Motivation

Dato 11/01-2011

Forfatter Niels Bonderup Dohn

Når elever oplever succes i skolen, har vi at gøre med glade børn, der trives og som er motiverede for at lære nyt.

Hvad er motivation?
Motivation er et begreb, som beskriver den drivkraft, der får mennesker til at handle, som de gør. Motivation er en proces, hvor en målrettet aktivitet initieres og fastholdes.

Motivation involverer mål. Personen er bevidst om, at vedkommende vil opnå (eller undgå) noget bestemt, og mål er det noget, ens handling er rettet mod.

Motivation fordrer aktiv handling – enten fysisk eller mentalt.

Motiveret aktivitet vedrører både initiering og fastholdelse. Det kan være svært at beslutte sig for et mål og tage det første skridt – ikke mindst for langvarige mål som f.eks. valg af skolegang efter 9. klasse. Men motivation handler også om at kunne fastholde engagementet med henblik på at opfylde målet (Schunk et al., 2008).

Motivation som et personlighedstræk
Der er beskrevet en lang række forskellige motivationsteorier. Nogle teorier betragter motivation som et relativt stabilt personlighedstræk, mens andre ser motivation som en situationsbestemt tilstand, der påvirkes af værdier, erfaringer, selvvurdering og forventninger.

I det følgende omtales kun teorier, som er centrale i pædagogisk sammenhæng. Generelle teorier, der ikke kan forklare specifikke handlinger i konkrete undervisningssituationer, er med andre ord valgt fra.

Drevet af lyst og interesse
Behovsteorier tager udgangspunkt i, at mennesker er motiveret for tilfredsstille deres behov (eller reducere det ubehag, som skabes af ikke-tilfredsstillede behov).

Man skelner ofte mellem indre og ydre motivation. Indre motivation er den form for motiveret adfærd, som er drevet af lyst, nysgerrighed eller interesse. Flow er også en form for indre motivation. Disse former er alle kendetegnet ved, at de ikke er drevet af udefrakommende konsekvenser (belønning eller straf). Indre motiveret adfærd er så nydelsesfuld, at den bærer lønnen i sig selv. Der ikke er behov for belønning eller opmuntring.

Ud over at være drevet af lyst og interesse, er der tre grundlæggende psykologiske behov, som forklarer indre motivation. Teorien om selv-bestemmelse (Self-Determination Theory) bygger på den forudsætning, at mennesket er udstyret med følgende behov:

En indre motiveret adfærd er således kun til stede, hvis aktiviteten både tilfredsstiller lyst og de tre behov. Elevers indre motivation kan derfor stimuleres ved at give dem følelsen af kompetence (udfordre dem på det rigtige niveau), give dem en vis form for selvbestemmelse (modsat lærerstyring) og sørge for, at de føler et tilhørsforhold til klassen eller gruppen (Ryan & Deci, 2000; Deci & Ryan, 1985).

Elevens forventninger om at lykkes
Disse teorier drejer sig om, hvilken betydning forventninger og værdier har for motivationen. Flere teorier beskæftiger sig med forventninger om at lykkes – om at mestre en given udfordring.

“Høje forventninger om at lykkes har en positiv indflydelse på individets læring og præstation.”

Forventninger om mestring
Ifølge Bandura (1986) har forventninger om mestring betydning for adfærd og motivation og er dermed bestemmende for både valg af aktiviteter og for indsats og udholdenhed, når opgaverne er vanskelige. Denne forventning betegnes “selv-tilstrækkelighed” (“self-efficacy”).

Vi har en tendens til at undgå situationer og aktiviteter, der stiller krav, som vi ikke mener, at vi kan indfri. Hvis eleven ikke nærer større forhåbninger om at lykkes, vil vedkommende hurtigt begrænse indsatsen eller give op, når der dukker forhindringer op.

Eleven udviser mere mod, når eleven tror på sig selv
Når eleven derimod har forventninger om mestring, har de større mod på at tage udfordringer op, og har større udholdenhed, når de støder på problemer. Høje forventninger om at lykkes har en positiv indflydelse på individets læring og præstation (Schunk et al., 2008).

At værdsætte sig selv
En anden teori påpeger behovet for at værdsætte sig selv (“The Self-Worth Theory of Achievement”). Gode præstationer og personlig succes har afgørende betydning for selvværd og anerkendelse. En elev, der har lave forventninger om succes, vil først og fremmest være optaget af at minimere konsekvenserne af nederlaget. En måde at løse problemet på er at yde en mindre indsats (Covington, 1984).

At handle motiveret
Målorientering betyder, at man handler motiveret for at opnå et mål. Målorientering er dermed en ydre motivation. Aktiviteten udføres ikke for dens egen skyld, men fordi den leder mod et mål, fx ros, anerkendelse eller gode karakterer.

Man skelner mellem to forskellige former for målorientering. Ved den ene form er eleven primært rettet mod at mestre en given opgave eller udfordring (“opgaveorientering” eller “mastery goal orientation”). Her er det helt centralt for eleven at føle sig kompetent i forhold til opgaven.

Ved den anden form for målorientering er elevens mål at blive opfattet som dygtig (eller undgå at blive opfattet som dum). Denne målorientering betegnes “performance goal orientation”). Her er det vigtigere for eleven, hvordan vedkommende bliver opfattet af andre, end hvordan vedkommende faktisk klarer en udfordring (Schunk et al., 2008).

Referencer
Bandura, A. (1986): Social foundations of thought and action. Englewood Cliffs NJ: Prentice-Hall.
Covington, M.V. (1984): The Self-Worth Theory of Achievement Motivation: Findings and Implications. The Elementary School Journal 85(1), 5-20.
Deci, E.L. & Ryan, R.M. (1985): Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York: Plenum Press.
Ryan, R.M. & Deci, E.L. (2000): Intrinsic and extrinsic motivations: classic definitions and new directions. Contemporary Educational Psychology 25, 54-67.
Schunk, D.H., Pintrich, P.R. & Meece, J.L. (2008): Motivation in education – theory, research and applications. Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Education.