Spil i undervisningen

Dato 22/02-2012

Forfatter Thorkild Hanghøj

Kan spil  bruges som et didaktisk værktøj?
Thorkild Hanghøj giver her sit bud på, hvordan spil kan indgå i undervisningen på en meningsfuld måde.

DER SKAL VÆRE NOGET PÅ SPIL

Spil rummer en række forskellige egenskaber. Der skal som minimum være et konfliktbaseret scenarie, det vil sige et handlerum, hvor man skal udforske noget, og hvor ens valg får konsekvenser. Der skal med andre ord være noget at spille om – der skal være noget “på spil”.

Der skal også være mulighed for, at deltagerne får tildelt roller og positioner, hvorigennem de udforsker spillets univers, der altid har flere forskellige forløb. Og endelig skal der være nogle fastlagte kriterier og regler for at vurdere spillets udfald.

HVORFOR BRUGE SPIL I UNDERVISNINGEN?

Det mest slående kendetegn ved spil er, at de er motiverende. Spilscenarier er således velegnede som meningsfulde og udfordrende rammer, hvor elever trygt kan løse konflikter, som de ellers sjældent møder i den daglige undervisning.

Spiloplevelser kan også være med til at udfordre elevers vandte forestillinger om et bestemt emne og lære dem at håndtere situationer, hvor der ikke nødvendigvis er en ”rigtig” og en ”forkert” løsning.

Dermed kan spil også være med til at udvikle elevers scenariekompetence, dvs. deres evne til at forestille sig, agere gennem og reflektere over problemscenarier, sociale scenarier og identitetsscenarier (Hanghøj, undervejs).

Samtidig kan spil dog også hurtigt blive kedelige eller ligegyldige, hvis spildesignet ikke passer med elevens præferencer eller faglige mål. Af samme grund er det vigtigt at understrege, at spil ikke har nogen værdi i sig selv, men kun i det omfang, de kan indgå på en meningsfuld måde i undervisningen.

HVILKE TYPER AF SPIL?

Der findes et utal af forskellige spil, der kan bruges i undervisningen: brætspil, rollespil, debatspil, læringscomputerspil samt ”fritids-computerspil”.

Spiloplevelsen er således meget forskellig, om man sætter sine elever til at træne engelske verber i Mingoville, skrive meddigtningsopgaver på basis af togter i World of WarCraft eller lader eleverne ”opføre” en valgkamp, hvor de skal performe som politikere, journalister og spindoktorer i Spillet om magten.

Samtidig er der ofte stor forskel på, om man anvender undervisningsspil, der er designet til undervisningsbrug, eller om man anvender fritidscomputerspil, hvor man som lærer selv skal ”oversætte” spillet til didaktiske mål.

DIDAKTISKE TILGANGE

Man kan groft sagt skelne mellem tre forskellige didaktiske tilgange, når man anvender spil i undervisningen (Brund & Hanghøj, 2010). Man kan enten:

  • Undervise om spil: Spil som teksttype/kulturelt fænomen
  • Undervise med spil: Spil som undervisningsmetode
  • Undervise i design af spil: Spil som designværktøj

Uanset hvilken tilgang man vælger, er det i praksis en god ide at kombinere spil med andre undervisningsmetoder (f.eks. Cooperative learning eller projektarbejde) og læringsressourcer (f.eks. lærebøger, spilblogs, fansider osv.).

Som lærer bør man have en klar ide om, hvordan et spil fungerer, så det kan matches med bestemte faglige eller mere alment didaktiske mål.

SPILDYNAMIKKER VERSUS LÆRINGSMÅL

En af de centrale udfordringer ved at anvende spil i undervisningen består i at skabe meningsfulde koblinger mellem spildynamikker og læringsmål.

Som lærer bør man have en klar ide om, hvordan et spil fungerer, så det kan matches med bestemte faglige eller mere alment didaktiske mål. Som eksempel kan læringscomputerspillet Global Conflicts bruges til at give eleverne indblik i journalistiske arbejdsmetoder, mens de udforsker problemer med dårlige arbejdsforhold, korruption eller forurening.

Spillet præsenterer problemerne gennem et førstepersons perspektiv, og dermed lægges der vægt på den personlige og konkrete oplevelse af problemerne. Omvendt er Global Conflicts spillene mindre velegnede til at forstå makropolitiske sammenhænge.

Hvis målet for undervisningen er at forstå mere overordnede samfundsmæssige dynamikker, vil andre spil som f.eks. Peacemaker, Patrician eller Civlization være mere relevante.

Pointen her er at alle spil – ligesom andre typer læremidler – altid både har muligheder og begrænsninger i forhold til at arbejde med et givent emne.

For at få det bedste udbytte af undervisningsspil bør de ikke stå alene som isolerede ”events”, men indgå som del af et kortere eller længere undervisningsforløb.

LÆRERROLLER

Ligesom der findes et hav af spil, så findes der mange forskellige måder at facilitere spil på.

På basis af egen forskning, har jeg identificeret fire forskellige lærerroller i brugen af spil (Hanghøj & Brund, 2011). For at kunne undervise med spil, skal man skiftevis kunne fungere som:

  • Underviser
  • Playmaker
  • Vejleder
  • Evaluator

For at få det bedste udbytte af undervisningsspil bør de ikke stå alene som isolerede ”events”, men indgå som del af et kortere eller længere undervisningsforløb. For at knytte an til det, der kommer før og efter et spil, skal en lærer derfor kunne træde til og fra som underviser ved at præcisere og rammesætte spillets faglige mål.

Fagligheden skal således bringes i spil og ikke ud af spil ved bare at ”slippe eleverne løs” foran computeren. Samtidig skal læreren også kunne fungere som playmaker; han eller hun skal kunne ”læse spillet” og gøre sig overvejelser over spillets centrale dynamikker, bestemme hvilke elever, der skal i hvilke grupper, holde øje med tidsrammen, sikre sig at eleverne har de fornødne rammer til at prøve spillet osv.

Når et spil først kører, ændres lærerens centrale funktion til at være vejleder. Det kan enten ske indirekte gennem observationer og diskussion med de enkelte elever, eller gennem mere aktiv indblanding i elevernes valg. I det henseende minder mange spilforløb om gruppe- og projektarbejde, blot i mere fokuseret form.

Efterhånden som et spilforløb udvikler sig, vil eleverne begynde at opstille forskellige hypoteser; hvem kan det fx bedst betale sig at interviewe blandt karaktererne i Global Conflicts-serien, eller hvilke mærkesager vil være mest gunstige at vælge for at vinde valgkampen i Spillet om magten?

Mange af de hypoteser kan med fordel inddrages i de faglige diskussioner eller skriftlige opgaver, der knytter sig til spiloplevelsen. For at kunne gribe elevernes refleksioner, skal læreren derfor også fungere som evaluator ved at følge op på og udfordre elevernes oplevelser af spillets problemstillinger.

SPIL SOM DIDAKTISK VÆRKTØJ

På trods af at der er klare fordele ved at anvende spil i undervisningen, er der stadig barrierer, som afholder spil fra at få en fast plads på skoleskemaet.

En af de vigtigste forudsætninger for at bruge spil er at sikre, at spillene skaber hensigtsmæssig integration mellem læringsmål og spildynamikker. Fx er det tvivlsomt hvor meget elever kan lære ved at spille pacman-lignende spil, hvor de skal æde bogstaver i tilfældig rækkefølge og dermed ”stave” til bestemte ord.

Dernæst er der (stadig) mange lærere, som kun har begrænset erfaring med fx rollespil eller computerspil, og som derfor er utrygge ved at bruge spil i deres undervisning.

Men det er bestemt ikke noget krav, at man som lærer selv skal være ”gamer” for at kunne bruge spil i undervisningen. Ofte kan man bruge elevernes forslag og viden om konkrete spil som afsæt for et undervisningsforløb.

Der er brug for, at man tager spil seriøst som didaktisk værktøj og ikke forsøger at skabe unødvendige modsætninger mellem ”spil” og ”skole”, mellem ”sjov” og ”kedelig”.

Vejen frem må derfor være at udvikle spilbaserede undervisningsforløb, der både har respekt for spildynamikker og faglige krav. Dermed kan spil anvendes som værdifuldt supplement til anden undervisning, der kan engagere og udfordre eleverne – både i forhold til deres fagforståelser, sociale relationer og verdensbilleder.

SPILEKSEMPLER

  • Brætspil: Sexløberen, Skov på spil
  • Rollespil: Manhattanprojektet, Drabssag/Melved
  • Debatspil: Spillet om magten, Konfrontation, Debatten
  • Læringscomputerspil: Global Conflicts, Mingoville, Moviestar Planet
  • Fritidscomputerspil: World of WarCraft, Sims, Civilization, Peacemaker, Patrician

REFERENCER

  • Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010). Spildidaktik: om at bruge spil i undervisningen, i: Kvan, vol. 30, nr. 86.
  • Hanghøj, T (red.) (undervejs). Spil i undervisningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
  • Hanghøj, Thorkild (2009). Debatspil i undervisningen: om scenariekompetence, mundtlighed og spildidaktik, i: Jeppe Bundsgaard m.fl. (red.). Kompetencer i dansk. København: Gyldendal.
  • Hanghøj, T. (2009). Spil i din undervisning, i: Reflex, nr. 2.
  • Hanghøj, T. & Brund, C. E. (2011). Teacher Roles and Positionings in Relation to Educational Games, i: Meyer, B., Sørensen, B. H. & Egenfeldt-Nielsen, S. (red.). Serious Games in Education. Aarhus: Aarhus University Press.