Sådan sikrer du en god prøve i engelsk

Dato 03/04-2018

Forfattere Louise Wandel og Tim Kendon

Har du elever, der er nervøse for prøven i engelsk? Elever, der er usikre på, om de kan tale i fem minutter uden afbrydelse? Eller har du måske elever, der snakker derudad, men som mangler lidt struktur? Så læs med her.

Planlægning, planlægning og planlægning. Det er i høj grad god planlægning, der er vejen til en god prøve. Og den starter over et år før, dine elever skal til eksamen i 9. klasse. Her får du 8 gode råd, som hjælper dig og dine elever med at blive klar til prøven i engelsk.

1. ALT STARTER MED EN GOD ÅRSPLAN

Arbejdet begynder allerede, når der skal lægges årsplaner. I marts-april skal du udvælge, hvilke emner du og dine elever gerne vil arbejde med det kommende år. Du skal vælge 4-6 emner. Tænk over, at emnerne dækker bredt, så der er noget for enhver smag. Du finder inspiration til emner ved at tale med kollegaer, som tidligere har haft klasser til prøven, og du finder mange idéer i læremidler, på SkoleKom eller på EMU.

Når du har emnerne på plads, skal du finde tekster. Ligesom med emnerne skal der være variation i teksterne. Hvis du har valgt fire emner, skal du bruge omkring 20-30 undervisningstimer på hvert emne. Så det er vigtigt, at du har nok tekster til at dække emnet fra en række forskellige vinkler og ved at bruge forskellige teksttyper og genrer.

2. GØR PLANEN TYDELIG FOR ELEVERNE

Denne planlægning giver dig et rigtig godt overblik over, hvad du skal nå i løbet af året, og du kan bruge det aktivt i undervisningen, så dine elever hele tiden ved, hvad der skal ske, hvad de skal, og hvor de er på vej hen.

Som lærer har du siddet længe med planlægningen af årsplanerne og de enkelte forløb, og derfor er den røde tråd i forløbene meget tydelig for dig. Her er det vigtigt at huske på, at eleverne ikke på samme måde har haft fingrene nede i planlægningen og sjældent kan gennemskue eller overskue din forkromede plan. Derfor er det en god idé, at du løbende beskriver for eleverne, hvad planen er – både den overordnede plan og den ugentlige plan.

Start fx timerne med at gentage, hvilke tekster I har arbejdet med, og hvordan de hænger sammen med emnet. Det hjælper eleverne med at omstille sig og zoome ind på engelsk og det specifikke emne. Beskriv, hvad I skal fokusere på i dagens tekster, og når det er relevant, er det også en god idé at sige noget om, hvordan disse tekster enten ligner eller adskiller sig fra tidligere tekster. Det kan fx være, at genren er en anden, eller at vinklen er ny. Det giver eleverne mulighed for at hæve blikket fra de enkelte tekster og hjælper dem med at skabe mening med det, de læser.

3. FREMHÆV TEMAER OG DISKUSSIONSPUNKTER

Til selve prøven i engelsk skal eleverne i den indledende præsentation først vise, at de har viden om det pågældende emne. Men det er ikke nok, at de bare fortæller om emnet. De bliver også bedømt ud fra deres evner til at ’fremsætte synspunkter’. Og her bliver det en stor hjælp for eleven, hvis du løbende har fremhævet og sat ord på, hvilke temaer og diskussionspunkter der er i teksterne, og hvordan de kan vurderes i forhold til andre tekster.

I et emne om terrorisme er det fx relevant at se på teksterne og diskutere:

Denne form for planlægning hjælper dig også med at tilrettelægge din undervisning, så du skaber progression for eleverne igennem året, både i forhold til emne og tekstvalg og i forhold til de præsentations- og samtalefærdigheder, eleverne skal opøve inden prøven.

Mange elever kaster sig hovedkulds ud i at skrive stikordene.

4. MÅLRET UNDERVISNINGEN, SÅ ELEVERNE TRÆNER RELEVANTE FÆRDIGHEDER

Første del af prøven består af elevens præsentation af et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition i stikordsform. Det lyder umiddelbart som en overkommelig opgave, men rigtig mange elever har faktisk svært ved at lave en disposition, som også hjælper dem til prøven. Der er et par typiske fejl, som eleverne, med lidt råd og vejledning, nemt kan undgå.

Mange elever kaster sig hovedkulds ud i at skrive stikordene. Men det giver en omvendt tilgang, hvor de kommer til at koncentrere sig om detaljerne, før de overhovedet har fået en grundig forståelse af hele emnet, og det betyder, at stikordene slet ikke bliver en hjælp for dem. Eleverne bør ikke fokusere på stikordene før sidst i processen. De skal i stedet starte med en bred informationsindsamling, hvor de skal finde så meget information om emnet som muligt. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at de også skal lægge mærke til, hvor de har fundet deres information – både så de kan finde den igen, og endnu vigtigere, så de kan vurdere teksternes troværdighed.

Først når eleverne har fundet tilstrækkelig information til at dække emnet fra flere forskellige vinkler, skal de tænke over, hvad de gerne vil sige om emnet. Herefter skal tankerne ned på papir, og et godt råd er at få eleverne til at skrive alt ned. Det giver dem en god mulighed for at øve deres skriftlige færdigheder. Men den vigtigste pointe med denne del af processen er, at eleverne skal træde et skridt væk fra alt det, de har læst, for at kunne formulere det, de ved, med deres egne ord. Mange dispositioner indeholder copy-paste-ord og -vendinger fra de tekster, eleverne har læst, med det resultat, at de til prøven snubler over disse svære ’Wikipedia-ord’, som slet ikke er en del af elevernes normale ordforråd. De skal vide, at de skal skrive deres præsentation med de ord, de føler sig trygge ved, dvs. ord, de selv forstår og kan udtale uden problemer.

5. VISUALISER ARBEJDSPROCESSEN FOR ELEVERNE

Næste skridt er, at eleverne udvælger stikord fra deres sammenhængende præsentationstekst. Her kan eleverne tænke på prøven som en flod, de skal over, hvor stikordene er nøje udvalgte trædesten, som skal skabe deres vej fra den ene side af floden til den anden. Stikordene er de punkter, som markerer ruten for deres præsentation, og som også hjælper dem med at undgå at komme ud på dybt vand, hvis stikordene fx er for svære.

Det kan også være en god ide at bruge en tragtmodel for at visualisere arbejdsmetoden for eleverne. Som nævnt er der desværre mange elever, som vender tragten rundt og starter med at skrive de stikord, de tror, de skal bruge til eksamen. Faren er, at de til prøven har svært ved at sammensætte hele sætninger, og det bliver tydeligt, at de ikke har bearbejdet emnerne grundigt nok til at have fået dem ind under huden, fordi de mangler viden om emnet og relevant ordforråd.

Det tager tid at skrive en god disposition, særligt når det er på et fremmedsprog. Derfor skal eleverne have en masse tid til at øve sig, og man kan sagtens begynde processen allerede i 7. eller 8. klasse.

6. FOKUS PÅ DE INTERESSANTE FORTÆLLINGER FREM FOR OPREMSNING AF FAKTA

En anden typisk faldgrube er, at eleverne tror, at de skal give en præcis redegørelse for de centrale personer og hændelser, som indgår i deres emne. Ofte fører det til, at deres præsentationer bliver en staccato-opremsning af fakta og datoer. Eleverne skal selvfølgelig have styr på de væsentligste fakta, men deres præsentationer bliver både mere spændende og lettere at formidle, hvis de kan knytte relevante fortællinger på de vigtige fakta.

Som lærer kan du hjælpe eleverne med at blive gode til at få kød på deres præsentationer ved at opfordre dem til at bruge journalisternes klassiske ’wh-questions’ (who, what, when, why, how), med særlig fokus på ’why’ og ’how’. Eleverne kan øve sig på denne teknik i timerne ved at lave mini-præsentationer og interviewseancer. Har klassen fx læst tekster om Rosa Parks, kan eleverne sættes sammen i par, hvor første elev starter med at fortælle, hvad hun ved om emnet, hvorefter makkeren stiller why- og how-spørgmål, fx:

Why was it important for Rosa Parks to do what she believed was ’the right thing’?

How did her actions affect her life?

Eleverne kan optage samtalerne, og hvis de ikke kan svare på why- og how-spørgsmålene, kan det være en god anledning til at finde flere tekster og mere information om det givne emne.

Fortvivl ikke – det er ikke håbløst, hvis du først kommer i gang med planlægningen lidt sent

7. SKAB EN SIKKER PRÆSENTATION GENNEM STRUKTURERET UNDERVISNING

For at forberede eleverne til prøven er det en god investering at stille skarpt på de elementer, prøven består af, og lade eleverne øve sig grundigt på én færdighed ad gangen.

Hvis du har valgt fire emner, kan arbejdet struktureres på følgende måde:

  1. Informationsindsamling
    Eleverne fokuserer på informationsindsamlingsfasen. De kan lave en padlet med korte posts over den viden, de har indsamlet, og hvilke tekster/teksttyper de har læst. Oversigten er god at have, når eleverne senere skal vælge emne til eksamen. Du kan give feedback på valg af tekster, fx med fokus på variation i teksttyperne.
  1. Disposition
    Eleverne skal aflevere en prøvedisposition til emne nummer to. Du kan vurdere og give feedback på, om eleverne vælger fornuftige stikord, og om der er en logisk opbygning og god struktur i dispositionen.
  1. Præsentation
    Eleverne laver en mundtlig præsentation i klassen. Klassen kan deles op i mindre grupper, så eleverne ikke bliver nervøse for at stå over for hele klassen, og grupperne kan evaluere hinanden. Du kan give feedback på indhold, udtale og ordforråd.
  1. Samtale
    Eleverne sidder i par, hvor den ene har rolle som elev og den anden som eksaminator. Med øve-oplæg fører de to elever en samtale, som de optager på video. Du kan give feedback på fluency og accuracy.

8. DET ER ALDRIG FOR SENT AT LÆGGE EN GOD PLAN

Fortvivl ikke – det er ikke håbløst, hvis du først kommer i gang med planlægningen lidt sent, eller hvis du i sidste øjeblik skal overtage en klasse. Her er gode råd, som kan hjælpe dig og din klasse på målstregen:

  1. Læs prøvevejledningen.
  2. Se på, hvilke tekster klassen har læst, og hvordan de kan knyttes op på 4-6 overordnede emner.
  3. Husk at variere både teksttyper og genrer – og husk, at emnerne og teksterne skal tage udgangspunkt i relevante engelske emner.
  4. Tal med kollegaer, som har prøvet det før – se deres årsplaner og prøveoplæg.
  5. Brug 6-10 undervisningstimer på at lade eleverne øve sig på prøvesituationen.

De 8 råd er fra bogen Pitstop – Klar til prøven i engelsk af Tim Kendon, udgivet af Alinea i 2017.

GRATIS DOWNLOAD

Her kan du downloade et eksempel på en disposition, som du kan bruge med din klasse.

Her kan du downloade supplerende teskter til Tema 1: Law and Order