Skab et roligt arbejdsmiljø med nudging

Dato 17/07-2017

Forfatter Sussie Lerche

Et roligt arbejdsmiljø i klassen hænger meget sammen med, hvordan rummet inviterer børnene til at bevæge sig og agere. Tre simple greb af typen nudgning har givet gode resultater i form af mindre uro i en førsteklasse på Frederiksberg.

HVAD ER NUDGING?

Nudging er teorien om at kunne ændre eller påvirke menneskers adfærd i en forudbestemt retning gennem ændringer i det fysiske rum, uden at fratage dem valgmuligheder og uden at benytte sig af incitamentstyring som belønning, frihedsberøvelse, socialpression eller økonomiske incitamenter.

Nudging bygger på præmissen, at vi mennesker grundlæggende gerne vil gøre det rigtige.

Vi mennesker har to systemer, der får os til at træffe valg: det refleksive system og det automatiske system.

HVORDAN KAN NUDGING HJÆLPE?

Som lærer kan du, ved hjælp af nogle nudgingprincipper, skabe et roligere miljø i din klasse. Jeg vil nævne nogle af dem her, men først skal du gøre dig klart, hvilken uro der er tale om i din klasse, og hvor meget uro du kan acceptere. I en kreativ proces er det i orden at eleverne besøger hinanden i grupperne, så her gælder det om at skabe rammer, det befordrer og understøtter projektfokus. I andre tilfælde handler det om individuel læring og fordybelse.

Start med at definere den ønskede adfærd. Brug noget tid på at observere børnenes adfærd og kortlæg deres gang i rummet. Måske er der et barn, der har brug for ro, og så er det ikke hensigtsmæssigt at placere ham i en actionszone, hvor de andre børn skal bruge biblioteksbøger, skraldespand o.lign.

I det følgende beskrives nogle af de nudgingprincipper, vi brugte for at skabe ro i en førsteklasse på Frederiksberg.

PRINCIP – MAKE IT EASY

Make it easy tilsiger ganske enkelt at det, som er let, bliver gjort. Det kan være, at børnene fortsætter med at spille bold, når de kommer tilbage fra frikvarter. Dette kan stoppes ved at placere et tydeligt markeret boldnet lige inden for døren i håndhøjde, så børnene finder det naturligt at lægge bolden fra sig der.

Det handler om placering og markering. Ved kortlægning af børnenes gang i klasselokalet på Frederiksberg, så vi at meget trafik gik på tværs af lokalet. Biblioteksbøger og skraldespand lå i vindueskarmen og lommeregnere, regnepenne og opgaver lå bagerst i lokalet.

Efter at disse ting blev placeret i midten af lokalet på et rullebord, oplevede vi mere ro. Skraldespanden blev sat fast på bordet i samme højde som børnenes hænder.

PRINCIP – FOLLOWING THE HERD

Et godt andet princip er: Following the herd. Vi mennesker finder tryghed i at spejle os i andres adfærd, og hjernen skal ikke bruge energi på at opfinde nye uprøvede veje.

Ved at sætte tape på gulvet kan der skabes en barriere – en forhindring, der får børnene til at sagtne farten, gå uden om eller rette sig ind efter. Når bare én gør det, vil andre følge efter.

Midten af klasselokalet på Frederiksberg er markeret tydeligt med gul tape. Dette er rummets ”powerzone” og her skaber tapen en tydelig grænse. Børnene ser den, stopper op og tænker sig om, før de træder på eller over stregen – pludselig finder de det naturligt at gå udenom. Stregen kan også bruges som ledetråd, hvis børnene skal sidde på gulvet i en kreds på puder.

På gangen har vi ligeledes sat gult tape på gulvet parallelt med klasseværelset. Stregen bruges som ledetråd, når børnene skal på række inden de går ind. Dette skaber en rolig start på klassen.

PRINCIP – BROKEN WINDOW

Det sidste princip jeg vil nævne i denne artikel er “Broken Window”. Vi kender alle til udfordringen med skrald og vandalisme. Det starter med et stykke papir på gulvet eller en lille tushtegning på væggen og pludselig er der skrald og graffiti alle vegne. Dette er princippet ”Broken Window”.

Det som er velholdt og pænt, har vi også lyst til at bevare. Hvis jeres budget tillader det, så få malet lokalet, ryddet op og repareret selv små fejl. Når rummet fremstår nyere og renere, vil det give børnene en trang til at holde rummet pænt.

Det er også et tydeligt visuelt signal til forældre, at her er der styr på tingene.

HVOR LÆNGE VIRKER DET SÅ?

Vi vænner os til vores omgivelser. Er der en stor sten på vores vej, taler vores automatiske system til os og vi gør, hvad der er nemmest: går uden om. Går vi uden om flere dage i træk, bliver det en vane, og en dag registrer vi ikke stenen længere.

Nogle nudge bliver en vane og andre nudge bliver med tiden for besværlige på grund af andre indretningspåvirkninger eller usynlige på grund af manglende vedligehold.

Når det sker, kan det af den observante ses i adfærden.

VIL DU LÆSE MERE OM NUDGING?