En måde at motivere eleverne på er at gøre det, som Nynne Afzelius kalder “at vise dem bjerget”. Nogle elever tænder på udfordringer, de vil gerne have et Mount Everest at bestige. “At vise dem bjerget” vil sige, at man viser eleverne noget inden for faget, som er virkelig imponerende at kunne, have opdaget eller have udviklet. Eleverne skal se det potentiale, de selv rummer og få lyst til at udvikle det.

DE DYGTIGE ELEVER

Alle elever har i følge Nynne Afzelius brug for:

  • at blive set
  • at blive udfordret
  • at opleve et socialt fællesskab.

Der sidder dygtige elever i klasserne, som ikke får tilstrækkelig med udfordringer. Det skyldes blandt andet, at der er mange elever i klasserne, og at det faglige spænd er nødt til at være meget stort. Det betyder, at der blandt de dygtige elever er nogle, som er sultne efter større udfordringer, og som kan nå rigtig langt med den rette motivation og opmærksomhed. Hos Sciencetalenter ser de de elever, når de kommer på camps. En camp varer typisk tre dage og afholdes i de smukke lokaler ved Sorø Akademi (se mere om hvordan en eller flere af dine elever kan komme på camp på www.sciencetalenter.dk).

Vi oplever hos ScienceTalenter, at mange af de fagligt stærke elever siger, at det er fint, at de i skolen er i gruppe med nogen, der ikke er lige så fagligt stærke som dem selv”

GRUPPEARBEJDE

Både i folkeskolen og på campsene bliver der lavet meget gruppearbejde.

Vi oplever hos ScienceTalenter, at mange af de fagligt stærke elever siger, at det er fint, at de i skolen er i gruppe med nogen, der ikke er lige så fagligt stærke som dem selv, men det at være i gruppe med elever, der ikke gider, det synes de, er virkelig dræbende,” siger Nynne Afzelius. Hun påpeger, at der er mange måder at lave grupper på, og hun vil opfordre til, at man oftere laver grupperne efter motivation.

INDDELING I GRUPPER

På de fleste skoler sidder børnene i bordgrupper og i stedet for at sige, at vi har fem umotiverede elever, så vi sætter en ved hvert bord, kan man også sige, at hvis man ved, at man har fem elever, der i praksis ikke har motivation til at bidrage i en gruppe – og hvor nogle af de andre gruppemedlemmer nemt tager føringen – så sæt dem ved det samme bord, og se hvad der sker af dynamikker i den gruppe. Så kan de topmotiverede få lov til at udvikle sig i højere grad i deres tempo,” siger Nynne Afzelius.

Hun fortsætter: ”Og hvis man har fire elever, som bare møder topmotiverede op, så sæt dem sammen, så får de lov til at spæne ud ad motorvejen. Selvfølgelig er der alle mulige hensyn at tage, men man kan vælge at gøre det bare ind imellem.

“Vi skal selvfølgelig snakke om dem, der har problemer – dem skal vi løbe solen sort for – men når lærerne i grundskolen begynder at tale om de talentfulde elever, så opstår der en en ny type dialoger, som der også gerne skal være plads til.

STØRRE FOKUS PÅ TALENT I LÆRERVÆRELSET

Når man begynder at have fokus på talentudvikling, sker der det, at man begynder at tale sammen på en anden måde på de enkelte lærermøder eller teammøder,” fortæller Nynne Afzelius.

Det er almindeligvis sådan, at lærerteamet starter med at snakke om dem, der har problemer. Det kan være med at sidde stille, med afleveringer eller derhjemme. De kan også have psykiske problemer, eller teamet er bekymrede for, om en elev kan klare sig osv. Og så som punkt 17, så kommer man måske ind på, om der er nogen i den her klasse, som er særligt dygtige til noget. Og så ændrer samtalen karakter. Vi skal selvfølgelig snakke om dem, der har problemer – dem skal vi løbe solen sort for – men når lærerne i grundskolen begynder at tale om de talentfulde elever, så opstår der en en ny type dialoger, som der også gerne skal være plads til.

Det kan være, matematiklæreren siger: ”Jeg ser, at Hanne og Mikkel, de kan virkelig noget, og Fatima siger ikke så meget, men jeg tror, at det kommer.” Så siger en anden faglærer: ”Hanne er altså ikke så stærk i engelsk, hun har nogle ting, hun skal arbejde på, men Mikkel og Fatima, de rykker virkelig.” Og så hører man det samme fra musiklæreren og dansklæreren. Og så får man også snakken om det, som gælder hovedparten af talenterne, at de bredt fagligt er talentfulde.

DE DYGTIGE ER OFTE DYGTIGE TIL DET MESTE

Det billede vi generelt har af, at hvis Fatima er god til matematik, så skal hun nok gøre sig ekstra umage med noget andet, eksempelvis engelsk, det er typisk ikke situationen. Hvis hun er god i matematik, så er sandsynligheden for, at hun også er god i engelsk, stor. Det er også en af grundene til, at man ikke skal sende en dygtig elev videre til et andet fag og tænke, at så kan hun bruge sin tid og sine kræfter der, for så bliver eleven i stedet ekstra aktiv og dygtig til sin sport eller noget andet, og vi vil jo også gerne udvikle deres faglige potentiale.

TALENT FOR AT TRÆNE

Alting kan trænes, påpeger Nynne Afzelius. Vi har forskellige forudsætninger, men jo mere du træner, jo bedre bliver du. Og der er dem, der bliver ved med at træne og dem, der holder op. “Meget flittig” er i sig selv et talent. Mange elever tror, at det ikke er godt, at de har arbejdet meget for at nå til et resultat. De skal have at vide, at det i sig selv er meget talentfuldt at kunne træne meget, så man bliver meget dygtigere.

GIV ELEVERNE UDFORDRINGER

Nogle elever tænder på udfordringer – de vil gerne have et Mount Everest at bestige. Læreren har måske været optaget af, at alle skal med, og at det faglige skal fremstå overkommeligt. Og så ser de dygtige elever ikke altid, hvor meget de stadig mangler at lære. Hvis man ikke viser dem bjerget, så får man ikke vist dem potentialet for, hvor højt et bjerg, de vil kunne bestige, hvis de vil, og hvis de træner. Og så kaster de sig over at blive gode til fodbold eller Counter-Strike i stedet for.

Nynne Afzelius plejede eksempelvis at vise eleverne, at hun er meget bedre end dem til hovedregning. Det gjorde hun ved foran eleverne at regne tocifrede gangestykker ud i hovedet rigtig hurtigt. Som hun siger: ”Så er der nogen, der blinker med øjnene.” Det er blot en måde blandt mange – fra de enkle til de mere avancerede. Hvis man ikke selv vil vise eleverne noget, så kan læreren finde en, som kan noget særligt inden for faget og vise det. Det kan også være på YouTube. Det er ikke meningen, at eleverne skal ydmyges. De skal bare se, at der er nogen, der kan noget. De skal have vist, hvad de potentielt kan lære. Det er vigtigt at have nogen at spejle sig i – også når oplevelsen for den enkelte elev måske er, at de slet ikke har lyst til at blive god til det, der vises. Det er også en vigtig viden at have fået.

Jeg har den her klasse, og der er simpelthen så mange gode elever, men nogen gange tænker jeg på, om jeg får udfordret dem alle sammen.”

TALENTVEJLEDERUDDANNELSEN

Sciencetalenter har en talentvejlederuddannelse. Der er indtil videre uddannet 60 talentvejledere. Visionen er på sigt, at alle skoler får en talentvejleder. Nogle af de erfaringer, talentvejlederne får, er, at de kommer til at indgå på linje med andre eksperter på skolen. Der er eksempelvis en naturvejleder og en læsevejleder og en ekspert i ordblindhed og nu er der også en talentvejleder på nogle skoler.

Ifølge Nynne Afzelius, så bliver en talentvejleder, som er kommet tilbage til sin skole, ofte brugt til kollegasparring. En lærer siger eksempelvis til vejlederen: ”Jeg har Tobias i den her klasse, og han er godt nok på tværs, og han laver problemer hele tiden, han skal hele tiden sparke til hende, der sidder ved siden af. Det er simpelthen så problematisk, men i denne her uge tænkte jeg, kan det være, at han er højt begavet?” Det er ikke sikkert, at Tobias er højt begavet, men bare det, at man får startet dialogen er vigtigt. Måske beder læreren talentvejlederen om at komme med i en time og observere, eller han spørger om, hvad han selv kan gøre. Snakken kan også handle om, at en lærer siger: ”Jeg har den her klasse, og der er simpelthen så mange gode elever, men nogen gange tænker jeg på, om jeg får udfordret dem alle sammen. Hvad gør du egentlig?” Og så kan der ske en udveksling af, hvad man kan gøre.

ScienceTalenter henvender sig til elever i både grundskolen og ungdomsuddannelserne. De arrangerer camps og konkurrencer for eleverne og kurser for deres lærere. Centeret er støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt en række private fonde. De indgår i et tæt samarbejde med NTS-Centeret, det nationale center for undervisning i Natur, Teknik og Sundhed, der er flyttet til Sorø som en del af regeringens plan om bedre balance.

Du kan læse mere om ScienceTalenter på www.sciencetalenter.dk