Positive emotioner

Dato 11/01-2011

Forfatter Hans Henrik Knoop

Skal vi have det godt før vi lærer noget? Ja, mener forskerne. Blandt andet fordi trivsel åbner os, gør os mere sociale, gør os bedre til at være og gør os bedre til at lære.

 

Det rare liv
Dét at opleve positive emotioner er også blevet kaldt “det rare liv” (Seligman 2002), og det er den grundlæggende forudsætning for gode læreprocesser.

Det rare liv kan specificeres som indebærende:

  1. positive emotioner vedrørende fortiden, såsom tilfredshed, afklarethed og sindsro,
  2. positive emotioner i nuet af sanselig karakter såsom smag, duft, sex, bevægelse, varme, musik og visuel æstetik, og af lidt mere kompleks (i højere grad tillært) karakter såsom ekstase, begejstring, gys, glæde, munterhed, lystighed, humor, sprudlende humør, underholdning og afslapning samt
  3. positive emotioner vedr. fremtiden såsom optimisme, håb, tillid, tro osv. (Seligman 2002).

Som allerede nævnt er disse emotionelle tilstande ikke i sig selv særligt lærerige, men hvis man er opmærksom på dem, så de kan kaldes ”følelser”, bliver de selvfølgelig alene af den grund stærkt livsbekræftende forudsætninger for engagement, læring og kreativitet.

Emotionerne er dog også vigtige, selvom man ikke er opmærksom på dem, for de er på mange måder indbegrebet af fysisk sundhed og dermed indirekte forudsætning for alle former for psykisk velvære også.

Endvidere har vi via evolutionspsykologien fået gode svar på, hvorfor det har været en adaptiv fordel at udvikle positive emotioner gennem naturhistorien, på trods af at tidlige arter klarede sig udmærket uden. Eksempelvis er psykologen Barbara Fredricksons ”broaden-and-build-theory” resultatet af minutiøse undersøgelser, der tydeligt viser, at ens kognitive beredskab udvides gennem positive emotioner, hvorved en person får en større platform at bygge kompetence på (Fredrickson 1998, 2001).

Baggrund
Det moderne industrialiserede samfund rummer, for de fleste, gode muligheder for at opleve denne form for lykke i dens mange nævnte varianter. Det kommer eksempelvis til udtryk gennem det voksende forbrug af materielle goder og kulturelle oplevelser. Men der er dybe ironier iblandet den moderne velstand, og for eksempel tyder meget på, at man reelt ikke bliver ret meget lykkeligere af at blive rigere, når man først har nået et bestemt materielt niveau. En sammenfatning af forskningen foretaget af psykologen David Myers (Myers 2004) viser, at rige kun i begrænset grad er lykkeligere end fattige.

I fattige lande, hvor mange mangler de basale fornødenheder og basal kontrol over deres egen situation, betyder det selvsagt fortsat meget at have penge, men når man ser på de rige lande, er der ifølge Myers en ”forbløffende svag sammenhæng mellem materiel velstand og selvrapporteret trivsel. Det ser med andre ord ud til, at når man først har fået råd til det grundlæggende nødvendige, falder det udbytte man får for den sidst tjente krone betydeligt. En pludselig og overraskende indtægt såsom en stor arv eller en lotterigevinst kan ganske vist bidrage til en berusende lykkefølelse, men så snart man har vænnet sig til den nye situation aftager euforien typisk, og man vender tilbage til noget nær den tilstand, man var i inden de lykkebringende begivenheder indtraf.

Det viser sig endvidere, at det er relativt begrænset, hvad den samfundsmæssige materielle vækst bidrager til, hvis vi ser på trivsel. For eksempel er amerikanerne ikke blevet lykkeligere af, at have fået fordoblet deres realindkomst mellem 1957 og 2004. Faktisk er der i dag ifølge Myers procentvis endog færre amerikanere (30%), der siger de er ”meget lykkelige”, end der var i 1957 (35%). Tilmed er landets skilsmisserate fordoblet, selvmordsraten blandt teenagere er mere end fordoblet og stadigt flere teenagere og unge voksne er plaget af depression. (Myers 2004).

“…More than ever, we at the end of the last century were finding ourselves with big houses and broken homes, high incomes and low morale, secured rights and diminished civility.”

Det amerikanske paradoks
Myers har kaldt denne kombination af øget materielle velstand og dalende immateriel “gejst” (spirit) for ”Det amerikanske paradoks” (Myers 2000). Han sammenfatter det således:

“…More than ever, we at the end of the last century were finding ourselves with big houses and broken homes, high incomes and low morale, secured rights and diminished civility. We were excelling at making a living but too often failing at making a life. We celebrated our prosperity but yearned for purpose. We cherished our freedoms but longed for connection. In an age of plenty, we were feeling spiritual hunger…” (Myers 2004, s. 1 i online-versionen).

Myers’ her primært longitudinalt baserede fortolkning ser dog ud til at måtte modificeres i det internationale perspektiv, for selvom den gennemsnitlige rigdom ikke har øget folks lykke synderligt, efter at de basale behov er tilfredsstillede, har de rige ifølge økonomen Robert H. Frank alligevel været signifikant lykkeligere end de fattige inden for ethvert undersøgt land på ethvert givent tidspunkt (Frank 1999, 2004). Nogle har fortolket dette som indikerende, at lykke snarere afhænger af relativ end absolut rigdom (se fx Easterlin 1974, 1995), men Frank selv hælder til, at forklaringen snarere skal findes i folks forbrugsmønster. Han er således enig i, at almindelige materielle goder i sig selv sjældent gør folk lykkeligere, men påpeger at såfremt anskaffelsen af en bil fx indebærer, at man får flere frihedsgrader pga. kortere transporttider, kan disse frihedsgrader udnyttes til ikke-materielle formål, som vil øge ens livskvalitet. Og hermed ligger Frank på linie med tesen om, at det rare liv lægger grunden til det engagerede.

Det samme gør bredere undersøgelser som fx sociologen Ruud Veenhovens, der i 1992 viste, at 4 variable – materiel velstand, social lighed, frihed og adgang til viden – forklarede ikke mindre end 77 % af variationen af lykke mellem 56 lande i perioden 1946-1992 (Veenhoven 1992). Veenhovens resultater indikerer således også meget tydeligt, at materiel velstand ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at opleve lykke, og at denne må suppleres med tilsvarende vigtige frihedsgrader og muligheder for personlig vækst gennem tilegnelse af viden. I lyset af ovenstående kan det næppe overvurderes, hvor vigtigt et samfunds evne til at kombinere og balancere frihed og lighed er. Oplevelsen af tilstrækkelig frihed er nemlig en primær forudsætning for personlig aktivitet, mens oplevelsen af tilstrækkelig lighed er en primær forudsætning for social harmoni.

Det rare liv gennem naturhistorien
Fordi det basalt rare liv gennem hele naturhistorien har været en mere primær forudsætning for overlevelse end det højere engagement og den højere mening, er vore basale instinkter ”i en velfærdssamfundsmæssig kontekst” formodentlig stærkt rettede mod forbrug, hvilket i givet fald bidrager til at forklare mange aspekter af registreret (ofte deprimerende) overforbrug, som det kommer til udtryk gennem alt fra fedme og passiv fjernsynskigning til modstand mod afholdenhed, sparsommelighed, offentlig transport og ultimativt klimaændringer.

Den økonomiske vækst, der på så mange måder driver verdenssamfundet, er således på godt og ondt vævet ind i vores arkaiske instinkter rettet mod tilvejebringelse af ressourcer så hurtigt og effektivt som muligt. Og da vi naturhistorisk set først på det allerseneste har fået brug, og mulighed, for at akkumulere materiel velstand, som i jæger-samler-samfundet må formodes at have været stærkt bevægelseshæmmende og dermed direkte livsfarlige, har vi på dette område sandsynligvis delvist vores biologi imod os (Sahlins 1972).

Referencer

Easterlin, R. (1974). Does Economic Growth Improve the Human Lot? In: David P. & Reder M. Nations and Households in Economic Growth: Essays in Honor of Moses Abramovitz. New York: Academic Press.

Easterlin, R. (1995). Will Raising the Incomes of All Increase the Happiness of All? Journal of Economic Behavior and Organization 27, 35–47.

Frank, R. H. (2004). How not to Buy Happiness. Daedalus, Vol. 133, Issue 2: On Happiness. Spring.

Fredrickson, B. L. (1998). What good are positive emotions? Review of General Psychology, 2 300-319.

Fredrickson, B. L. (2001). The role of positive emotions in positive psychology: The broaden-and-build theory of positive emotions. American Psychologist, 56, 218-226.

Myers, D. G. (1992). The Pursuit of Happiness – Discovering the Pathway to Fulfillment, Well-being, and Enduring Personal Joy. New York: Avon Books.

Myers, D. G. (2000). The American Paradox. Conn: Yale University Press.

Myers, D. G. (2004). The Secret to Happiness. In: YES! Summer, Issue # 30: What Is The Good Life? Retrieved November, 19th 2005 from: www.yesmagazine.org/article.asp?ID=866.

Seligman, M. E. P. (2002). Authentic Happiness. New York: Free Press.

Veenhoven, R. (1992). Happiness in Nations. Rotterdam: Erasmus University.

Veenhoven, R. (2005). World Happiness Database. Publiceret online:
www2.eur.nl/fsw/research/happiness

World Economic Forum. (2005). The Global Competitiveness Report 2005-2006. September, 28.

Zachariae, B (2002). Opskriften på et langt liv og andre essays om sygdom og sundhed. København: Rosinante.