Dagens arbejdspladser kræver, at vi kan samarbejde i fællesskaber og har evnen til at reflektere og udvikle os sammen med andre. Med Cooperative Learning kan I gøre jeres møder mere vedkommende, involverende og udviklende.
Møder med Cooperative Learning (CL) kan bruges i alle mødefora: Elevrådsmøder, personalemøder, forældremøder, møder med studerende og ved mange andre møder.
CL-strukturen (øvelsen) skal passe til det formål, I har med jeres møde og til det indhold, der skal bearbejdes. Derfor er det vigtigt at bestemme, hvad formålet er med mødet, og derefter finde egnede strukturer (CL-øvelser). Det må ikke blive CL-strukturen der styrer valget af indholdet, men altid omvendt.
I skal finde jeres egen måde at bruge CL på og finde ud af hvad der passer til den gruppe, der skal være med til mødet. Det er bare at kaste sig ud i det og prøve de forskellige CL-strukturer af. Måske kan I selv finde på nye, når I bliver drevne i metoden.
Hvad er Cooperative Learning?
Idéen om at møder skal struktureres, er hentet fra skolen, hvor Cooperative Learning er en overordnet betegnelse for en undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper. Den energi, der opstår i undervisning med CL, kan overføres til den måde vi voksne holder møder på.
Når man arbejder med CL, er kommunikationen sat i højsædet, og ifølge mit læringssyn (social konstruktivistisk) er kommunikationen utrolig vigtig, idet der via kommunikationen mellem mennesker kan opstå refleksion, som medfører læring og udvikling. Præcis det, vi gerne vil opnå med vores møder.
Kommunikationen er meget afhængig af, hvordan der tales sammen i lærerteamet, og CL- strukturerne er med til at lede kommunikationen på rette vej.
Strukturerne søger for at alle får taletid og bliver hørt. Strukturerne sørger også for, at man beholder fokus på den ”fælles sag”. Og på den måde kan man tale om, at CL er med til at ”styre” kommunikationen i lærerteamet.
Principper for møder med Cooperative Learning
Når man holder møder med CL er de vigtigste principper det vi kalder SPIL-principperne. Disse principper forener kravene om fagligt fokus med en struktureret måde at kommunikere på.
S: Samtidig interaktion
P: Positiv indbyrdes afhængighed
I: Individuel ansvarlighed
L: Lige deltagelse
(Kagan og Stenlev; Cooperative Learning, Malling Beck 2006)
Når man arbejder med CL i møder, er medarbejderne inddelt i teams af fire personer, og det er vigtigt, at bordopstillingen i lokalet muliggør at hvert team sidder om et bord. De fleste strukturer foregår i fire personers team, ofte med efterfølgende plenum.
Nedenstående er eksempler på øvelser, der i CL-sproget kaldes for CL-strukturer. I vælger en struktur, som passer til det indhold I ønsker bearbejdet på mødet.
Øvelserne er fra ”Bedre møder med Cooperative Learning” af Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard (Dafolo 2011), og du kan finde mange flere øvelser i bogen.
Øvelse 1: Ordet rundt i teamet
Denne øvelse kan bruges i alle sammenhænge, hvor det er vigtigt, at alle i teamet får mulighed for at formulere sine svar, idéer og tanker.
|
1.
|
Lederen formulerer en problemstilling eller et spørgsmål (lederen er ikke nødvendigvis ledelsen på skolen, men den som står for at gennemføre mødet med CL. |
|
2.
|
Der gives tænketid og evt. mulighed for at skrive stikord. |
|
3.
|
Et teammedlem starter. Efter tur, eller på tid, giver alle teammedlemmerne deres mening om emnet eller svar på spørgsmålet. |
Øvelse 2: Mødet på midten
Denne øvelse bruges i et team på fire personer (kan også bruges ved tre eller fem personer). Øvelsen giver mulighed for, at teamet finder de idéer/forslag, som alle er enige om. Fordelen ved denne struktur er, at alle teammedlemmer skal formulere egne tanker, inden der startes på fællesdelen.
| 1. | På midten af bordet lægges ”møde på midten” papiret. Hent skabelon til print |
| 2. | Lederen* stiller en opgave eller et spørgsmål. |
| 3. | Hver deltager skriver alle sine idéer/forslag i det hjørne, han/hun har til rådighed. Der gives en tidsramme, fx 5 minutter. |
| 4. | Når tiden er gået skiftes deltagerne til at fremlægge en idé i en ”ordet rundt”. Hvis der er enighed om idéen, skrives den ind i midten af papiret. Her må man gerne ændre formuleringen, så den bliver fælles. |
| 5. | Når alle i teamet har fremlagt en idé hver, går ”ordet rundt” igen, til der ikke er flere idéer (eller når tiden er gået). |
| 6. | Nu har teamet en række idéer/forslag, som alle er enige om. Dem som står i midten af papiret. |
Denne øvelse kan både bruges i forhold til faglige emner og når de sociale relationer i teamet skal styrkes. Det er en enkel struktur som hurtigt kan læres og bruges igen og igen. Øvelsen kan fx bruges til brainstorm eller opstart på et emne, og alle er i gang samtidigt. Man er oppe at stå/gå rundt, og man får frisk ilt til hjernen.
| 1. | Lederen* har formuleret et spørgsmål, der skal drøftes i makkerpar. Lederen har på forhånd fortalt, hvem der skal starte når parrene mødes og hvor lang tid hver partner får til at snakke i. |
| 2. | Alle deltagere rejser sig og går rundt imellem hinanden. Man kan evt. sætte musik til. |
| 3. | Når lederen siger ”Fang en makker”, eller musikken stopper, rækker deltagerne hånden i vejret og går sammen med nærmeste deltager, hvorefter hænderne tages ned. De der stadig har hånden oppe finder lynhurtigt en makker. Nogle gange må der være en enkelt gruppe på tre. |
| 4. | Dernæst har den ene partner f.eks. 1 minut til at give udtryk for sit synspunkt. |
| 5. | Dernæst har de anden partner f.eks. 1 minut til at give udtryk for sit synspunkt. |
| 6. | Lederen kan vælge at tage en ny runde med samme spørgsmål eller lave et nyt spørgsmål eller stoppe strukturen. |
Denne øvelse er en effektiv måde at fortælle hinanden noget eller vise en ting til sin makker på.
Hvis der er mange deltagere, er det vigtig at tale lavt.
| 1. | Deltagerne deles i to cirkler, en indercirkel, der stiller sig med front mod en ydercirkel. |
| 2. | Nu stiller lederen* et spørgsmål |
| 3. | Der gives tid til at fortælle eller diskutere. Lederen bestemmer, hvilken cirkel der skal starte. |
| 4. | Så er det den anden cirkels tur til at fortælle. |
| 5. | Når tiden er gået bliver en af cirklerne bedt om at rykke en eller måske to pladser til højre eller venstre. |
* lederen er ikke nødvendigvis ledelsen på skolen, men den som står for at gennemføre mødet med CL- strukturerne.
Filmen viser øvelsen "dobbeltcirkler" anvendt i engelskundervisningen i en 9. klasse på en dansk folkeskole. Produceret af Filmkompagniet.
Mødemiljøer kan forbedres
Mødemiljøet er en del af arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at deltagerne er trygge sammen og kan grine sammen. Når vi er til møder, bliver det ofte meget fagligt orienteret. Tiden bruges til at få diskuteret og afklaret de emner, der vedrører den dagsorden der er sat.
Det er vigtigt at skabe rammer, der gør at deltagerne i mødet er aktive, frem for passive i de processer, der er i mødet. Et godt grin, lidt ilt til hjernen og muligheden for at lære hinanden bedre at kende kan højne stemningen på de fleste møder. Tiden til at forbedre mødemiljøet – lære hinanden bedre at kende – er derfor givet godt ud. Mange af CL- strukturerne kan også bruges i dette arbejde.
Et eksempel
Der skal diskuteres nogle lidt tunge emner i forhold til nedskæringer på skolen, og mødedeltagerne trænger til at få rettet opmærksomheden mod alt det, der går godt i undervisningen og deres kvaliteter som lærere.
Formål:
At få alle til at kommunikere om noget rart og derved få en god stemning. Øvelsen "dobbeltcirkler" kan få kommunikationen i gang ved møder, hvor der er mange mødedeltagere.
Instruktion:
|
1.
|
Deltagerne deles i to cirkler, en indercirkel, der stiller sig med front mod en ydercirkel. (det er lederen af mødet, der hurtigt sørger for at fordele deltagerne i de to cirkler) |
|
2.
|
Nu giver lederen af mødet et samtaleemne: ”Fortæl din makker om den bedste oplevelse, du har haft i din undervisning i år”. |
|
3.
|
Lederen bestemmer, hvem der starter og i hvor lang tid, fx 2 min. |
|
4.
|
Så er det makkerens tur til at fortælle i 2 min. |
|
5.
|
Når tiden er gået, bliver en af cirklerne bedt om at rykke en eller måske to pladser til højre eller venstre. |
Tips:
· Det er vigtigt at aftale, hvem i makkerparret, der starter.
· Det er en god idé at afsætte taletidens længde fra starten, så deltagerne ved, hvor lang tid de har til at tale. Lederen kan også bestemme, om makkeren må spørge ind til det, der fortælles, eller bare skal lytte. Lederen styrer skiftene.
· Tiden bestemmes ud fra emnet. Nogle spørgsmål kræver måske kun 30 sek. til hver, andre måske op til 3 min. Hvis der bruges længere tid, trækkes energien ud af strukturen.
· Man kan tage så mange runder, der er behov for. Man får blot den ene cirkel til at bevæge sig fx tre personer i venstre retning, så har deltagerne hurtigt en ny partner.
· Eksempler på andre emner der kan diskuteres i ”Dobbeltcirkler” er ”fortæl om den bedste undervisning i ugen der gik”, ”hvad er en god kollega/ arbejdsplads?”, ”hvad er en god arbejdsdag for dig?” osv.
Forældremøder er en vigtig del af skole/hjem-samarbejdet. Der holdes kun 1- 2 forældremøder om året og det er derfor vigtigt, at disse møder netop bliver forældrenes møder.
Forældrene skal have mulighed for at diskutere relevante emner, lave aftaler der angår børnenes fritid og sociale relationer, og få et indblik i skolens hverdag.
Min oplevelse med, at inddrage Cooperative Learning i forældremøderne er kun positiv. Forældrene er glade for at blive hørt og kunne give deres mening til kende på en struktureret måde.
Når en forældregruppe mødes, er det en meget sammensat og ikke nødvendigvis homogen gruppe. Der er nogle, der ofte bestemmer meget, taler meget og er meget trænede i, at begå sig i større forsamlinger. Andre forældre er utrygge ved situationen og bryder sig ikke om, at sige noget i sådan en forsamling.
Alle de øvelser jeg har beskrevet kan bruges på forældremøder.
En case:
På et forældremøde skal forældrene finde gode forslag til, hvordan men bedst hjælper sit barn med lektier. I øvelsen ”Møde på midten” skriver og diskuterer forældrene de forskellige forslag til lektiehjælp de har. De forslag der er enighed om i teamet, kommer ind i midten og fremlægges til sidst i plenum. Evt. laves der efter mødet en liste af gode forslag som præsenteres for eleverne i klassen og lægges som et dokument på forældrenettet.
Litteratur:
”Bedre møder med Cooperative Learning": Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard, Dafolo 2011.