Styrkebaseret pædagogik – Blivklog

Styrkebaseret pædagogik

Dato 13/05-2014

Forfattere Anne Therkildsen og Micki Sonne Kaa Sunesen

På basis af positiv psykologi er det denne artikels formål at skitsere en forståelse af de sociale relationers betydning for læring. Først præsenteres centrale elementer i teorigrundlaget, hvorefter flowtænkningen og de 24 styrker udfoldes og opstilles som bud på en resurseorienteret tilgang til børns læring og udvikling. Afslutningsvist rundes der af med opsamling af de mest centrale pointer.

TEORIGRUNDLAGET I POSITIV PSYKOLOGI

Positiv psykologi udspringer af en humanistisk tradition, og har linjer tilbage til ideer, som man kan finde hos fx Abraham Maslow (Maslow, 1962). Centralt i teorien står, at mennesker ses som bevidste aktører i eget liv, der kontinuerligt søger at realisere og udfolde deres potentiale (Csikszentmihalyi, 2005). I humanismen såvel som i den positive psykologi, ses et brud med at udelukkende se vanskeligheder som iboende individet. Den positive psykologi søger svar på spørgsmålet om, hvordan menneskers psykiske og fysiske velbefindende fremmes. Grundtanken er, at alle mennesker har resurser og potentialer (Andersen, 2006). Den pædagogiske opgave i arbejdet med børn er, at optimere betingelserne for, at disse potentialer stimuleres, udfoldes og realiseres. Positiv psykologi oversættes i en pædagogisk sammenhæng til styrkebaseret pædagogik.

Før du læser videre, så stop op og reflekter over disse tre spørgsmål:

  • Hvad kendetegner en god læringssituation for dig?
  • Hvornår lærer du bedst?
  • Hvilken følelse har du i din krop, når du lærer optimalt?

FLOW OG LÆRING

Man kender det fx fra kunstnere, der glemmer tid og sted, når de maler, spiller musik eller skriver tekster. Man kender det fra sportsfolk, der i dyb koncentration og på fokuseret vis, kæmper sig igennem de mest hårdføre og krævende strabadser. Og man kender det fra børn, der er helt og aldeles optaget af deres eget lege- eller aktivitetsunivers. Flow kan illustreres således:

Model 1: Flow (Sunesen, 2012, efter Czikszentmihalyi)

Modellen illustrerer, at flow findes i optimalt motiverede processer, hvor personen på en engageret måde, hverken er stresset eller kedes. Udfordringens grad af kompleksitet står i et balanceret forhold til personens færdigheder. Konceptet flow er således både let genkendeligt og let forståeligt. Når man er I flow, lærer og husker man bedre, selvet styrkes og nye ideer og associationer kan dukke op, og herved udvides vores kompetencefelt.

Problemet med flow i en pædagogisk sammenhæng er, at det er svært at skabe på vegne af andre. Martin Seligmann påpeger, at hvis et barn kontinuerligt sættes i læringssituationer, som ligger uden for dets potentielle udviklingstrin (flowzonen), så oparbejder det en generaliseret indre grundstemning af, at ”være sådan en, der ikke kan finde ud af noget på egen hånd”. Han kalder det tillært hjælpeløshed. Denne situation er dybt invaliderende i og med, at barnet tillægger sig selv og sit fravær af kompetencer, som værende den enkeltstående årsag til sin egen fiasko. (Manger, 2005).

Der installeres så at sige i barnet en overbevisning, der er karakteriseret ved en manglende tro på egne evner; noget der er væsentligt for at møde nye og ukendte udfordringer med selvtillid og mod. Derfor er det af største vigtighed, at børn tildeles læringsmuligheder, der er skabt af omsorgspersoner, der er dybt optagede af barnets muligheder for læring, frem for en optagethed af dets begrænsninger. Hvordan man kan tale om et barns muligheder for læring, beskrives i det følgende via de 24 styrker.

Før du læser videre, så stop op og reflekter over disse tre spørgsmål:

  1. Hvornår er du i flow?
  2. Hvad får du at vide om dine egne styrker, ved at reflektere over disse situationer?
  3. Hvad i din hverdag modarbejder flow?

DE 24 STYRKER

Når man arbejder ud fra styrkebaseret pædagogik er formålet at opdage, hvor barnet har sine personlige ressourcer og muligheder. Den styrkebaserede pædagogik tager udgangspunkt i Martin Seligman og Christopher Petersons arbejde med at identificere universelle menneskelige styrker. Teorien om de individuelle karakterstyrker er et af kerneområderne i den positive psykologi.

Styrketeorien er således en ressourceorienteret teori, der kan være en vejviser til at identificere menneskets styrker. Tilrettelægger du din tilværelse eller dine arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine styrker, viser forskningen, at du ofte vil ramme tilstanden flow (Seligman, 2002).

Seligman og Peterson har gennem deres forskning klassificeret 24 styrker karakteriseret under seks karakteregenskaber, som yderligere inddeles i delstyrker. Via dette link (pdf), ser du en oversigt over de seks karakteregenskaber og 24 styrker.

Her en lille film, der fortæller lidt om, hvad positiv psykologi egentlig handler om:

Før du læser det sidste af artiklen, så stop op og reflekter over disse fire spørgsmål:

  1. Hvilke af de 24 styrker er dine top fem styrker?
  2. I hvilke situationer kan man se, at netop disse er dine styrker?
  3. Er der noget, som du gør for meget af, men som hvis man skruede 50 procent ned for, kunne ses som styrke?
  4. Hvad er efter din mening artiklens vigtigste pointer?

HVAD ER FORMÅLET MED STYRKEBASERET PÆDAGOGIK?

Formålet med at gøre brug af den styrkebaserede pædagogik i pædagogiske sammenhænge kan især være at udvikle et fælles ressourceorienteret sprog, et positivt styrkesprog, hvor vi sætter fokus på barnets aktuelle ressourcer, og på hvordan disse optimalt kan sættes i spil i sociale og læringsmæssige sammenhænge.

Formålet er, at understøtte barnets følelse af kompetence således, at det i tryghed kan involvere sig i nye og ukendte opgaver, aktiviteter eller udfordringer. Det understøttende består i, at barnet hjælpes til at identificere egne ressourcer og potentialer, og får indsigt i, hvad det er god til – og også hvordan disse styrker kan bruges til at løse problemer i fremtiden.

Den styrkebaserede pædagogik er en pædagogisk tilgang med potentiale til at fremme de positive og livgivende relationer mellem den professionelle og barnet, og bliver derved samtidig et pædagogisk mind-set.

OPSAMLING

Artiklen har præsenteret de mest centrale ideer i positiv psykologi og styrkebaseret pædagogik. Centrale pointer i artiklen er:

  • At optimal læring kan karakteriseres som en tilstand af flow, dvs. en situation, hvor barnet er optimalt motiveret og engageret i en læringsaktivitet.
  • At styrkebaseret pædagogik især handler om at identificere og realisere børns styrker.
  • At et fokus på styrker og ressourcer kan optimere betingelser for læring
  • At styrkerne kan ses som almene menneskelige værdier og understreger, at det specifikt menneskelige kan ses som noget, der både bor i det enkelte menneske, og som noget, der opstår mellem mennesker.

REFERENCER

  • Andersen, Frans Ørsted (2006): Flow og fordybelse. Hans Reitzels Forlag.
  • Manger, Terje (2005): Motivation og mestring. Fagboklaget.
  • Maslow, Abraham (1962): Toward a Psychology of Being. D. Van Nordstrand Company.
  • Peterson, Christopher & Seligman, Martin, E. P. (2004): Character Strenghts and Virtues. Oxford University Press.
  • Seligman, Martin (2002): Authentic happiness: using the new positive psychology to realize your potential for lasting fulfilment, USA, Free Press.
  • Sunesen, Micki og Hilling, Steen (2012): Inklusion og Neuropædagogik. Munkholm.