Anders Høeg Nissen

Skolen i en digitaliseret verden

Dato 28/08-2018

Forfatter Stine Honoré

Vi har talt med podcaster og techjournalist Anders Høeg Nissen om, hvordan nye teknologier påvirker skolernes hverdag – nu og i fremtiden. Interviewet er et led i webdokumentaren DEN DIGITALE SKOLE.

HVORDAN BLIVER DET DIGITALE BRUGT I SKOLEN I DAG?

– Lige nu er der ved at ske rigtig meget. Efter en total teknologiforskrækkelse langt op i 00’erne skete der et skifte, hvor det generelle billede blev en vild teknologibegejstring. Nu er det som om, det er ved at finde et leje, en god balance, og med en erkendelse af, at det bare er værktøjer og nye måder at udforske undervisning og læring på.

HVAD BIDRAGER DIGITALISERINGEN OG DIGITALE REDSKABER MED?

– Overordnet set er der to grundlæggende fordele ved udviklingen af den digitale teknologi. På den ene side åbner digitaliseringen for en ekstrem adgang til næsten al viden i hele verden, formidlet både i tekst, lyd, billede, video, spil osv. Og det gennem en lille skærm, som vi kan have i hånden. Et værktøj der samtidig fungerer som et kommunikationsredskab, der i princippet giver adgang til 2,5 milliarder mennesker verden over. På den anden side er den moderne smartphone gennem de sidste ti år også blevet et kreativt redskab, hvor den enkelte bruger selv kan producere mange forskellige ting.

Der er næppe nogen uddannelser eller skoler, der ikke er påvirket af digitaliseringen.

HVORDAN PÅVIRKER DIGITALISERINGEN ELEVER, UDDANNELSE OG UNDERVISNING?

– Det korte svar er, at det gør den på alle områder. Der er næppe nogen uddannelser eller skoler, der ikke er påvirket af digitaliseringen. Og jeg tror, at den teknologiske udvikling kommer til at spille en stadig større rolle. Og der vil også komme nye teknologier til, som påvirker den konkrete undervisning på helt specifikke måder.

KAN DU GIVE NOGLE EKSEMPLER PÅ DET?

– For eksempel ser vi det med ’Augmented Reality’ (en kombination af det virkelige og det virtuelle) og hardware som robotter og elektronikbyggesæt. I dag indgår det fx i projekter, hvor eleverne skal lære noget om fysik, fx at bygge en bro. Den slags elektronik giver en metaforståelse af, hvordan man arbejder med teknologi: hvad er det at programmere, hvad er det at kode, og hvad er det at skille noget ad og prøve noget nyt, hvis det ikke virker? Den udvikling er allerede begyndt, og den vil fortsætte.

HVAD KOMMER VI TIL AT SE PÅ DEN LANGE BANE?

– Noget af det, vi ikke har set særlig meget endnu, men som jeg tror kommer til at spille en stor rolle på den lange bane, det er avancerede algoritmer, eller det man også kalder kunstig intelligens. Der er mange forestillinger om, hvad kunstig intelligens er. Hvis vi antager, at kunstig intelligens er software, som i en eller anden grad kan lære selv og som kan tilpasse sig forskellige situationer – dynamisk, alt efter hvor man er, hvornår man er der, og hvem man er sammen med, kan man forestille sig, at hver elev får tilpasset hjælp, støtte og udfordringer, som avancerede algoritmer designer til den enkelte, ud fra hvad eleven tidligere har kunnet, hvor eleven har problemer, hvad eleven har behov for at få gentaget, hvilken tid på døgnet det er og hvordan den enkelte i øvrigt har det. Alle de ting kan bidrage til en mere personlig tilpasset undervisning.

Skolen, undervisning og uddannelse er en af de strukturer, hvor den teknologiske udvikling ikke går så hurtigt.

HVOR HURTIGT KOMMER DET TIL AT GÅ?

– Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det bliver sværere og sværere at spå ret mange år ud i fremtiden. Men selvom der er dele af den teknologiske udvikling, der går ekstremt hurtigt, er der også mange strukturer i samfundet, som ikke udvikler sig lige så hurtig. Skolen, undervisning og uddannelse er en af de strukturer, hvor den teknologiske udvikling ikke går så hurtigt.

BLIVER VI VED MED AT HAVE ET BEHOV FOR LÆRERE?

– Jeg tror helt klart, at vi har behov for lærere – lærere af kød og blod – også i fremtiden. Inden for de næste 20 år har jeg meget svært ved at forestille mig, at vi kan overlade alt til robotter eller software. For selvom vi i stigende grad udvikler software som er selvlærende og avanceret nok til at kunne minde om en eller anden grad af intelligens, vil der gå 50 eller 100 år før den software bliver umulig at skelne fra et menneske. Og måske kommer det aldrig til at ske. Derfor er jeg også tilbageholdende med at bruge begrebet kunstig intelligens, jeg vil hellere bruge begrebet avancerede algoritmer.

En meget vigtig del af at blive moderne menneske, er at lære hvornår man skal bruge hvilke værktøjer til hvad.

KOMMER VI TIL AT OPLEVE EN MODREAKTION?

– Jeg tror helt sikkert, vi kommer til at opleve en modreaktion – vi oplever den allerede, for eksempel i forhold til frygten for teknologiafhængighed. Modreaktionen skal altid være en del af vores forhold til, hvordan vi bruger teknologien, men den skal ikke tage over. I stedet skal vi finde en balance mellem begejstringen for de nye teknologier og modreaktionen, så vi ikke oplever de store udsving med teknologibegejstring i den ene ende af skalaen og teknologiforskrækkelse i den anden. En meget vigtig del af at blive moderne menneske, er at lære hvornår man skal bruge hvilke værktøjer til hvad. Der vil være situationer, hvor det er meget bedre at bruge pen og papir, slukke for det digitale medie og læse en bog eller gå ud i naturen. Det kræver disciplin, og det har vi et ansvar for at gøre selv, men også at give videre til vores børn.

HVORDAN SER DU LÆRERENS ROLLE?

– Jeg tror, at man opnår de bedste resultater med kunstig intelligens, ved at kombinere det som mennesker er gode til med det som algoritmer og software kan. Man kan forestille sig et slags ”lærerhold”, som er sammensat af menneskelige lærere, der har erfaring, empati, intuition og en stor viden på mange områder og så computere og software, som kan tilpasse sig den enkelte elev, og som kan håndtere langt større mængder af viden, end et menneske kan. Mens læreren stadig står for klasseundervisningen med forståelse for de sociale dynamikker mellem eleverne, kan softwaren lave personligt tilpassede og individualiserede læringsprogrammer til eleverne.

At være lærer er en unik rolle, som kræver så meget menneskeligt, at det vil være meget svært at erstatte.

HVAD BLIVER VIGTIGST FOR VORES EVNER TIL AT TILEGNE OS NY VIDEN I FREMTIDEN? – MENNESKET ELLER MASKINEN?

– Jeg tror netop på kombinationen, men hvis jeg blev tvunget til at vælge mellem software og en lærer af kød og blod, så tror jeg stadig, jeg ville vælge læreren det næste meget lange stykke tid. Men jeg tvivler på, at spørgsmålet bliver et enten-eller, det vigtige bliver at kombinere det på de rigtige måder. Derfor skal vi ikke underkende værdien af læreren meget langt ud i fremtiden. At være lærer er en unik rolle, som kræver så meget menneskeligt, at det vil være meget svært at erstatte.

HER TIL SIDST – HVAD ER DIN DEFINITION AF TEKNOLOGI?

– Teknologi i en almindelig sund fornuft-forståelse er værktøjer, der omfatter alt fra lynlåse og blyanter til kunstig intelligens, super-computere og rumraketter. Teknologi er værktøjer som hjælper os med at gøre noget, som vi vil have sværere ved at gøre uden, eller som hjælper os med at gøre noget hurtigere. Metoder, systematikker og undervisningsformer kan også være teknologier – fx ”tanke-teknologier”, eller måder at se verden på.

 

BLÅ BOG

Anders Høeg Nissen

Podcaster og techjournalist. I flere år var han vært på DR P1s radioprogram fremtidsmagasinet Harddisken. I 2017 gik han selvstændig som journalist, foredragsholder og podcaster, efter små 20 år på Danmarks Radio. Han beskæftiger sig stadig med teknologi, videnskab og fremtid.