Medieret Læsning – sådan

Dato 10/11-2015

Forfattere Anne Marie Marquardsen, Karina Mathiasen og Micki Sonne Kaa Sunesen

Med medieret læsning lærer du dine elever at lære. Som professionel vælger du indhold ud fra konkrete mål med læsningen, egne faglige styrker og ikke mindst med udgangspunkt i det enkelte barns – og gruppes – behov. Medieret Læsning sætter en konkret ramme for at arbejde målrettet med læsning, og metoden er ikke afgrænset til specifikke læringsmål eller udvalgte bøger. Når metodens tre læsninger og logik følges, styrkes udviklingspotentialet i det sociale, kognitive og sproglige læringsmiljø. Læs hvordan du planlægger et medieret læseforløb og få konkrete bud på velegnede spørgsmål.

DEN INDLEDENDE FORBEREDELSE

Medieret Læsning er en sammentænkning af dialogisk læsning og Mediated Learning Experience. Medieret Læsning er bygget op omkring tre læsninger af en bog eller uddrag fra en bog. Forud for disse læsninger ligger et indledende forberedelsesarbejde – dels i form af grundlæggende overvejelser omkring intentionen med læsningen, dels i form af konkret forberedelse knyttet til den valgte bog.

I forberedelsen er intention og mening den motor, der skal drive hele læseforløbet:

HVAD ER INTENTIONEN MED LÆSEFORLØBET?

I overvejelsen, skal den professionelle gøre sig klart, hvad den ønskede læring i denne læseproces er. Hvad er det helt præcist, børnene skal øve sig i, få viden om eller blive nysgerrige på?

HVAD ER MENINGEN MED INTENTIONEN?

I denne overvejelse skal oplæseren overveje, hvordan intentionen kan give mening hos børnene. Hvorfor skal de lære netop dette? Og hvordan kan læringen blive meningsfuld for den aktuelle børnegruppe?

Med udgangspunkt i begge refleksioner udvælges en bog, som kan understøtte både intention og mening.

FORBEREDELSE

I denne del af forberedelsen indgår sammensætning af læsegruppe, samt planlægning af tid og sted – (der bør være 1-2 dage mellem hver læsning). Dernæst forbereder lærer/pædagog dialogiske, medierende spørgsmål til bogens opslag og udvælger gode ord – fokusord, der inviterer til dialog, refleksion og/eller kan skabe ny viden. Den sidste del af forberedelsen rummer planlægning af en kreativ aktivitet, som styrker børnenes læring og udvider deres læseoplevelse efter tredje læsning – fælles læsningen. En kreativ aktivitet kan fx være at tegne, male eller forme noget, som er relevant i forhold til bogens indhold. Via den kreative aktivitet går man således ud over selve læsningen, og udvider derved børnenes forståelse, ved at lade dem bearbejde udvalgte og væsentlige sekvenser fra bogen på denne måde.

Som nævnt oven for, gennemløber læsningen tre faser. I det følgende vil disse faser blive beskrevet.

TRE LÆSNINGER – TRE FASER

Hver af de tre læsninger har tre faser indbygget i form af før læsning – læsning – efter læsning. For hver læsning involveres børnene i stigende grad, som det ses i gennemgangen af læsningernes faser herunder. Dialogerne før, under og efter læsningen tager udgangspunkt i SHOHR-modellen (Damon & Sunesen, 2013): S: stimuli (bogen og oplæsningen), H: human (den medierende voksne), O: organisme (barnet); R: respons.

I førlæsningen medierer oplæseren i første H og retter barnets opmærksomhed mod det relevante i stimuli samt formidler stimuli på en måde, der er tilpasset barnet. I efterlæsningen medierer oplæseren i sidste H. Her tager oplæseren udgangspunkt i barnets respons, og sammen med barnet undersøger han/hun, hvordan barnet kom frem til denne respons. Her arbejdes med barnets metalæring – barnets læring om egen læring. For en uddybende gennemgang af SHOHR i relation til Medieret Læsning henvises til artiklen Medieret Læsning – Teorien. De tre læsninger samt den enkelte læsnings faser gennemgås herunder.

FØRSTE LÆSNING – INTRODUKTION

Før læsningSHOHR
Samtale med børnene om læsning
Præsenter for børnene hvad intentionen er med første læsning.
Hvad skal børnenes opmærksomhed rettes mod, og hvordan gøres dette?
Relater til andre læseoplevelser. Nævn bogens titel for børnene og fortæl, hvem der er bogens forfatter og illustrator. Tal om bogens omslag. Hvad mon bogen handler om?

Læsning:
Læs bogen højt uden afbrydelser.

Efter læsning: SHOHR
Bladr bogen igennem forfra og tal om de enkelte opslags tekst og illustration. Følg børnenes kommentarer og spørgsmål. Leg med sproget. Tal om gode ord.
Følg op på intentionen. Stil metaspørgsmål: Hvordan fandt du ud af det? Hvordan kan du huske det ord?
Hvor ved du fra, hvad det betyder? Hvad var det bedste sted i bogen? Hvorfor?

ANDEN LÆSNING – SAMTALELÆSNING

Før læsning: SHOHR
Spørg børnene om de kan huske bogens titel, og hvad bogen handler om – måske kan de også huske navnet på forfatter og illustrator. Opfordr børnene til at spørge, kommentere og sige stop, hvis der er ord, de ikke forstår under læsningen. Formidl intentionen og meningen med læsningen til børnene. Intentionen: hvad er hensigten med, at I skal læse denne bog? Mening: Hvorfor skal I lære dette? Hvordan kan intentionen og læsningen blive meningsfuld for børnene?

Læsning:
Læs bogens tekster med mange afbrydelser og i samtale med børnene. Lad eventuelt også et af børnene læse et opslag. Tal om gode ord. Opmuntr og støt børnene til at udvide egne sproglige grænser.

Efter læsning (og under læsningen):SHOHR
Stil spørgsmål:

Underbyg spørgsmålene:

TREDJE LÆSNING – FÆLLES LÆSNING

Før læsning:
Lad et af børnene give et kort resumé af bogen.

Læsning:
Læs bogens tekster, men lad børnene på skift læse/genfortælle et opslag.
Tal sammen med børnene om det, de godt kunne lide i bogen, og om der var noget, de ikke kunne lide. Lad eventuelt børnene vurdere bogen med brug af tillægsord. Lad børnene begrunde deres svar: Hvorfor? Hvordan?

Efter læsning:
Lav kreative aktiviteter, som understøtter/udvider bogens indhold og læseoplevelsen – aktiviteterne skal understøtte intentionen med læsning af bogen.

MEDIERENDE METASAMTALE MED BØRNENE – SHOHR

Med udgangspunkt i intentionen gøres børnene bevidste om deres egen læring: nåede børnene målet for læsningen, og hvilke strategier brugte de undervejs?

RAMME, INDHOLD OG DIFFERENTIERING

Medieret Læsning sætter en konkret ramme for at arbejde målrettet med læsning, men metoden er ikke afgrænset til specifikke læringsmål eller udvalgte bøger. Det er den professionelle, som vælger det konkrete indhold samt intentionen med læsningen, hvilket sker med udgangspunkt i konkrete mål med læsningen, egne faglige styrker og – ikke mindst – med udgangspunkt i det enkelte barns og gruppens behov.

I danskfaglige sammenhænge i skoleregi kan det konkrete indhold både rettes mod at undervise i litteratur, hvor fokus rettes mod det sproglige indhold og fortolkninger af teksten, og læreren kan tilgå teksten med udgangspunkt i at ville undervise med litteratur, hvor fokus rettes mod de temaer, som teksten tager op (Hansen, 2004). Når der undervises i litteratur, bruges teksten til at arbejde med kompetencemål omkring sprog og læsning. Arbejdes der med litteratur kan læsningen bruges til at belyse og gå i dialog omkring emner, der rører sig i børnegruppen.

Metoden inviterer til et differentieret læringsmiljø, hvor alle børn kan deltage, fordi det enkelte barn opfordres til at medvirke i læsningen ud fra sine interesser, styrker og individuelle læringsniveau. Metoden arbejder primært med åbnende spørgsmål, som udfordrer børnenes fantasi og evne til at reflektere, men den professionelle kan tilpasse spørgsmålene til sin målgruppe. Nogle børn vil have brug for mere lukkede spørgsmål – spørgsmål med et konkret svar, der kan findes direkte i teksten, og som kan blive børnenes vej ind i fortællingen. Ifølge Thomas Illum Hansen (Hansen, 2004, s. 42-44) er det ikke et valg imellem åbne eller lukkede spørgsmål, men et spørgsmål om hensigtsmæssig brug af åbne spørgsmålet til at udfordre barnets abstrakte tænkning – eller brug af lukkede spørgsmål som barnets trædesten ind i teksten.

OPSUMMERING

REFERENCER