Skab en skriveundervisning, som får alle med

Dato 19/10-2018

Forfatter Louise Wandel

Hvad skal der til for at motivere dine elever til at skrive? Hvordan får du alle elever med? Det er spørgsmål, som pædagogisk konsulent Lena Bülow-Olsen ofte får, når hun er ude på landets skoler for at holde læse- og skrivekurser. Og med mange års erfaring tøver hun ikke med at give fem konkrete råd, som virker i skriveundervisningen.

Der er løbende kommet mere og mere fokus på vigtigheden af at skrive. Ikke bare i faget dansk, men i alle fag. Der er ingen tvivl om, at dansklærerne er centrale personer, når eleverne skal udvikle gode skrivevaner, og hvis de skal blive glade for at skrive. Nogle lærere kan føle, at der ligger en stor og nogle gange uoverskuelig opgave på deres skuldre. Men Lena Bülow-Olsen forsikrer, at det slet ikke behøver at være så svært.

1. GØR UNDERVISNINGEN VEDKOMMENDE OG INTERESSANT

En af de største udfordringer, mange lærere oplever, er, at eleverne ikke ved, hvad de skal skrive om. Og fordi de ikke ved, hvad de skal skrive om, bliver deres største bekymring, hvor meget opgaven skal fylde,” fortæller Lena Bülow-Olsen.

Eleverne skal have mulighed for at tale med hinanden om skriveopgaven, inden de begynder at skrive.

Men det er der heldigvis råd for. Man skal være opmærksom på, at det vigtigste for eleverne er indholdet, og derfor skal man finde på nogle interessante skriveopgaver. Nøglen til et godt skriveforløb er motivation. Eleverne er eller bliver motiverede, hvis de kan forholde sig til skriveopgaven. Og det umiddelbare engagement vil smitte af på resten af arbejdsprocessen; eleverne involverer sig i teksterne og får helt automatisk lyst til at bidrage.

Og så skal skrivningen bruges til noget. Der skal være et skriveformål – eleverne skal lære noget, og de skal skrive til en modtager. Bedst ville det være, hvis det var autentiske tekster, hvor der altid var en relevant modtager, men klassen eller andre elever på skolen kan også være dem, man skriver til.

Det er også væsentligt at huske, at skrivning skal ske i en social sammenhæng. Eleverne skal have mulighed for at tale med hinanden om skriveopgaven, inden de begynder at skrive. Når de diskuterer, får de afprøvet deres egne idéer og hypoteser om emnet. Og fordi de sammen med andre får verbaliseret de ting, de vil have med i deres tekst, får de helt automatisk udviklet deres ordforråd. Herudover bliver der igangsat en vigtig tankeproces hos eleverne, hvor de gradvis får belyst det givne emne fra forskellige vinkler, og det er med til at løse udfordringen, at de ikke ved, hvad de skal skrive om. Det er også en motiverende faktor at producere tekster sammen i fx makkerpar. Samskriv kalder nordmændene det.

2. SKAB STRUKTUR I UNDERVISNINGEN

Lena Bülow-Olsens tilgang til skriveundervisning har afsæt i den australske genrepædagogik, og hun lægger særlig vægt på at skabe en tydelig struktur i undervisningen. Det gør hun ved at dele alle skriveopgaver op i fire faser: læse, studere, få ideer, skrive.

Eleverne starter med at læse en modeltekst; en teksttype, som eleverne skal efterligne, når de selv skal skrive. Eleverne bliver bedt om at være “læsedetektiver”, så de alene og sammen kan studere modelteksten grundigt. Herefter får eleverne deres “skriveordre”, deres egen skriveopgave. Så bliver det tid til brainstorming, hvor de selv skal få ideer til, hvad de vil skrive om. Sidste og fjerde fase er selvfølgelig selve skrivefasen, som er procesorienteret. Eleverne skriver først et udkast, derefter skal udkastet igennem “højtlæsningsprøven”, hvor eleverne læser deres udkast for hinanden, og makkeren kan stille spørgsmål, hvis der er noget i teksten, han eller hun ikke forstår. Makkerparrene forholder sig i fællesskab til de faglige krav, der blev givet i skriveopgaven.  Med feedbacken in mente skal eleven skrive teksten færdig, inden den til sidst læses igennem for at tjekke formelle ting som stavning og kommatering.

Faserne gør det lettere for eleverne at blive gode skribenter, fortæller Lena Bülow-Olsen, fordi de lærer, at skrivning ikke bare er noget, man sætter sig ned og klarer to timer før en opgave skal være færdig. Skrivning kræver forarbejde, og med den faseopdelte undervisning bliver de hjulpet til at koncentrere sig om og øve sig på ét område ad gangen. Faserne gør det også mere overskueligt at differentiere undervisningen. Det bliver lettere at få alle elever med, både de dygtige og de elever, som har brug for mere støtte.

Netop fordi skriveopgaven bliver skåret op i bidder, så bygger læreren et grundigt stillads under de elever, som er usikre. Stilladset kan bygges så lavt eller så højt, som der er brug for. Og det bliver der jo kun, så længe eleven har brug for det.

Lena Bülow-Olsen sammenligner skrivningen med sport og pointerer, at det er vigtigt at huske, at ligesom sportsfolk varmer op, inden de kaster sig ud i et sprint eller en fodboldkamp, så har selv de gode skribenter også brug for opvarmning. Elever, som både mestrer de forskellige faser af skriveprocessen, og som ikke har svært ved at komme i gang med at skrive, har altså også glæde af at få organiseret tankerne, inden de sætter sig til tasterne.

3. BRUG MODELTEKSTER

Det er vigtigt at vise i stedet for bare at fortælle.”

Sådan siger Lena Bülow-Olsen om grunden til, at skriveprocessen altid starter med læsningen af en modeltekst.

Jeg kunne i princippet bare fortælle, at nu skal I skrive en anmeldelse, og så skal I gøre sådan og sådan. Men eleverne skal kunne se helt konkret, hvordan en tekst fx kan bygges op, og hvilke ordklasser der bruges hyppigt i teksten, for det betyder, at deres hukommelse og læring bliver aktiveret på en helt anden måde.

Man skal være opmærksom på, at et abstrakt fagsprog kan hægte en masse elever af.

Hvis eleverne kun hører instruktioner og forklaringer, er de i en relativt passiv tilstand. Men når de skal være “læsedetektiver”, kan de ikke forblive passive. De får konkrete opgaver og bliver derfor aktiveret i forhold til teksten, og de kan ikke undgå at starte en læreproces.

Det er også gennem arbejdet med modelteksten, at eleverne kan opbygge et fagsprog. Ved at man sammen med eleverne gennemgår, hvad modelteksten består af, både strukturmæssigt og sprogligt, kan eleverne stifte bekendtskab med og funktionelt bruge begreber som argumentation, orientering og vurdering og med ord som adjektiv, bydeform og påstand.

Fagsproget er vigtigt for eleverne, fordi det gør, at de bliver mere præcise i deres snak om tekster. Men man skal være opmærksom på, at et abstrakt fagsprog kan hægte en masse elever af. Derfor er det vigtigt først at tale om teksten i det sprog, som eleverne bruger i hverdagen, og gradvist erstatte det let tilgængelige sprog med det egentlige fagsprog, så de vænner sig til og forstår de nye begreber. Man taler om, at man strækker sproget fra hverdagssprog til fagsprog.

4. GIV TYDELIGE SKRIVEORDRER MED KONKRETE MÅL

Når eleverne er færdige med at studere modelteksten, får de deres “skriveordre”.

Nogle undrer sig måske over ordet “ordre”, men det er der en god grund til at bruge,” siger Lena Bülow-Olsen. Skriveordren er nemlig meget præcis. Den er skriftlig, og den indeholder klare og utvetydige instruktioner. Eleverne får information om, hvilken teksttype de skal skrive, og hvad deres tekst skal indeholde. Denne tilgang er med til at få alle med, fordi der ikke sidder elever tilbage, som ikke ved, hvad de skal eller ikke lige kan huske det.

Ligesom skriveordren skal være præcis, er det vigtigt, at målene for skriveopgaverne er helt tydelige og ens for alle. De faglige mål skal konkretiseres, så eleverne nemt kan forstå, hvad de skal, og kan føle, at de kan beherske opgaven. Til gengæld bør kravene til de enkelte elevers besvarelse ikke være ens. Nogle elever kan skrive en tekst, der opfylder alle krav, mens andre elever ikke kan skrive en tekst på samme niveau. Det væsentlige er dog, at alle elever er blevet stilladseret og har lavet et forarbejde, der sikrer, at de har deltaget aktivt både mundtligt og skriftligt og er blevet så dygtige, som de kan, på det aktuelle tidspunkt.

Et eksempel på en skriveordre kunne lyde sådan:

  • Du skal lave en reklame for en vare, som børn mellem 10 og 12 år kan bruge.
  • Reklamen skal fylde én side, og den skal bestå af overskrift, billeder og tekst.
  • Du skal bruge skriverammen. Argumentér for, hvorfor modtageren skal købe varen.
  • Hæng til sidst reklamen op I klassen, så I kan tale om den. 

Når eleverne skriver i skriverammen, giver det alle mulighed for succes på deres eget niveau.

Når eleverne skal skrive et udkast til deres egen tekst, er en skriveramme et meget hensigtsmæssigt stilladseringsredskab, fordi det giver dem overblik over strukturen i deres egen tekst. Skriverammerne deler teksten op i mindre dele og husker eleverne på, hvad de skal have med i de enkelte afsnit. Der kan desuden være forslag til startsætninger, de kan bruge, og ideer til ord, fx forbindere. Når eleverne skriver i skriverammen, giver det alle mulighed for succes på deres eget niveau. De fleste elever færdiggør teksten uden for skriverammen, mens enkelte andre er kommet langt ved blot at skrive udkastet i skriverammen.

5. SKAB VARIATION

Når der arbejdes med skrivning på denne meget systematiske og stilladserede måde, hvor skriveprocessen følger de fire faser, er det selvfølgelig vigtigt at tænke på, hvordan undervisningen kan varieres, så eleverne ikke oplever, at alle dansktimer følger samme skabelon. Men Lena Bülow-Olsen mener ikke, at det er en svær opgave.

Variation skal tænkes ind i længden på de skriveforløb, man tilrettelægger, så man veksler mellem længere skriveforløb, hvor eleverne bruger en del tid på hver fase, og små korte forløb. Variation skabes også, hvis man blander arbejdsformerne, så eleverne oplever, at de både arbejder alene, i par og i grupper. Og sidst, men ikke mindst er vi tilbage til min første pointe om valg af indhold, skriveformål og modtager. Man kan variere skriveundervisningen i det uendelige, men det er utrolig vigtigt at tænke motivation – hvordan får man tilrettelagt skrivesituationer, hvor eleverne er interesserede?

Prøv to gratis skriveforløb her  

BLÅ BOG

Lena Bülow-Olsen

Lena blev oprindelig uddannet lærer og har de sidste 25 år arbejdet som pædagogisk konsulent. 31 år blev det til i folkeskolen, men de sidste mange år af dem som kombinationsansat, inden hun i 2005 blev fuldtidskonsulent på CFU i Roskilde. Lena har uddannet læsevejledere siden 1999.

Lena blev tilknyttet Alinea i 1992, og hun står sammen med et par kolleger bag danskbogssystemerne Tid til dansk og d´dansk. Hun har desuden skrevet supplerende materialer og er nu aktuel med LOOP, Sociale medier og serien Tid til at skrive.

Lena arbejder i dag som selvstændig konsulent med bl.a. kursus- og projektopgaver for skoler, kommuner og Professionshøjskoler.