Medieret læsning – teorien

Dato 02/11-2015

Forfattere Anne Marie Marquardsen, Karina Mathiasen og Micki Sonne Kaa Sunesen

Børns sproglige forudsætninger er et væsentligt fundament for deres læseudvikling, håndtering af følelser og for deres evner til at deltage i sociale relationer. Derfor bør børnene udfordres sprogligt og støttes i at være nysgerrige og skabende med sproget.

Medieret Læsning er en forskningsinformeret tilgang til det pædagogiske arbejde med målrettede og systematiske indsatser omkring barnets sproglige nysgerrighed og sproglige udvikling. Denne artikel fokuserer på, hvordan man i den pædagogiske praksis kan arbejde relationelt med udviklingen af barnets eller børnegruppens sproglige færdigheder.

HVAD ER MEDIERET LÆSNING?

Medieret Læsning er en metode, der giver den professionelle mulighed for at arbejde kognitivt med børns sproglige udvikling, læseparathed og læseudvikling. Samtidig med at metoden som udgangspunkt har fokus på udvikling af barnets sprogfærdigheder og læsefærdigheder, så kan elementer fra metoden overføres direkte til andre kompetencemål. I denne artikel præsenteres formålet med metoden og det bagvedliggende teoretiske grundlag for metoden.

DEFINITIONER

Medieret Læsning er en læsemetode, som giver mulighed for at arbejde med børns metalæring via tre involverende læsninger. Metalæring er, når eleverne bliver bevidste om deres egen læring, bevidste om hvad de lærte, og hvordan de lærte det. Med denne viden kan læringen række ud over den aktuelle læringssituation og videre ind i andre læringssammenhænge (Damon & Sunesen, 2013). Ved intentionel og didaktisk brug af metoden styrkes kognitiv, sproglig og social udvikling.

FORMÅL

Medieret Læsning er udviklet med henblik på at give lærere, pædagoger og øvrige relevante fagpersoner et arbejdsredskab, der meget konkret og letforståeligt kan løfte sprogarbejdet op på et niveau, hvor der både arbejdes med elevernes læring og elevernes metalæring. Metodens form består af tre fælles læsninger af en bog eller uddrag af en bog. Du kan finde konkrete eksempler på, hvordan metoden anvendes i artiklerne Medieret Læsning – Metoden og Medieret Læsning – Sådan.

MÅLGRUPPE

Medieret Læsning er som udgangspunkt målrettet børn i skole og dagtilbud. Den særlige teknik, som metoden består af, er i sin grundform ens for hele aldersspektret. Men i sine detaljer og sit konkrete indhold tilpasses metoden dels den aktuelle målgruppe og dels den intention, som oplæseren har med den medierede læsning. Metoden kan anvendes i den almene børnegruppe. Samtidig vil børn, som er udfordrede eller forsinkede i deres sproglige udvikling, særligt drage fordel af de strukturerede rammer i metoden i forhold til at deltage i kommunikationen (Sprogpakken, 2015).

TEORETISK FUNDAMENT

Metoden er udviklet på grundlag af viden om, hvordan man gennem relationen kan understøtte de kognitive processer i arbejdet med barnets læring og udvikling. Hertil er hentet inspiration fra Mediated Learning Experience (Sunesen & Therkildsen, 2015). Samtidig er der i metodens opbygning hentet inspiration fra dialogisk læsning og den forskning omkring børns sproglige og kommunikative udvikling, dialogisk læsning bygger på.

INTENTION

Medieret Læsning hviler på, at den professionelle har en intention med læsningen, dvs. vil noget helt bestemt med læsningen. Denne intention bliver afgørende for de didaktiske valg, der tages i læseprocessen. Med din intention har du som professionel valgt, hvad der er målet med læsningen, og intentionen bliver dermed en rettesnor for hele planlægningen og gennemførelsen af aktiviteten. Ifølge Broström m.fl. viser en række forskningsundersøgelser, at barnets udbytte af den intentionelle, planlagte læsning og planlagte dialog adskiller sig væsentligt fra barnets udbytte af oplæsningen, der er organiseret som en fri og mere ustruktureret aktivitet (Broström, Løntoft, & De López, 2012, s. 35). Denne viden ligger til grund for den grundighed, der er fundamentet i Medieret Læsning.

Medieret Læsning er således bygget op omkring helt konkrete trin, hvor eleverne, understøttet af læreren, for hvert trin graver sig dybere ned i teksten og sproget samtidig med, at de for hvert trin løftes op på et højere abstraktionsniveau. Ifølge Broström m.fl. har fælles læsning af bøger en bedre effekt på børnenes sproglige udvikling end en dialog, der ikke er baseret på fælleslæsning. Effekten forklares med, at bøgerne har et mere komplekst sprog, som udfordrer og udvikler barnet mere end hverdagssproget, og effekten forklares desuden med muligheden for at vende tilbage i den eksakte tekst (Broström, Løntoft, & De López, 2012, s. 35). Medieret Læsning er netop baseret på muligheden for, at den professionelle og børnene sammen vender tilbage til teksten for at fordybe sig i og eksperimentere med udvalgte sekvenser og sproglige vendinger og betydninger.

MEDIERET LÆSNING OG BARNETS LÆSEUDVIKLING

Medieret Læsning er en ramme for den professionelle i forbindelse med oplæsning af en bog. I de tre læsninger, som metoden er baseret på, inviterer den professionelle børnene mere og mere ind som aktører i læsningen. Medieret Læsning er oplagt til differentierende læseundervisning, hvor børnene overtager læsningen i det omfang, de er parate til det. Der vil naturligvis være forskel på dette i henholdsvis skole og dagtilbud. Samtidig kan den professionelle understøtte forskellige læsestrategier, når disse indlægges i 2. og 3. læseforløb.

Med Medieret Læsning gives et værktøj til på én og samme tid at arbejde med barnets sproglige udvikling og dets læsefærdigheder, og på samme tid gives derved en ramme for, hvordan man kan arbejde med særlige emner, der optager de forskellige målgrupper (elever i skolen, børn i børnehaven). Du kan finde en uddybende gennemgang af et Medieret Læseforløb i artiklen Medieret Læsning – Sådan (Mathiasen, Marquardsen og Sunesen, 2015).

SPROGET OG BARNETS EMOTIONELLE UDVIKLING

Arbejdet med børns sproglige udvikling rækker ud over børnenes konkrete, sproglige færdigheder. Studier af bl.a. Kristen Lindquist peger på, at sproget er konstituerende for børnenes emotionelle udvikling, idet sproget identificerer de følelser, barnet rummer. Samtidig understøtter sproget barnets evner til at kunne håndtere svære sproglige situationer, da disse svære situationer netop stiller krav til barnets evne til at kunne forklare og formulere sine følelser (Lindquist, 2009).

SPROGET OG BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Tomasello og Kohnert peger på, at sproglig udvikling er en kompliceret kognitiv proces, som hele tiden bygger videre på tidligere kognitive erfaringer og systemer. De beskriver samtidig den sproglige udvikling som en social proces, som barnet gennemgår gennem sociale aktiviteter (Broström, Løntoft, & De López, 2012, s. 26). Med inspiration fra Mediated Learning Experience bruger Medieret Læsning netop det sociale element i relationen til at understøtte udviklingen af barnets kognitive processer (Sunesen, 2015).

Medieret Læsning præsenterer spørgeprincipper, som inviterer børnene til at eksperimentere med og undersøge sproget, og samtidig styrkes barnets bevidsthed om egen læring. Disse spørgeteknikker er baseret på SHOHR-modellen (Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010, s. 25-37), og de bygger på relationen mellem eleven og den professionelle. Den professionelle er H’et (Human) i SHOHR. I første del af SHOHR stiller den professionelle sig som mediator imellem barnet (Organismen) og stoffet (Stimuli), som barnet står over for at lære. Her er den professionelle vejleder og nysgerrig medundersøger af stimuli, den professionelle tilpasser stimuli til barnet og retter barnets opmærksomhed mod det relevante i stimuli. Som mediator træder den professionelle også ind mellem barnet (Organismen) og barnets respons på læringen, her i sidste del af SHOHR. Her bliver den professionelle som mediator nysgerrig og medundersøgende, men denne gang er undersøgelsesobjektet barnets læring og barnets bevidsthed om, hvordan han eller hun lærer.

Medieret Læsning giver på denne måde redskaber til at på et relationelt fundament at arbejde med barnets kognitive udvikling. Denne medierende tilgang til læsningen kan overføres direkte til andre læringssituationer. Der findes en grundig præsentation af SHOHR modellen i artiklen Mediated Learning Experience (Damon og Sunesen, 2015).

OPSUMMERING

REFERENCER