Særligt sensitiv – eller særligt udfordret

Dato 24/06-2016

Forfattere Barbara Hoff Esbjørn, Karina Mathiasen, Marie Tolstrup, Nicoline Normann og Sofie Wille Østergaard

Findes der børn der er særligt sensitive? Hvordan kan fagfolk og forældre støtte de sensitive børn i en sund udvikling?
Nej og Ja. Selvfølgelig findes der børn der er sensitive, eller mere følsomme end andre, ligeså vel som der findes børn der er mere udadvendte end andre. Men det er det særligt sensitive som er problematisk, da der dermed bliver skabt en ”dem” og ”os” opdeling, frem for en normalisering, der rummer at vi alle er forskellige, med hver vores udfordringer og styrker.

Måden som fagfolk og forældre kan støtte op på i forhold til børn som er mere sensitive end andre, er ikke meget anderledes end måden hvorpå forældre støtter op om deres børn som er mere udadvendte og talende end andre. Ved små skub og udfordringer, ros og tålmodighed, lærer man barnet at blive bedre til at mestre de ting som er svære.

5 GODE RÅD

  1. Gør ikke et stort nummer ud af det, barnet har svært ved. Hjælp lidt, men ikke mere end der er behov for, og ros barnet, når det tager initiativ til at prøve selv. Husk på, at hver gang du siger ”det må være svært”, ”du kan jo også så meget andet”, så fortæller du barnet, at barnet ikke forventes at kunne mestre situationen.
  2. Accepter at vi er forskellige, og at normalområdet er stort. Det er helt normalt at være lidt stille og genert. Det er kun, hvis det forstyrrer barnet i sin udvikling, at vi behøver at sætte særlige tiltag ind.
  3. Udvid gradvist barnets repertoire. Hjælp barnet via små skridt, som det kan mestre med en lille smule støtte til at udvide sine færdigheder, så barnet selv oplever, at det kan flere og flere nye (og alderssvarende) ting. Ros barnet, når det klarer nye udfordringer.
  4. Når forældre beskriver, at deres barn er særligt sensitivt, så spørg ind til, hvad de egentlig mener helt præcist gælder for deres barn. Fordi begrebet er så bredt, er det svært at vide, hvad netop disse forældre oplever. Hvis det er helt normale variationer, forældrene fortæller om, så hjælp dem med at se, at der faktisk er mange, der har det som deres barn, og at alt går, som det skal. Hvis der er problemer, så rådgiv i forhold til netop den problematik, der fortælles om.
  5. Rådgivning om forskelligartede problematikker bør være baseret på evidens om den givne problematik. Sæt dig derfor ind i litteraturen på netop det område, som forældrene oplever som problematisk, f.eks. ængstelighed, tristhed, trodsighed m.v.

“Det er helt normalt at opleve udfordringer livet igennem.”

HVORFOR ER FORÆLDRE OG PROFESSIONELLE SÅ OPTAGEDE AF SÆRLIG SENSITIVITET?

Det tilbyder en forklaring og en løsning på en adfærd, som kan være svær som forældre og professionelle at forholde sig til, samt udfordre. Med personlighedstrækket “særlig sensitivitet” får man hele pakken. Her beskrives både ens styrker og svagheder – dermed giver det forældre håb om at ”det svære går over”, hvis man følger anvisningerne i bøger om særligt sensitive. Det er også sandsynligt, at nogle forældre lettere kan forhold sig til, at deres barn græder og nægter at være en del af fællesskabet, fordi det er særligt sensitivt, frem for at det enten har alvorlige vanskeligheder, eller at forældrene ikke selv er tydelige nok. Desværre, er der ikke hold i antagelserne.

HVAD VIL I OPNÅ VED AT FORHOLDE JER KRITISK TIL BEGREBET?

At forhåbentlig hjælpe med til at normalt udviklede børn ikke bliver marginaliseret som anderledes, og at børn med angst eller andre psykiske vanskeligheder får den rette hjælp, frem for at der bliver taget et misforstået hensyn. Vi ønsker desuden at tilbyde en guide til, hvordan man kan forholde sig til sådanne begreber. Særligt sensitiv er ikke det sidste begreb, der vil opstå i forsøget på at beskrive børns adfærd. Her har vi som professionelle en vigtig opgave i at sikre, at disse begreber kan anvendes meningsfuldt.

HVAD ER DET FOR EN FORSTÅELSE AF BØRN, I GERNE VIL FREMME?

Vi vil gerne fremme forståelsen af, at størstedelen af børn er helt normale! Det er helt normalt at opleve udfordringer livet igennem. Samtidig bliver man nødt til at lære at mestre disse fra en tidlig alder. Her spiller vi voksne en særlig vigtig rolle. Vi skal huske på, at den måde vi forstår vores børn på i høj grad er med til at forme, hvordan de opfatter sig selv og håndterer udfordringer, de møder i deres hverdag. Det er derfor vigtigt, at vi ikke forsøger at bortforklare livets udfordringer med forskellige ikke-underbyggede begreber.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING/BEKYMRING VED AT BRUGE BEGREBET “SÆRLIGT SENSITIV”?

Vores største bekymring ved at bruge begrebet særligt sensitiv er, at vi derved kommer til at forklare vores oplevelser med et begreb, som vi reelt ikke ved, hvad betyder. Mange, der er særligt sensitive, siger, at det giver så god mening og forklarer de oplevelser, de har haft. Men så længe forskningen ikke underbygger eksistensen af begrebet og giver en entydig beskrivelse af, hvad det egentlig er at være særligt sensitiv, risikerer vi at komme til at bortforklare de oplevelser, vi har ved at bruge denne betegnelse. Det er som at lave sit eget nye sprog i en verden, der taler et vedtaget anerkendt sprog – man mister mulighed for at forstå og blive forstået af dem, der ikke taler det nye sprog.

Du kan læse mere i bogen Særligt sensitiv – eller særligt udfordret. En guide til professionelle, som netop er udkommet.