Lederens coachingkompetencer, skoleudvikling og elevens læring

Denne artikel har fokus på coaching som en væsentlig faktor i udviklingen af lærerens kompetencer. Den ser på den sammenhæng, der er mellem coaching af lærerne og elevudbyttet. Artiklens fokus er på pædagogisk ledelse og sammenholder denne kompetence med viden fra forskning om skoleudvikling.

LÆRERENS NØDVENDIGE KOMPETENCER

Der har i forskningen altid eksisteret en enighed om, at læreren har en vigtig betydning for elevens udbytte af undervisningen. Vi kender alle historier om, hvordan et fag i skolen kan skifte karakter fra hadefag til yndlingsfag – alene ved lærerrokering.

Der eksisterer umådelig mange fortællinger om de konsekvenser, en henholdsvis dårlig eller god lærer har for udviklingen af elevers kompetencer. Som forældre, uanset hvilken profession vi har, interesserer vi os for hvilke undervisere vores børn har i forskellige fag. Vi diskuterer og taler gerne om lærernes nødvendige kompetencer, som vigtige faktorer for elevernes udbytte.

Professor Sven Erik Nordenbo (Nordenbo, Svend m.fl., 2008) peger på tre vigtige kompetencer i arbejdet med børns læring:

  1. Klasseledelseskompetencer
  2. Didaktiske kompetencer
  3. Relationskompetencer [1]

Den ledelseskompetente lærer er bevidst om formålet med undervisningselementerne, og er eksplicit herom. Læreren opstiller klare og tydelige regler for klassens aktiviteter, sætter rammer fra begyndelsen og overlader det efterhånden til eleverne selv at opstille og opretholde regler. Den ledelseskompetente lærer inddrager elever i strukturering og valg af aktiviteter og skifter hensigtsmæssigt mellem aktiviteterne. I undervisningen er der sammenhæng med tidligere lært stof, og der er progression med det formål at fremme elevernes læring.

Den didaktikkompetente lærer har høj faglig viden, tro på egne evner inden for faget og kan anvende mange forskellige former for materialer og tilgange.  Denne lærer gør brug af mangeartede metoder, kan opstille klare undervisningsmål og arbejder med detaljeret planlægning med henblik på at anvende mest tid til undervisning og mindre tid til administrative rutiner. Læreren formår her at udfordre eleverne kognitivt, lave problemorienteret undervisning frem for udenadslære og at skabe refleksioner over egen læring hos eleverne.

Den relationskompetente lærer kan knytte bånd til den enkelte elev, sætte sig ud over sig selv, metareflektere, aflæse elevers signaler og håndtere elevernes reaktioner. Denne lærer kan udvise elevstøttende ledelse med elevaktivering og elevmotivering, hvor eleven har mulighed for at opøve selvstyring, og hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger.

Læreren med denne kompetence udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Synet på eleverne er præget af, at alle har potentiale for at lære, og at hver elev har sin individuelle måde at lære på, som læreren respekterer.

Nordenbo pointerer, at det bør ”understreges, at resultatet fra det systematiske review alene besvarer spørgsmålet om, hvilke kompetencer der kan påvises at være centrale for elevers læring. Det systematiske review har ikke undersøgt og giver intet svar på spørgsmålet om, hvorledes de kompetencer tilegnes, læres eller udvikles. Det er en selvstændig empirisk opgave at afdække dette.” (Nordenbo, Svend m.fl., 2008)

UDVIKLING AF LÆRERENS KOMPETENCER

Nyere forskning undersøger sammenhængen mellem skoleledelse og elevudbytte. Her fremgår det, at udbyttet stiger, når skoleledere understøtter lærerens egen læring og udvikling (Robinson Diane m.fl., 2009). Det formuleres:

This means that this set of leadership practices has a large, very educationally significant effect on student outcomes. The practices involved in this dimension include participation in, as well as promotion of, formal and informal opportunities for teacher learning and development. Leaders can participate in teacher professional learning as leaders, as learners, or as both.” (ibid. s. 42)

De tre forskere – Viviane Robinson, Margie Hohepa og Claire Lioyd – sammenligner i undersøgelsen (ibid. s. 37) forskellige ledelsesdiscipliners effekt på elevudbyttet. Her viser det sig, at skolelederens deltagelse i lærerens egen udvikling og læring  i realiteten har dobbelt så stor effekt på elevudbyttet som eksempelvis fastsættelse af læringsmål.

Denne model skitserer en sammenstilling af de fem undersøgte ledelsesdiscipliner og viser grafisk, hvor stor en indflydelse de hver især har på elevudbyttet (ibid. s. 37).

Det at promote en lærers læring, handler om at lederen kommunikerer med læreren, med det formål at få skabt et refleksionsrum, som giver læreren mulighed for at reflektere over de mangeartede aspekter, der er i arbejdet med det enkelte barn, gruppen, klassen og kollegerne.

En af kommunikationsteoriens klassikere, den amerikanske professor Barnett Pearce, er meget optaget af hvordan vores kommunikation i både arbejdslivet og privatlivet kan promote og skabe fællesskab og hermed sociale verdener. Et af hans budskaber er, at kommunikationen er nøglen til at skabe bedre resultater, og hans pointe er at vi i alle relationer kan arbejde med at skabe bedre kommunikation (Pearce, Barnett, W., 2007). I forhold til dette vurderes coaching at være en særdeles effektiv tilgang.

Men hvad er coaching?

Coaching er: ”En deltagelse i fokuspersonens/fokusgruppens udviklings- og læreproces.”

COACHING SOM BEGREB OG METODE

Når lederen udøver coachende kommunikation i det daglige, er det en kompetence han gør brug af i mange forskellige sammenhænge, og som kan opstå spontant. Det kan fx være når lederen står i kopirummet, og en lærer her indleder en kommunikation om en konkret situation, læreren netop har haft med en elev, en klasse eller en forælder. I denne situation kan lederen vælge at anvende en coachende kommunikationsform, hvor han lytter og stiller coachende spørgsmål, frem for at give løsninger og gode råd.

Coachende kommunikation kan i princippet være til stede hele tiden, det kan være en stil, en metode, som lederen bruger, når denne kommunikerer med sine medarbejdere i alle sammenhænge.

Coaching er derimod en planlagt og rammesat aktivitet, der følger en struktur med henblik på at underbygge læring og udvikling. Sammensat af flere tænkeres bidrag, kan coaching indkredses til at være en:

Udforskende og udfordrende kommunikationsform, der igangsætter bevidstgørende, udviklende og aktionsorienterede processer.” (Jepsen, Birgitte m.fl., 2010)

Coaching er: ”Et personligt dannelsesprojekt”  (Stelter, Reinhard, 2012, s. 21) hvor selvdannelse defineres som ”en proces af kontinuerlig selvudvikling, som omfatter stort set alle livs- og arbejdssituationer… og hvor selvdannelse omfatter både den personlige, sociale og faglige udvikling.” (ibid.).

Coaching er: ”En deltagelse i fokuspersonens/fokusgruppens udviklings- og læreproces.” (Stelter, Reinhard, 2012, s. 15).

Det er en aktiv involverende metode, som stimulerer fokuspersonen (fx læreren) til selvrefleksion og nyperspektivering. Det er en kommunikationsform hvor man forholder sig konstruktivt til de bagvedliggende motiver i personens adfærd (Alenkær, Rasmus, 2010). Dette er særdeles virkningsfuld i en kompleks hverdag fuld af dilemmaer, hvilket i høj grad kendetegner den pædagogiske virkelighed.

LEDELSESKOMPETENCER AFGØRENDE FOR UDVIKLING

Skolelederens opgaver er mange, og lederens coachingkompetencer er ikke de eneste, der har indflydelse på skolens udvikling. Den canadiske professor, Michael Fullan , har mange års forskningsarbejde bag sig, og han har især bidraget til at udvikle Ontarios skolesystem. Nedenfor skitseres nogle af Fullans centrale pointer.

FORSTÅELSE AF FORANDRING

Fullan ser forandring som et kontinuerligt og dynamisk vilkår. Det dynamiske består i, at der er tale om en proces, der aldrig ophører. Fullan forstår forandring som en re-kulturering, dvs. en genskabelse af den pædagogiske kultur hvor forhandling af mening er et gennemgående træk. Netop denne forhandling indbyder lederen til at anskue modstand mod forandringen, som et naturligt og kærkomment element.
Fullan bevæger sig fra at se modstand som ressourceslugende forhindringer til at være en måde hvorpå lederen får værdifuld information om skolens ”blinde pletter”, dvs. faktorer som er overset eller glemt i udviklingsarbejdet. Modstand er således en kapacitet og ikke en forhindring, men for både personale og ledelse er det nødvendigt for et vellykket udviklingsarbejde, at der er etableret en samtalekultur, hvor man sprogligt udforsker fælles udfordringer, på en tillidsfuld måde. Lederens coachingkompetencer anskues i forhold til dette som meget vigtige.

VIDEN OG VIDENSDELING

Lederen må skabe en bevidstgørelse omkring viden og vidensdeling. Lederens skal skabe rum for at opretholde læringsrum og viden-delingsrum i organisationen. Det aktive medlemskab opstår, ifølge Fullan, når organisationsmedlemmet finder det formålstjenligt at mødes på tværs af grupper, funktioner og positioner.

Ledelsesengagementet bliver hermed rettet mod individets deltagelse i fælles læreprocesser. Viden anskues som et fænomen, der skabes og genskabes i den lokale kontekst, især via aktivt sprogbrug. Lederens evne til at facilitere kommunikation er på denne måde tæt relateret til at underbygge den lokale skabelse af viden.

OPBYGNING AF RELATIONER

Lederskab forstærkes af dialogen og samarbejdet om fælles opgaver. Michael Fullans forskning viser, at samarbejde har stor betydning for kvaliteten i elevernes læring og dermed for skolens resultater. Ifølge Fullan (Fullan, Michael, 2001) klarer de skoler sig bedst, som er kendetegnet ved et lærersamarbejde, hvor lærerne i fællesskab evaluerer på elevernes læringsudbytte. Lederens fokus for relationsopbyggende fællesskab bliver derfor meget givende for skolens produkt, som blandt andet defineres ved elevens faglige, sociale og personlige læringsudbytte.

MORALSK FORMÅL

Det moralske formål henviser til lederens sociale ambitioner. Hvad er det konkret for en skole, som lederen gerne vil skabe, og hvilke underliggende værdier er der implicit i denne stræben? Dette handler om at arbejde på et grundlag, hvor værdier er tydeliggjort og indbygget i skolens selvforståelse. En moralsk orientering har en vejledende funktion i en dilemmafyldt hverdag.

KOHÆRENS

Den sammenhængskraft, som eleven profiterer af, afhænger af lederens evne til at styre uden om løsrevne projekter, som ikke er relaterede til allerede igangværende tiltag. Lederens evne til at skabe sammenhæng (kohærens) og gennemsigtighed i forandringsprocessen er af uvurderlig karakter, da det er præcis dette, der bevirker at personalet kobler sig på processen og indgår som aktive medspillere i udviklingen af skolen. Ureflekterede projekter der indbyrdes ikke hænger sammen, skaber forvirring, tvivl og organisatorisk ”angst”.  Skolens udviklingstiltag skal således bygges op omkring skolens overordnede værdier og moralske formål.

OPSAMLING

Ovenfor argumenterer vi for, at lederens kommunikative færdigheder er afgørende for skolens samlede udvikling. Især stilles der skarpt på skolelederens evner til at understøtte lærerens egen læring i en kompleks og ofte svært gennemskuelig hverdag, ligesom der argumenteres for at lederen, med coachingmetoder og nye tilgange kan optimere denne kommunikation og læring. Videre sættes disse kompetencer i forbindelse med andre faktorer, som vi fra forskning ved har betydning for at udvikle forandringsparate skoler. Kommunikation er kernekompetencen; coaching er metoden.

[1] Der eksisterer ikke et endeligt antal kompetencer, afdækket gennem forskning. Nye kompetencer kan altid skabes med udgangspunkt i teoretiske eller praktiske behov. Som teoretisk konstruktion kan indholdet i en kompetence ændres eller uddybes.

REFERENCER

  • Alenkær, Rasmus: Den inkluderende skole – en grundbog, Frydenlund, 2010
  • Alenkær, Rasmus: Den inkluderende skole – i praksis, Frydenlund, 2010
  • Fullan, Michael: Leading in a culture of change, Jossey- bass, 2001
  • Jepsen, Birgitte: Coaching i praksis, Academica, 2008
  • Jepsen, Birgitte m.fl.: Coaching i organisationer, Academica, 2010
  • Nordenbo, Svend m.fl: Lærerkompetencer og elevers læring I førskole og skole, Aarhus University, 2008
  • Pearce, Barnett, W.: Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, Dansk Psykologisk Forlag, 2007
  • Robinson Diane m.fl.: School Leadership and Student outcomes: Identifying what works and why, BES,  2009
  • Stelter, Reinhard: Tredje generations coaching, Dansk Psykologisk Forlag, 2012.