Personlighedstræk

Dato 11/01-2011

Forfatter Hans Henrik Knoop

Hvis du filmer dit barn, når det er 5 år gammelt og genser videoen, når barnet fylder 30, vil mange have svært ved at forstå, at det skulle være den samme person.

Helt anderledes vil det typisk være, hvis du filmer barnets 10-års fødselsdag, og ligeledes genser videoen når ungen fylder 30. Da vil de fleste gæster formodentlig sige noget i retning af: “Det var dog utroligt, så lidt du har ændret dig“.

Med andre ord er mange af vores grundlæggende personlighedstræk allerede omkring 10-års-alderen så udviklede, at de vil forblive ganske stabile resten af livet.

BAGGRUND

Når man sammenfatter forskningen i personers grundlæggende træk, er der fem sammenfattende “faktorer” / dimensioner, som står særligt tydelig frem – nemlig:

åbenhed – lukkethed
samvittighedsfuldhed – samvittighedsløshed
ekstroversion – introversion
omgængelighed – uomgængelighed
emotionel stabilitet – emotionel ustabilitet

Disse kaldes populært for The Big Five. Faktorerne er udviklet statistisk som beskrivelser af, hvad man ser – ikke forklaringer på, hvorfor de opstår. Vi kan ikke med sikkerhed vide, om disse fem faktorer i sidste ende er de vigtigste, og der pågår stadig forskning, som afprøver andre muligheder. Men indtil videre er teorien om The Big Five det stærkest underbyggede bud på en klassificering af menneskers personlighedstræk.

Personlighedstræk er relativt stabile kendetegn ved personer, som det ofte vil være svært at lave ret meget om på. Ved at kende dem får man til gengæld mulighed for at indrette omgivelserne og opgaverne, så de passer til personer, og således øge chancerne for såvel gode processer som resultater.

UDDYBENDE

Åbenhed kommer bl.a. til udtryk gennem påskønnelse af kunst, følelser, eventyr, mærkelige idéer, fantasi, nysgerrighed, varierede oplevelser og ukonventionelle overbevisninger.

Samvittighedsfuldhed kommer bl.a. til udtryk ved en tilbøjelighed til selv-disciplin, pligtopfyldelse, målrettethed, præstationsorientering samt planlagt snarere end spontan adfærd.

Ekstroversion kommer bl.a. til udtryk ved et højt energiniveau, positive emotioner, kraftfuldhed og en tendens til at søge stimulation og samvær med andre.

Omgængelighed er en tendens til at være omsorgsfuld og samarbejdende snarere end mistænksom og fjendtlig over for andre.

Emotionel ustabilitet er en tendens til nemt at opleve ubehagelige følelser såsom vrede, angst, depression eller sårbarhed. Dette kaldes også for neuroticisme.

SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

Hvilke af de fem personlighedtræk, synes du, er de mest fremtrædende hos dig?

Er du i stand til at leve dem ud i dit arbejde? Derhjemme?

Er der nogle af disse træk, som du i særlig grad påskønner hos andre? Og nogen du næsten ikke kan klare?

REFERENCER

  • Saulsman, L. M. & Page, A. C. (2004). The five-factor model and personality disorder empirical literature: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 23, 1055-1085.
  • Barrick, M. R., & Mount M. K. (1991). The Big Five Personality Dimensions and Job Performance: A Meta-Analysis. Personnel Psychology, 44, 1-26.
  • Roberts, B. W., & Mroczek, D. (2008). Personality trait change in adulthood. Current Directions in Psychological Science, 17, 31-35.
  • Costa, P.T. Jr., Terracciano, A., & McCrae, R.R. (2001). “Gender Differences in Personality Traits Across Cultures: Robust and Surprising Findings” Journal of Personality and Social Psychology, 81(2), 322-331
  • Schmitt, D. P., Realo, A., Voracek, M., & Allik, J. (2008). Why can’t a man be more like a woman? Sex differences in Big Five personality traits across 55 cultures. Journal of Personality and Social Psychology, 94, 168-182.
  • Harris, J. R. (2006). No two alike: Human nature and human individuality. WW Norton & Company.
  • McCrae, R. R. (1996). Social consequences of experiential openness. Psychological Bulletin, 120, 323-337.
  • John, O. P., & Srivastava, S. (1999). The Big-Five trait taxonomy: History, measurement, and theoretical perspectives. In L. A. Pervin & O. P. John (Eds.), Handbook of personality: Theory and research (Vol. 2, pp. 102–138). New York: Guilford Press.