Scenariebaseret undervisning

Dato 30/06-2017

Forfatter Simon Skov Fougt

Budskabet i denne artikel er tredelt: Først og fremmest må undervisning i skolen være tidssvarende, dvs. leve op til de krav nutidens og fremtidens samfund stiller til os som mennesker. For det andet bør undervisning stile mod, at eleverne anvender den ønskede faglighed, frem for at betragte fagligheden isoleret som mål. For det tredje bør undervisning i folkeskolen i langt højere grad skele til, hvordan faglighed anvendes i verden uden for skolen, når faglige forløb planlægges. Scenariebaseret undervisning er et bud på en løsning af alle tre udfordringer.

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER – HVAD ER FREMTIDENS KOMPETENCER?

Den første del af budskabet i denne artikel er, at undervisning i skolen bør være tidssvarende, dvs. leve op til de krav nutidens og fremtidens samfund stiller til os som mennesker. Det betegner vi i uddannelsesverdenen som det 21. århundredes kompetencer.

Der findes flere mere eller mindre overlappende bud på, hvad det 21. århundredes kompetencer konkret er [1]. Et blandt flere gode bud er Partnership for 21st Century Learning, eller blot P21 [2], som sloganlignende opsummerer kompetencerne til – på dansk – de fire k’er: Kommunikation, Kreativitet, Kritisk tænkning og Kollaboration [3] – set i lyset af den dominerende rolle it har og får i vores samfund. I kort form er essensen, at skolen skal forme elever, som kan kommunikere multimodalt, dvs. som kan tale, lytte (og tie) og diskutere inden for flere modaliteter; som er kreative, dvs. at de kan udtænke nye løsninger, se nye muligheder, anvende det kendte på nye måder, og som kan skabe multimodalt; som er kritisk tænkende, dvs. at de forholder sig kritisk til de input de får, og de situationer, de står i; og endelig at de kan kollaborere, dvs. samarbejde og indgå i sociale relationer og udnytte hinandens styrker til sammen at tænke og udvikle.

HVORDAN KAN SKOLEN VÆRE TIDSSVARENDE?

Man kan ikke være uenig i, at skolen skal være tidssvarende og forberede eleverne til deres nutid og fremtid, men man kan selvfølgelig diskutere, hvordan den bør være det – og det 21. århundredes kompetencer udlagt gennem de fire k’er er ét bud. Der findes andre gode bud.

Man kan ikke være uenig i, at skolen skal være tidssvarende og forberede eleverne til deres nutid og fremtid, men man kan selvfølgelig disku-tere, hvordan den bør være det – og det 21. århundredes kompetencer udlagt gennem de fire k’er er ét bud.

I praksis er det sværere at udmønte, fordi den form for undervisning, det kræver, er umådelig kompleks. Og en central del af at forstå denne kompleksitet er at forstå begrebet faglighed (Fougt, 2015).

HVAD ER FAGLIGHED?

De fleste folkeskolelærere forbinder i en eller anden udstrækning faglighed i skolen med Fælles Mål[4], og det er som sådan meget forståeligt. De vejledende Fælles Mål indikerer en retning, lærerne skal stræbe efter ved at beskrive, hvad eleverne skal lære, opdelt i viden og færdigheder. Fælles Mål udlægger således faglighed som bestående af både viden og handling. Fagformålet i dansk beskriver danskfaglighed som forbundet med oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation,[5] og derfor skal eleverne i skolen selvfølgelig undervises i det. Men hvad vil det egentlig sige? Hvad er faglighed?

Sammen med professor Jeppe Bundsgaard har jeg opstillet et holistisk fem-dimensionelt faglighedsbegreb, der betoner samspillet mellem viden og handling (Bundsgaard & Fougt, 2017), og som både dækker over skolefagenes faglighed, men også over faglighed generelt i verden. Det er vigtigt at understrege, at det er dimensioner, som er gensidigt afhængige (og ikke niveauer, hvor 1 er godt og 5 er skidt).

FAGLIGHEDENS FEM DIMENSIONER

En dansklærer betoner altså nogle særlige begreber, (fx afsender og modtager) og særlige metoder (fx kommunikationskritik), og indgår i særlige sociale sammenhænge med andre fagpersoner (fx andre faglærere, pædagoger, professioner og videnskabsfolk), vi har en særlig interesse (fx kommunikationskritisk) og dermed et særligt perspektiv på verden, som har konsekvenser for den måde vi handler i verden på – og det er ret vigtigt at være bevidst om det. Fx kan en dansklærer se verden som kommunikation, mens en naturfagslærer måske ser verden som årsagssammenhænge.

SAMME FAGDOMÆNE – FORSKELLIGE INTERESSER OG PERSPEKTIVER

Der ligger også en pointe i, at der er forskel på fagpersoner fra samme fagdomæne, og det kan det holistiske faglighedsbegreb forklare: En kok på Noma og en kok på Jensens Bøfhus har rødder i samme begreber (fx julienne) og metoder (fx opbagt sovs) og indgår i overlappende sociale sammenhænge (fx med tjenere, leverandører, kunder). Men de har vidt forskellige interesser (madkunst/affordring) og dermed også vidt forskellige perspektiver på verden, som har forskellige konsekvenser. Hvis man kun undervises i begreber og metoder, forstår man ikke, hvorfor man skal lære – og så kan det være ligegyldigt. Man mister det centrale anvendelsesperspektiv. Samme logik gælder for faglærere, som netop også kan have forskellige interesser og perspektiver på verden inden for samme fag.

Og alle de nævnte mennesker har også andre ’fagligheder’, fx som familiemenneske, som ser verden som forplantning og hvor målet er at være familie. Faglighed er noget man gør på baggrund af viden i bestemte sociale sammenhænge, der gør, at man bliver genkendt af andre fagpersoner fra samme domæne (Gee, 2001).

SKOLENS OPGAVE

For det andet driver vi ikke skole for at skabe fagnørder. Selvfølgelig skal undervisning i skolen sigte mod de nationalt fastsatte Fælles Mål. Men vi bedriver ikke skole for, at eleverne kan bestå folkeskolens afgangsprøve. Vi driver skole for at forberede eleverne på deres nuværende og fremtidige liv (Hanghøj, Bundsgaard, Misfeldt, Fougt & Hetmar, forthcoming). Derfor bliver faglærerne nødt til at kigge ud i verden og overveje, hvordan deres fag i skolen kan hjælpe eleverne i deres nutid og fremtid uden for skolen. Her kan den holistiske faglighedsforståelse hjælpe, fordi den betragter faglighed som noget, man gør baseret på viden.

Scenariebaseret undervisning er et kvalificeret bud på en didaktisk ramme, hvor denne faglighedsforståelse kan bringes i spil.

På den måde møder den scenariebaserede undervisning nærmest direkte kravene i det 21. århundredes kompetencer: Eleverne samarbejder og må kommunikere om at udvikle og finde på inden for en meningsfuld praksis, hvor de anvender it til produktion – og hvor de anvender faglighed.

SCENARIEDIDAKTIK OG SCENARIEBASERET UNDERVISNING

Kort fortalt er udgangspunktet for scenariedidaktik, at undervisning i skolen i højere grad bør afspejle, den måde man gør, anvender eller bruger faglighed på i scenarier i verden uden for skolen – i hverdagen og i arbejdslivet. Scenariebaseret undervisning er “… undervisningsforløb, hvor eleverne i fællesskab simulerer eller udfolder en meningsfuld praksis … et scenarie, hvor der er nogle at kommunikere med, forskellige opgaver, evt. forskellige roller til forskellige elever samt et reelt produktionsmål” (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2012, p. 30).

Den scenariebaserede undervisning består altså i simuleret eller udfoldet meningsfuld praksis, hvor faglighed kontekstualiseres og anvendes socialt og meningsfuldt med produktionsmål inden for et givent scenarie.  På den måde møder den scenariebaserede undervisning nærmest direkte kravene i det 21. århundredes kompetencer: Eleverne samarbejder og må kommunikere om at udvikle og finde på inden for en meningsfuld praksis, hvor de anvender it til produktion – og hvor de anvender faglighed.

SCENARIEDIDAKTIK I ANDRE UDDANNELSER OG I SKOLEN

Den måde at tænke undervisning er der egentlig ikke noget nyt i. En lang række professions- og erhvervsuddannelser er mere eller mindre bygget sådan op. Fx lærer piloter at flyve bl.a. i simulatorer (hvor fx landing er ’produktmålet’), mens de kommunikerer i en som-om-virkelighed. På samme måde træner politielever crowd control ved at simulere demonstrationer, osv., ligesom sygeplejerskestuderende træner roller og handlinger under simulerede operationer. Det gode ved disse simulationer er, at de lærende kan træde ind og ud af scenariet for at reflektere over mulige handlinger og deres konsekvenser – eller evaluere handlinger, som kan laves om i et trygt miljø, hvor det ikke har (fatale) konsekvenser, hvis man begår fejl. Den form for undervisning er netop scenariebaseret.

Det er langt henad vejen en ny måde at tænke på for lærerne i folkeskolen, som overvejende tænker i fagligheden som mål. Kontekstualiseringen mangler, så pointen er at se på Fælles Mål fra verden uden for skolen i stedet for at betragte dem fra faget: Det er ikke særligt meningsfuldt for et menneske at lave gentagne procedurer (fx stavetræning), men derimod meningsfuldt for en journalist at stave korrekt. Det er ikke særlig meningsfuldt at lave gentagne forsøg med kemiske reaktioner, men det er meningsfuldt for en ingeniør, der gerne vil nedsætte forurening. Det er heller ikke særligt meningsfuldt at skære gulerødder i julienne, hvis man ikke har et formål med det – en anvendelseskontekst. Scenariedidaktikken tilbyder en ramme at anvende faglighed i baseret på viden. Her kan læreren altså tænke i, hvordan lærerens fag anvendes i verden uden for skolen, for derfra at tilrettelægge meningsfulde scenariebaserede undervisningsforløb for eleverne.

På den måde løser scenariedidaktikken fag- og almendidaktikkens grundlæggende dilemma om meningsfuldhed: Hvorfor skal jeg lære det?

DIDAKTIKKENS DILEMMA OM MENINGSFULDHED – OG KUNSTEN AT SORTERE FRA

På den måde løser scenariedidaktikken fag- og almendidaktikkens grundlæggende dilemma om meningsfuldhed: Hvorfor skal jeg lære det? I og med at den ønskede faglighed er kontekstualiseret og anvendt, vises netop, hvordan og hvor man anvender den pågældende faglighed i livet – og dermed er kontekstualiseringen et svar på hvorfor. Fordi det er sådan man gør faglighed i det pågældende scenarie i verden uden for skolen. Og det er en god idé.

Et vigtigt element her er dog at sortere fra. Det er ikke nødvendigvis alt i et scenarie, som er relevant for skolen – eller i det konkrete forløb. Professor Morten Misfeldt fortæller fx om elever i 2. klasse, der i et matematikforløb skulle producere brætspil via Geogebra. Undervejs ville nogle elever pludselig forhandle løn- og arbejdsforhold, hvilket jo er yderst relevant i det simulerede scenarie – det var bare ikke relevant i det undervisningsforløb, læreren havde planlagt (Misfeldt, 2017).

HVORDAN KOMMER DU SELV I GANG MED AT UNDERVISE SCENARIEBASERET?

Der kan være god hjælp at hente i den såkaldte planlægningsguide til scenariebaseret undervisning, som jeg har udarbejdet sammen med Jeppe Bundsgaard.

I kort form handler den scenariedidaktiske tilgang til undervisning om at forholde sig til følgende:

  1. Hvad skal eleverne lære?
  2. I hvilke meningsfulde scenarier anvendes denne faglighed?
  3. Skitsér et forløb, hvor du er yderst opmærksom på at opdele forløbet i faser. Hvad skal der først ske? Hvad så bagefter? Hvordan indgår de enkelte faser i helheden?

Du kan også søge inspiration i scenariebaseret undervisning, til dansk, (fx Fougt, Lorentzen, & Taagehøj, 2016; Hanghøj m.fl., forthcoming), historie (fx Lieberoth & Poulsen, 2017) eller i matematik (fx Misfeldt, 2017). Se også (Bundsgaard, Misfeldt, & Hetmar, 2011; Fougt, 2015)

………………………..

Simon Skov Fought har sammen med Mike Taagehøj og Rasmus Fink Lorentzen udviklet dansksystemet Kaliber til 7.-9. klasse. Systemet er udgivet hos Alinea og har fokus på det 21. århundredes kompetencer. Udgangspunktet er en scenariebaseret undervisning, hvor eleverne skal leve sig ind i en række virkelighedsnære problemstillinger, diskutere og lytte til andres synspunkter. Og de skal sammen udvikle digitale produkter – alt sammen inden for en danskfaglig ramme.

………………………..

KILDER

NOTER

[1] Ulf Dalvad Berthelsen, adjunkt på DPU, har skrevet en ganske udmærket oversigtsartikel om forskellige tilgange til det 21. århundredes kompetencer (Berthelsen, 2017).

[2] P21 er en amerikansk sammenslutning af forskellige aktører inden for erhvervsliv, uddannelse og politik p21.org

[3] Communikcation, Creativity; Critical thinking and Collaboration

[4] http://www.emu.dk/modul/oversigt-over-introduktion-til-fagene

[5] http://www.emu.dk/modul/dansk-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning