Skoleledelse

Dato 11/01-2011

Forfatter Christina Lüthi

Ledelse handler ofte om at lede andre og sig selv mod mål, der kan skabe kontinuerlig vækst og trivsel. Inden for Positiv Psykologi forstås ledelse som et ganske centralt og komplekst begreb, der væver sig ind i konceptet om ansvarlighed, blandt andet i forhold til spørgsmålet om, hvordan der kan skabes positive institutioner via positive emotioner, engagement og mening.

Denne artikel handler om, hvordan dine elever kan styrkes gennem god ledelse.

MANAGEMENT ELLER LEADERSHIP

I klassisk ledelsespsykologi opdeles det danske ledelsesbegreb ofte i det, der på engelsk kaldes management og leadership. Management henviser typisk til en mere traditionel ledelsesform, præget af styring og kontrol af aktiviteter. Leadership refererer derimod til ledelse af mere strategisk og blød karakter; her er fokus på fx at skabe engagement og motivation (Knudsen & Paludan-Müller, 2005).

SELVLEDELSE

I de senere år er begrebet selvledelse også blevet udbredt. Selvledelse kan ses som en effekt af mere subtile ledelsesformer, der af nyere teoridannelse betegnes som styringsteknologier (se fx Rose, 1999). Det betyder med andre ord, at ledelsesbegrebet både kan henvise til, at nogle leder andre, men også til at nogle leder andre til at lede sig selv.

Set i et positiv psykologisk perspektiv forholder ledelsesbegrebet sig særligt til, hvordan der kan skabes trivsel, engagement og meningsfuldhed. I et organisationsperspektiv kan man som tommelfingerregel sige, at ledelse nødvendiggør et afbalanceret forhold mellem tre idealer (Knoop, 2007):

TRE IDEALER

  1. Organisationens grundstrukturer er moralsk og etisk ansvarlige, samt accepteret af både medarbejdere og ledelse,
  2. Organisationen er endvidere præget af at være virke engagerende og udfordrende for både ledere og medarbejdere,
  3. Organisationens opbygning muliggør, at medarbejdere og ledere kan realisere deres idealer på trods af ydre omstændigheder.

Disse tre principper muliggør, at både medarbejdere og ledere oplever såvel indre som ydre motivation i arbejdet. Principperne er udviklet i forbindelse med det internationale forskningsprojekt, GoodWork Project.

Ledelse er endelig et relevant begreb i undervisningsregi, i form af begrebet klasseledelse (på engelsk: classroom management). Her er målet blandt andet, at læringsmiljøet bliver forvaltet på en sådan måde, at både elever og lærere profiterer af det.

NÅR SKOLELEDELSE FÅR BETYDNING FOR TRIVSEL OG LÆRING

Set i en dansk folkeskolekontekst kommer ledelse – i form af skoleledelse – blandt andet til at handle om, hvordan der – via netop ledelse – kan skabes et godt læringsmiljø, der både muliggør gode arbejdsvilkår for undervisere og elever, og styrker undervisere og elevers trivsel og læring. Ovenstående principper vil i praksis fx betyde, at:

  • Skolens regler for adfærd muliggør, at alle på skolen drager fordel af disse regler. Reglerne er endvidere blevet udvalgt og accepteret af alle elever og undervisere, fx på baggrund af en fælles demokratisk proces.
  • Skolens miljø er både stimulerende for lærere og elever, på måder, så begge parter trives og udfordres på deres faglighed.
  • På skolen har man organiseret sig på en sådan måde, at der er ro til at nå de mål, som er blevet opstillet. Eksempelvis får eleverne mulighed for et læringsmiljø, hvor forstyrrende elementer (såsom fx larm udefra) let kan udelukkes.

REFERENCER

  • Knoop, H. H. (2007): Control and Responsibility: A Danish Perspective on Leadership. In: Garner, H. (Ed.)(2007): Responsibility at Work. How Leading Professionals Act (or Don’t Act) Responsible. San Francisco: John Wiley & Sons.
  • Knudsen, L. & Paludan-Müller, L. (2005): Arbejds- organisation- og ledelsespsykologi. I: Koester, T: & Frandsen, K. (red.) (2005): Introduktion til psykologi. Teori. Anvendelse. Praksis. 2. udgave, 1. oplag. København: Frydenlund.
  • Rose, N. (1999): Governing the Self. London: The Shaping of the Private Self. New York: Free Association Press.